Fremtidens danskfag - Ministeriet for Børn - Undervisningsministeriet

Udgangspunkter
Mellem tale og skrift
Når de fleste danskeres liv
er et liv i mundtlighed,
hvorfor er emnet mundtligt
sprog så en mangelvare
i danskfaget
de fleste foruden færdighedsindlæring i de kulturelle kompetencer
rummet præsentation af - og når det gik højt, diskussion
af - de grundlæggende sproglige normer inden for dansk ortografi,
morfologi, orddannelseslære og sætningssyntaks. En
sådan opfattelse af det sproglige er ikke længere dækkende for
fagets behov, og forskningen har for længst suppleret den
grundige beskrivelse af dansk skriftsprog som et fællessprogligt
kunstprodukt med andre discipliner. Nu fokuserer man på
talesproget og dets intrikate samspil med de skriftlige teksttyper,
på faktisk skriftlig sprogbrug i forhold til forventet norm,
bl.a. for at kunne udvikle en fejlfølsom skrivepædagogik, og på
de mange nye teksttyper som blander sprogsystemer og sprogsfærer.
Man anvender korpora og it-baserede søgemetoder til at
finde ud af hvordan det faktisk forholder sig med både tale og
skrift på dansk. Og sprogforskning er ikke længere begrænset
til at se på det sproglige udtryk - det bør undervisningen heller
ikke være.
I forhold til fremmedsprogsfagene har danskfaget implicit
påtaget sig den opgave at etablere en grammatisk terminologi
(se nedenfor), og i forhold til den almene studiekompetence
har faget fået en særlig rolle i kraft af ansvaret for skrivekurser
og udvikling af en skrivepædagogik, bl.a. i forhold til de større
skriftlige opgaver. 14
Et vigtigt forhold inden for danskfagets kerne er antydet
med distinktionen mellem primære og sekundære kulturelle
kompetencer. Det mundtlige sprog viser i Danmark en række
variationsmuligheder og varianter som kun i ringe omfang har
haft danskfagets opmærksomhed. Og dog er de fleste danskeres
liv et liv i mundtlighed snarere end i skrift. Faktisk skrives
der umådelig lidt i Danmark i forhold til hvor meget der læses,
og der tales og lyttes umådelig meget mere. Sociolingvistikken
har fremhævet forbindelsen mellem sprog og identitet og har
gjort opmærksom på hvordan der forhandles identitet i situationer
med udgangspunkt i fælles viden om sproglige varianters
‘værdi’ på et imaginært, men sært nok alligevel reelt, ‘kulturelt
marked’. Denne sammenknytning af talesprog og identitet har
været en del af baggrunden for at der sjældent er blevet undervist
i mundtligt sprog selv om præsentation af stof i en attrak-
54