Fremtidens danskfag - Ministeriet for Børn - Undervisningsministeriet

Udgangspunkter
Grænseflader og
grænsegængere
A.7 Sammenhænge mellem stofområdet sprog og de
andre stofområder
Med fare for at blive trættende gentager vi at sprog går igen i
alle tre stofområder som central størrelse. Men når det er sagt,
kan vi samtidig signalere at den traditionelle fordeling mellem
områderne udnævner visse delbeskæftigelser til at være både-og
eller hverken-eller. På grænsen mellem sprog og litteratur færdes
stilistikere hjemmevant og gerne. De arbejder med hvordan
det særsprog ser ud som karakteriserer en bestemt epoke
(romantikkens særsprog (Paul V. Rubow), impressionistisk stil
(Sven Møller Kristensen)), en bestemt forfatter (Grundtvigs
sprog, Kierkegaards stil) eller en bestemt holdning (ekspressionistisk
over for formel-konstruktivistisk stil). Også begrebet
‘genre’ (eller teksttype) går på tværs idet det i de sidste årtier
er blevet udvidet til foruden de tre supergenrer inden for den
klassiske genrelære (lyrik, epik, drama) også at omfatte de sagsprosaiske
og senest også de talesproglige genrer. Endelig er der
i de sidste ti år opstået en særlig form for mere eller mindre
eksplicit sprogligt funderet tekstanalyse som bekvemt kan samles
under betegnelsen diskursanalyse, og som forener en interesse
for indhold ud over sætningsgrænsen (en ellers typisk litterær
beskæftigelse) med en underbygning af grammatisk art
(en typisk sproglig ditto). Begrebet narrativ forener analyser af
talesprogets mange slags fortællinger med analyser af kunstfortællinger
og folkeeventyr. Der er således, som allerede påpeget
af Peer E. Sørensen 17 , flere grænseflader, men indtil videre temmelig
få grænsegængere.
På snitfladen mellem medier og litteratur-stofområdet ligger
som nævnt filmatisering ligesom det ovenfor er påpeget at
kunstbegrebet jo ikke kender nogen mediegrænser længere.
Fælles beskæftigelser for sagprosa-analyser (anses karakteristisk
for at være et sprogligt område idet kun skønlitteratur opfattes
som litterært kerneområde) og medievidensområdet er fortælleformer
og tekststrukturer (tekstlingvistik). Radiosprog er et
oplagt fælles område for sprog og medier 18 . I koncentrat har vi
her talt sprog som skæres til så det overskrider de begrænsninger
som mødet ansigt-til-ansigt sætter. At opsøge de forskelle
og ligheder der er mellem en rigtig samtale og en radiosamtale,
er øreåbnende for alle elever.
59