Fremtidens danskfag - Ministeriet for Børn - Undervisningsministeriet

Delsystemer
Regeringen har i sin plan for Bedre uddannelser lagt op til
øget samarbejde mellem de forskellige ungdomsuddannelser.
Det vil være vigtigt at danskfaget både fastholder centrale
ligheder og indgår i den klare og eksplicitte profilering af de
forskellige uddannelser uden hvilken et samarbejde ofte bliver
skævt.
Gymnasiet i de unges liv
Før vi går i gang med gennemgangen af danskfaget, vil vi
trække et enkelt punkt frem som gælder en række af ungdomsuddannelserne,
og som meget vel kan komme til at betyde
noget afgørende også for danskfaget i dem: arbejdet med at
anbringe skolen anderledes i de unges liv. Birthe Louise Bugge
og Peter Harder udsendte i 2002 en veltalende og præcis diagnose
af hvorfor det ikke går så godt som det burde med ungdomsuddannelserne.
De ligner for meget dagliglivet og for lidt
det de hellere skulle se ud som, nemlig et andet sted, et sted
beregnet på undervisning og indlæring. Samme år udkom
Steen Beck og Birgitte Gottliebs rapport om studieegnethed
Elev/student og fik næsten lige så megen omtale. Også her er
konklusionerne klare, og der er empirisk belæg for dem i form
af interview og spørgeskemabesvarelser. Og går man tilbage til
Anne Grete Nielsens Fra Kierkegaard til Calvin Klein fra 2000,
slår hun temaet an ved at undre sig over at eleverne i gymnasiet
opfatter undervisning som lærerens ansvar: “Der kan være
meget divergerende meninger om kvaliteten af indholdet i
undervisningen, men ikke om hvem der er ansvarlig for, om
timerne er vellykkede eller kedelige: Det er lærerne.” (s.13)
Bestræbelserne inden for uddannelsespolitikken vil i de
kommende år skulle forholde sig til hvordan man ændrer denne
læringsopfattelse, og der synes at være konsensus om at midlerne
er: en fælles holdning i de ansvarlige lærerteam til regler og
måske navnlig til konsekvensen af at overtræde dem, en klar
eksplicitering af forventninger og krav på begge sider og en
gradvis forarbejdning af selve læringsopfattelsen med det formål
at den lærende overtager mere af ansvaret for processen og
dermed får et mere direkte engagement i om den lykkes. Det
må kort sagt gælde om at det bliver klart at skoler ikke bare er
tilbud som kan accepteres og forkastes fra dag til dag, men en
232