Fremtidens danskfag - Ministeriet for Børn - Undervisningsministeriet

Delsystemer
Anbefaling til strukturkommissionen
mål kan der ikke gives noget entydigt svar på, sociale, økonomiske
og kulturelle forhold spiller ind. Eksempelvis vil en stor
andel af tosprogede og indvandrere som har dansk som andetsprog,
naturligt have en vis indflydelse på behovet for danskundervisning
og dermed det nødvendige antal dansktimer.
Arbejdsgruppen vurderer dog overordnet at de forskelle der
kan aflæses af Undervisningsministeriets materiale, som vi i
øvrigt kraftigt vil opfordre til bliver færdigbearbejdet og offentliggjort
så alle kan følge med i præmisserne for diskussionen,
lægger op til en diskussion af mere fastlagte og centralt definerede
rammer for tildelingen af dansktimer kommunerne imellem.
Arbejdsgruppen anerkender naturligvis det kommunale
selvstyre og retten til i et vist omfang at styre antallet af dansktimer
på skemaet, men må samtidig betone den enkelte elevs
krav på en mangfoldig og niveaumæssigt ensartet undervisning
kommunerne imellem. Det mener vi simpelthen ikke er muligt
under de nuværende forhold. Arbejdsgruppen anbefaler derfor
at rejse diskussionen om de uligheder mht. timetal som findes i
øjeblikket som følge af det kommunale ejerskab. En passende lejlighed
er strukturkommissionens arbejde om arbejdsdelingen inden
for det offentlige.
Arbejdsgruppen mener det er afgørende at man nu i anden
fase af det lange seje træk med at få forbedret læsningen i
grundskolen får beskrevet hvordan progressionen bør være i
mellemtrinnet og afslutningstrinnet - og for den sags skyld
også i ungdomsuddannelserne, hvor man er begyndt at blive
opmærksom på læseproblemer. Groft sagt kan man udstikke
en progression i grundskolen der går fra at knække koden til at
øge læsehastigheden og tilegne sig flere læsestrategier, hvilket bl.a.
forudsætter kendskab til flere og flere tekstgenrer og -typer og til
en øget bevidsthed om variation, sprogligt og kulturelt i tid og
rum. Det er bl.a. derfor vi har fremsat den påstand at man i
danskfaget skal beskæftige sig med et vidt spekter af teksttyper,
herunder en række forskellige talesproglige undergenrer.
Læseudviklingen for børn er meget forskellig og kalder på
differentieret undervisning, evt. suppleret med toholdsundervisning
og flere lærere i den samme klasse. Arbejdsgruppen er
167