Fremtidens danskfag - Ministeriet for Børn - Undervisningsministeriet

Tværgående problemstillinger
gende tekster (som måske ovenikøbet har æstetiske kvaliteter),
bør fremmedsprogslæreren tilsvarende kunne bygge videre på
de tekstanalytiske færdigheder som er grundlagt og udviklet i
dansktimerne. Også det stiller krav om fælles terminologi og bør
føre til at man inden for de overordnede rammer som fastlægges
centralt, så vidt muligt opnår terminologisk enighed på tværs af
faggrænser. Det er unødigt komplicerende for elever, kursister
og studerende at skulle stille sig selv det spørgsmål om en fortælling
nu defineres på samme måde i dansk og i tysk, ligesom
det er en mærkværdighed hvis det ikke går op for elever, kursister
og studerende at køn findes på mere end ét sprog, eller at
det er den samme Cæsar der omtales i latin, oldtidskundskab
og historie. Øjenåbnende vil det derimod være hvis man tager
som udgangspunkt at et bestemt emne er fælles for flere fag,
og studerer de fagtraditioner der har udkrystalliseret sig omkring
dets behandling som sådan. Det vil give bevidsthed om
hvad fag er - både som institution og som praksis.
De organisationsformer der står til rådighed for det tværfaglige
samarbejde, er følgende:
• faste lærerteam der har til opgave at tage sig af et bestemt
hold, en bestemt årgang, en bestemt gruppe
• til lejligheden sammensatte samarbejdsgrupper på tværs af
fag, hold og måske også af årgange
• en blanding heraf: I visse delsystemer er der krav om lærersamarbejde,
og det medfører naturligt at man opøver rutine i
at kunne danne grupper på tværs af fag når der er brug for
det
Det er arbejdsgruppens anbefaling at alle tre former anvendes,
men vi gør samtidig opmærksom på at de alle forudsætter at der er
en tilsvarende organisering af fagteam sådan at det sikres at erfaringer
føres tilbage til faglærerne til brug for deres fælles videreudvikling
af danskfaget. Altså: Ingen lærerteam uden fagteam.
122