Fremtidens danskfag - Ministeriet for Børn - Undervisningsministeriet

Udgangspunkter
Litteratur, læsning, læseren
fagligt svar på en tekst at spille en violinsonate eller at bage et
brød, selv om disse aktiviteter ellers kan have høj værdi. Arbejdet
med det sproglige objekt forudsætter altså dokumentation,
analyse og vurdering med sprog i sprog. Selv om dokumentation
af iagttagelser i sproget er nødvendigt, er det ikke tilstrækkeligt
hvis det drejer sig om livssyn, forestillingsbilleder eller de
store, værdirelaterede emner som litteratur ofte basker med.
Der er tradition for at opfatte litteratur - eller skønlitteratur
- som en særlig æstetisk kunstform. Det er rigtigt i den betydning
at den kan være smuk og behagelig. Problemet er at sådan
har litteraturen siden romantikken sjældent været hvis den
havde erkendelsesambitioner. Det er også rigtigt i den betydning
at denne litteratur skulle være mere gennemarbejdet og
reflekteret således at den i sit formsprog er uadskillelig fra sit
indhold. Dette indebærer så at man ved undersøgelse af dens
formelle træk (fx genrekonventioner og retoriske virkemidler)
kan komme i diskussion med dens holdninger fordi de forventes
at have kunstneriske konsekvenser.
Sproget er ikke bare et objekt, men handler også om noget.
Det er menneskets vigtigste erkendelsesredskab, men mange af
menneskets erkendelser lader sig hverken helt eller halvt reducere
til det sprogobjekt de skrives i. Hvorvidt noget er godt
eller skidt, løgn eller sandhed, afsløres fx kun undtagelsesvis ud
fra en sproglig eller æstetisk vinkel selv om dette noget foreligger
som et æstetisk formet sprogobjekt. Det kræver inddragelse
af faktuel viden (fx om historie og sociale forhold), personlige
erfaringer og forventninger eller andet gods som læseren evner
at konfrontere teksten med, og som læsningen på sin side udvikler.
Den umiddelbare identifikation vender tilbage til læseren
som et spørgsmål om de forestillinger han søgte at bringe i
spil. Det kunne være de skulle revideres. Litteraturlæsning er
altså forpligtet på sprogobjektet som instans, men de i snævert
forstand sproglige undersøgelser er ikke i stand til at falsificere
de vidensbaser af historisk, naturvidenskabelig, juridisk eller
anden art som tekstens virkelighedsudsagn kan konfronteres
med. Her vil teksten normalt blive vurderet på sine - fiktive
eller faktive - udsagn om verden på baggrund af hvad læseren
kan komme med. Teksten er altså eksistentielt forankret fordi
63