Betænkning om de retlige rammer for indsatsen over for børn ... - Krim

113
uden for hjemmet. Der tænkes i denne forbindelse især på en række
engelske og svenske sager, der har vedrørt grundlaget for anbringelse,
fremgangsmåden, samt anbringelsesmåden og samværet mellem
forældre og børn under anbringelsen.
I forarbejderne til lov nr. 389 af 7. juni 1989 om ændring af den
sociale styrelseslov samt forskellige bestemmelser om det sociale
udvalg (Ophævelse af det sociale udvalgs selvstændige kompetence
m.v.), er det forudsat, at udvalget ved sine overvejelser om de
fremtidige kompetenceforhold er frit stillet også i forhold til
den ordning, der gælder efter lovændringen, hvorved man oprettede
det særlige udvalg efter den sociale styrelseslovs § 3, der skal
træffe beslutning efter afsnit VIII i lov om social bistand.
Dette § 3-udvalg har de samme opgaver, som det sociale udvalg med
tiltrædelse af dommer og psykolog hidtil har haft.
Det særlige udvalg efter den sociale styrelseslovs § 3 har således
en selvstændig kompetence i forhold til kommunalbestyrelsen.
Reglerne i den kommunale styrelseslovs kapitel 3 finder tilsvarende
anvendelse på dette udvalg, men det kan ikke henregnes til
de stående udvalg. Fremgangsmåden ved nedsættelsen af udvalgene
er i øvrigt således, at de stående udvalg nedsættes først, også
det (de) såkaldte personsagsudvalg efter § 2, stk. 2, i den sociale
styrelseslov, som behandler sager om ydelser til enkeltpersoner.
Ved valg af medlemmer til § 3-udvalget vil kommunalbestyrelsen
herefter kunne sørge for, at sammensætningen svarer til sammensætningen
af det stående udvalg, der varetager de sociale anliggender.
Om der bliver personsammenfald, vil imidlertid afhænge af
den enkelte kommunalbestyrelse. Det vil desuden afhænge af, om
varetagelsen af de sociale anliggender henlægges til ét udvalg
eller fordeles mellem flere, jf. ovenfor afsnit 3.1.
Norsk ret
Efter de gældende regler træffes afgørelser i tvangssager af
socialstyret. I den norske udvalgsbetænkning NOU 1985: 18, Lov om
sociale tjenester m.v., s. 293 ff., diskuteres 2 alternative
muligheder for afgørelsesmyndighed i tvangssager. I begge forslag
lægges der vægt på, at afgørelsesmyndigheden har en selvstændig