Fremtidens danskfag - Ministeriet for Børn - Undervisningsministeriet

Tværgående problemstillinger
Det modtagende system
skal vide hvad det får
‘nedefra’, men det afleverende
system skal også
kunne sige hvad man
giver videre
punktet). Arbejdsgruppen deler de fleste af helhedssynspunktets
kritikpunkter, men må samtidig forholde sig til det faktum
at der er en del dobbeltuddannelse i systemet og en del omgængeri.
Vores løsning er at udvide institutionernes mulighed for
at meritvurdere og ækvivalere allerede opnåede kvalifikationer på
basis af klare beskrivelser af studieforløb. Det forudsætter noget
der alligevel er enighed om, nemlig at alle forløb varedeklareres
med hensyn til indhold sådan at der kan redegøres temmelig
præcis for hvilken undervisning den pågældende har modtaget.
Dette indebærer som bekendt ikke at alt det der er blevet
udlært, er blevet indlært, men har man brug for at prøve om
dette er tilfældet, kan man efter vores mening langt bedre stable
en særlig tilrettelagt evaluering på benene af den studerende/
elev/kursist det drejer sig om, end at indføre det for alle. Gennemstrømning
og sammenhæng i systemet handler i høj grad
om at de modtagende systemer ved hvad de får ‘nedefra’. Men
man skal også som afleverende system vide hvad man giver
videre. Det er vores indtryk efter diverse skolebesøg og møder
med repræsentanter for de enkelte delsystemer at der er højere
bevidsthed om det første end det sidste.
2.3 Det teoretiske grundlag for en reform
Det er i princippet velkendt at der findes forskellige teoridannelser
inden for grundvidenskaber som faget trækker på, men
det er ikke så tit man drager den konklusion at så må ens ordforråd
præciseres mht. hvilken en af teorierne man tilslutter
sig. Begreber som tekst, kontekst, sproglig refleksion, diskurs
eller skønlitteratur er omstridte og omdiskuterede og kan ikke
forudsættes kendt i én bestemt variant. Det stiller tilsyneladende
krav til dette arbejde, krav om at vi i arbejdsgruppen tager
stilling teoretisk til hvorledes vi ønsker vores begreber forstået.
Det har vi ikke gjort i noget videre omfang. Grunden er at vi
netop ikke ønsker danskfaget grundlagt på én bestemt teoribygning.
Det er naturligvis ikke undgået vores opmærksomhed
at der er modsætninger mellem hermeneutiske og strukturalistiske
betragtningsmåder, at der er spænding mellem forskellige
sprogbegreber, eller at der er strid om dekonstruktiv og strukturalistisk
litterær analyse. Vi er også klar over at der er tilgange
117