Fremtidens danskfag - Ministeriet for Børn - Undervisningsministeriet

Delsystemer
Fortsatte pendulsvingninger
i danskfaget
3.1.2 Dansk i grundskolen - en gennemgang
A. Supertankeren
Med omkring 600.000 elever i den danske folkeskole som alle
har dansk på skemaet, omkring 50.000 nystartende elever i 1.
klasse hvert år og omkring 50.000 lærere, hvoraf en væsentlig
del til daglig underviser i dansk, er dansk i grundskolen ubetinget
det største delsystem. Danskfaget i grundskolen kan -
lettere konventionelt, men dækkende - sammenlignes med en
supertanker. Den er ikke let at dreje, men det bør den måske
heller ikke være. Eller man kunne se faget i grundskolen som
en masse små både (i tusindvis af skoler) der sejler i mere eller
mindre samme retning - og hvor nogle er længere fremme end
andre.
Det er sagt før og bliver ikke mindre sandt af at blive understreget
her: Danskfaget i grundskolen er for alle og skal have
plads til alle. Hvad der foregår i danskundervisningen i grundskolen,
har stor kulturel gennemslagskraft, og faget har af samme
grund udelt og begrundet bevågenhed fra alle politiske
sider. Det er et fag som har været udsat for bekendtgørelsesmæssige
pendulsvingninger inden for bare de sidste 30 år,
under skiftende undervisningsministre og mottoer. 82 Den seneste
bekendtgørelse for dansk i grundskolen, der bygger på folkeskoleloven
fra 1993, blev vedtaget i 1995 (og revideret i 2001)
og udmøntede sig i faghæftet Klare mål Dansk; det første af sin
art. Her står der bl.a. - som øverste formålserklæring - at
undervisningen i dansk skal “fremme elevernes oplevelse af
sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel
identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse.”
(s.10) I efteråret 2002 blev der så indgået et folkeskoleforlig,
hvor et af hovedpunkterne var at der skal en dansktime mere
på skemaet. Hvad det kan komme til at betyde eller måske rettere:
ikke betyde, kommer vi tilbage til om lidt. Indledningsvis
kan arbejdsgruppen blot slå fast at det ikke er en enkelt time
mere på skemaet der vil rykke danskundervisningen nævneværdigt.
Der skal andre redskaber til. Arbejdsgruppen anbefaler
bl.a. at der følges op på indsatsen med klare mål ved for det
første at fastlægge minimalkrav, for det andet at indføre procedurer
der hjælper læreren til at konstatere om de er opfyldt, og
for det tredje at stille rutiner til rådighed for opfølgning.
160