Fremtidens danskfag - Ministeriet for Børn - Undervisningsministeriet

Udgangspunkter
Domæner
af medborgerne har det som førstesprog (engelsk eller fransk i
visse afrikanske stater). Endelig findes der naturligvis særlige
situationer hvor en lille del af samfundet har sproget som
førstesprog (fx en erobrerklasse), men har påtvunget alle andre
det som andetsprog. Denne situation er velkendt fra historien.
Fremmedsprog er så de sprog som af et samfund anerkendes
som vigtige nok til at der er organiseret systematisk undervisning
i dem. I den danske grundskole undervises der i hvert
fald i fremmedsprogene svensk, norsk og engelsk, og senere,
først og fremmest i de gymnasiale uddannelser, tillige i tysk,
fransk, spansk, italiensk, russisk og japansk. Et enkelt gymnasium
har forsøgt sig med grønlandsk, mens der ikke er nogen
der underviser i færøsk eller islandsk.
I historiens løb svinger forholdet mellem domæner og
sprog. Den lange linje i dansk sproghistorie er således historien
om hvordan dansk efterhånden har overtaget en række domæner
som før var forbeholdt ‘fremmede’ sprog som latin (videnskaben,
lægegerningen), tysk (administration, hoffet) og fransk
(diplomatiet). Det betød på den ene side at det for en række
danskere blev mindre nødvendigt at kunne andet end dansk,
og på den anden side at dansk skriftsprog og dansk talesprog
blev udvidet med de erobrede domæners specielle ordforråd,
deres terminologi. Man skal fx nu som praktiserende læge
kunne tale om sygdomme med patienterne - på dansk. Dermed
har fremmedsprogenes placering også ændret sig. Nu
lærer man fremmedsprogene, bortset fra engelsk, for at kunne
tale med dem der taler sproget som førstesprog - og engelsk
lærer man for at kunne forstå hvad der sker i verden på film,
på satellit-tv og i annoncer og for at kunne kommunikere i
skrift og tale med en masse mennesker der heller ikke har det
som førstesprog. Skolefremmedsprogene er for så vidt uproblematiske
i forhold til dansk som første eller andet sprog. De to
typer elever er lige stillet: De forventes ikke at kunne sproget,
det er derfor de skal lære det.
De mange forskellige førstesprog i Danmark som ikke er
dansk, har i et vist omfang været genstand for undervisning,
nemlig som modersmålsundervisning. De fleste forestiller sig
at man skal undervise i førstesprogene fordi man skal benytte
98