Fremtidens danskfag - Ministeriet for Børn - Undervisningsministeriet

MASTERPLAN FOR GRUNDSKOLEN
netop det som er formuleret som minimalkrav. Grundskolen er for alle og må derfor
være meget realistisk med hensyn til minimalkrav og meget ambitiøs med hensyn
til undervisningsmål. Når vi i det følgende beskriver minimalkrav, er baggrunden
stedse at der arbejdes med hele faget hele tiden, men at fokus forskyder sig fra
trin til trin: fra analyse til produktion, fra produktion til reception, fra litterære
tekster til sagprosatekster, fra massemediernes sprog til bogens, fra tekstens ‘hvordan’
til dens ‘hvad’ og tilbage igen. Man har talt om det spiraliske princip for
progression, og arbejdsgruppen tilslutter sig denne metafor. 80
I den overordnede masterplan slås det fast at grundskolen skal lære alle at læse og
skrive. Det er formidable mål, men de kan nås. De kræver at man lokalt, regionalt
og nationalt arbejder systematisk med at opdele vejen til målet i overkommelige bidder
som så fastsættes som konstaterbare minimalkrav undervejs i hele skoleforløbet.
Alle børn møder op i skolen med sproglige kompetencer. De kan tale sproget
enten som første- eller andetsprog, og mange af dem kan mere end det. Det betyder
at de har meget at bygge på. Dansklærere skal i kraft af deres uddannelse være
i stand til, eller ved efteruddannelse sættes i stand til, at se hver enkelt elevs sproglige
styrkesider for at bygge videre herpå i en fælles indsats for at lære alle de fire
kulturelle kompetencer.
På begyndertrinnet skal alle børn minimalt have lært hvad det at læse og skrive
går ud på. Det betyder at de skal have ‘knækket koden’ så de minimalt kan læse
simple tekster og skrive simple meddelelser. På mellemtrinnet skal børnene brede
deres kulturelle kompetence ud til en lang række teksttyper. Det betyder at de
både produktivt og analytisk skal lære litterære genrer at kende, at de skal lære om
sagprosatyper, og at de skal kende og kunne benytte typiske mundtlige teksttyper.
På afslutningstrinnet skal de kulturelle kompetencer endelig sættes i spil i forhold
til mundtlige, skriftlige, massemedierede eller bogbårne tekster som de varierer i
tid og rum. I hele skoleforløbet skal der i tekstvalget tages hensyn til de to køns
foretrukne læsestof, og der skal tages særlig hånd om dem der ikke har kulturel
kapital med sig hjemmefra. Der er mangfoldige muligheder for undervisningsdifferentiering,
specialundervisning, skriveværksteder og andre foranstaltninger - og det
kan udmærket tænkes at man får brug for dem alle. Det vigtige er at man hele
tiden er opmærksom på de forskellige behov som er samlet og gerne skal holdes samlet
i en væsentlig del af tiden i forpligtende fællesskaber, oftest i form af en klasse.
Ved opstillingen af minimalkrav skal der tages to hensyn: For det første skal det
kunne konstateres om kravene er opfyldt. Lærere ved ofte om de fleste af eleverne
at de mestrer denne eller hin kulturelle kompetence på et bestemt niveau, men
157