Fremtidens danskfag - Ministeriet for Børn - Undervisningsministeriet

Udgangspunkter
Fornyelse skal komme
gennem forskning,
udviklingsarbejde,
efteruddannelse og
ændringer i uddannelserne
der danskfag i alle de gymnasiale ungdomsuddannelser og i de
allerfleste erhvervsuddannelser. Men i hvor høj grad er det det
samme danskfag, i hvor høj grad bør det være det Arbejdsgruppen
finder det godtgjort gennem fagkonsulenternes rapport
at danskfaget både har en række fællestræk og tones forskelligt
i de forskellige delsystemer, hvoraf grundskolen jo udmærker
sig ved at være for alle, hvorimod universitetsuddannelsen
i dansk udskiller sig ved at være den studerendes eget valg.
Hvis danskfaget skal fornys, må man tænke i en kombination
af forskning, udviklingsarbejde, efteruddannelse og egentlige
ændringer i bestemmelser og uddannelsen af lærerne. Det kan
ikke være formålet at ensrette danskfaget på et bestemt niveau,
men det kan heller ikke være meningen at de mange danskfag
skal være lige så forskellige som fysik og kemi. Dette er baggrunden
for at man ikke bare kan henvende sig til forskningen
på universiteterne og kræve at den skal danne basis for enhver
fornyelse. Samtidig er det indlysende at forskningen, og her
tænkes der bredt på forskningen over hele verden i sprog, litteratur
og medier, i første- og andetsprogspædagogik, litteraturpædagogik
og mediepædagogik, er en drivkraft der ikke kan
undværes og i sidste instans er den billigste retningsgiver for en
innovationsproces.
Som Per Stounbjerg gør opmærksom på i en artikel i Vandfanget
om ‘Forskning i skandinavistik og undervisning i dansk’,
så har de to væsentligste sider af danskfaget, sprogsiden og litteratursiden,
i en række henseender udviklet sig væk fra hinanden.
Denne udvikling hænger sammen med den stigende
internationalisering og specialisering som gælder for den
humanistiske forskning generelt; den har således ikke specielt
sin baggrund i danskfaget - man ser det samme i alle andre fag
der er bygget op som en nationalfilologi. Når arbejdsgruppen
på den ene side hævder at forskningen bør udnyttes bedre, og
at faget bør hænge bedre sammen, kan det således se ud som
en reel slåen sig selv for munden. Vi skal ikke udelukke at tanken
er utopisk, det bliver den ikke mindre smuk af, men vi
mener der ligger en pointe gemt i at hævde forskellen på hvordan
forskningen organiseres, og så hvordan den udnyttes af
højt uddannede lærere i deres undervisningspraksis.
109