Fremtidens danskfag - Ministeriet for Børn - Undervisningsministeriet

Udgangspunkter
Mediekompetence
situation hvor bogen ikke er privilegeret. Hvis det ikke indgår
som en selvfølgelig bevidsthed i forhold til danskfagets fremtid,
bliver det et fortidsfag. Medier er bl.a. elevernes virkelighed,
skrift og sprog lærer de på computerskærmen (drengene
især), kabel-tv har måske 100 fiktioner om dagen.
Spørgsmålet er så om man kan og skal betjene sig af analyseformer
som gælder uanset hvilket medie der er tale om (‘tekstanalyse’
i dens mest almene form), eller om man også skal give
plads til mediespecifikke tilgangsvinkler (dvs. inddrage billedsprog,
lydeffekter og musik i ‘tekst’analysen). Birger Langkjær,
som har rejst dette spørgsmål, insisterer på det sidste. 29 Nogle
dansklærere vil svare hertil at det har de ikke den uddannelsesmæssige
kompetence til og det kan man give dem ret i, men
det gælder ikke for den generation af dansklærere som nu er på
vej ud fra universiteterne. Eksempelvis har Bent Fausing på
vegne af medielærerne ved Københavns Universitets Institut
for Nordisk Filologi givet følgende sammenfatning af fagets
medieforskning: “For det første beskæftiger fagets mediedel sig
med de æstetikker, der giver sig til kende i de forskellige medier;
det være sig billeder, lyd og ord - og sammensmeltningen af
alle tre dele eller flere til en mediehelhed. For det andet tager
vi os af mediernes samtidighed og usamtidighed, dvs. at det er
sjældent at medier forsvinder, nogle er til tider klart til syne i
samfundsbilledet, mens andre lever et mere stille liv. De eksisterer
lag på lag. For det tredje tager vi os af det, man kan kalde
mediesymbiose, altså det forhold, at medierne bider sig selv i
halen, at det ene medie, tv, henviser til det andet, Internet,
som igen henviser til et tredje, ugeblade. Eksempelvis. For det
fjerde beskæftiger vi os med forholdet mellem mediekommunikation
og kommunikation ansigt-til-ansigt og mellem sproglige
ytringer og gestisk-kropslige udtryk. For det femte tager vi forhold
op omkring traditionel national identitet og de transnationale
mediers oplysninger og oplevelser, det lokale og det
globale sat i forhold til medier.” 30
Arbejdsgruppen finder således at en af udfordringerne er strukturelt
betinget og handler om lærerkvalifikationer og efteruddannelse,
det er to afgørende kriterier for at reimporteringen af mediedimensionen
kan indløses på ordentlig vis.
80