Fremtidens danskfag - Ministeriet for Børn - Undervisningsministeriet

Delsystemer
Lærertyper og -holdninger
Hvis det er sandt, som fagkonsulentrapporten antyder, at
man kan udpege tre typer lærere, hvor den første har en udbredt
‘pensumopfattelse’ af faget som er determineret af de
lærebogssystemer der nu engang findes på skolen, den anden
ligeledes holder fast i en pensumopfattelse suppleret med lidt
andet man nu synes passer meget godt til målene for undervisningen,
må man klart foretrække og anbefale den tredje og sidste
type, der tager udgangspunkt i det overordnede formål for
undervisningen (fagets ‘hvorfor’) og derfra vælger indhold
(‘hvad’) og aktivitetsformer (‘hvordan’), hvilket naturligvis
forudsætter forbedrede læremiddel- og kopieringsvilkår, også i
forhold til Internettet. Hvis man så derudover supplerer med
trindeling og en specialiseret læreruddannelse, faglærersamarbejde
mellem dansklærere og på tværs af fagene, hvor de faglige
og didaktiske mål bliver diskuteret og fastlagt, gerne i samarbejde
med skolelederen, og hvor kommunerne også kommer
til at spille en fagpolitisk og fortsat efteruddannende rolle,
mener vi at betingelserne reelt er til stede for en forandring og
et kvalitetsløft af danskundervisningen i grundskolen. Man vil
på den ene side få et danskfag der set i nationalt perspektiv
bevæger sig i den samme retning, men på den anden side, i
decentralt perspektiv, helt ned i den enkelte skoles måde at
definere og realisere delmålene på, et fremtidens danskfag med
den alsidighed der a priori ligger i fagets genstandsområde. I
den forstand er det mere oplagt at se danskfaget i forhold til
vores anden metafor, altså som en masse små, fine sejlskibe der
bevæger sig målrettet derudad som deltagere i den samme venskabelige
kappestrid. Verdensomsejlingen rundt om danskfaget
gentager sig hvert år, men er alligevel aldrig helt den samme.
Som skole vinder man ikke andet end æren, men så virkelig
også den, hvis man lykkes med at tilbyde eleverne et forandret
danskfag der gør dem fagligt parat til at afmønstre for at indskibe
sig i en ungdomsuddannelse.
Nogle vil måske spørge ‘hvad der så skal væk’ hvis kernen i
danskfaget skal forandres til det vi foreslår. Selve spørgsmålet
hviler imidlertid på en pensumopfattelse og et fagsyn som er
for snævert tænkt og forhåbentlig snart er passé, ikke bare i
dansk, men også i matematik (jf. KOM-projektets anbefalin-
190