Fremtidens danskfag - Ministeriet for Børn - Undervisningsministeriet

Delsystemer
Erfaringer fra forsøg
gennemført en række forsøg med at ændre tilrettelægningen
af undervisningen, forsøg som er blevet nøje fulgt og senere
evalueret af en til formålet etableret gruppe i tre rapporter som
leder op til de konklusioner og det udspil til reform som foreligger
i På vej mod et nyt hf. Arbejdsgruppen har noteret sig at
udgangspunktet for forsøgene var en erkendelse af at uddannelsen
var i krise: “der var meldinger fra hf-skolerne om ringe
motivation og ringe arbejdsindsats hos eleverne, [om] at det
2-årige hf var kommet til at ligne gymnasiet for meget, og at
det forlød fra de videregående uddannelser, at nogle hf-elever
havde svært ved at klare sig dér.” (På vej mod et nyt hf 1, s.7).
Denne krise afspejler måske uddannelsens placering midt mellem
et alment gymnasium som har udvidet sit elevgrundlag,
og den egentlige second chance-uddannelse på voksen-hf. Det
er med andre ord spørgsmålet om de elever der går i hf, ville
kunne klare en gymnasial uddannelse, evt. et anderledes tilrettelagt
gymnasialt forløb. Og hvis de kan det, hvorfor går de så
ikke bare på en af de andre gymnasiale uddannelser; der er
som bekendt tre at vælge imellem.
Svaret finder man i hvert fald en bid af ved at se på de tal
der præsenteres i På vej mod et nyt hf 1. Det fremgår af tallene
at:
• Der er en noget større overvægt af piger i hf end på det
almene gymnasium i almindelighed og det matematiske
gymnasium i særdeleshed. Dog er kønsfordelingen ikke
så skæv som i det sproglige gymnasium
• Hf-eleverne er ældre end eleverne i det almene gymnasium;
forskellen er dog ikke overvældende: gennemsnittet
for det almene gymnasium pr. 1. januar 1999 var 18.0
og for hf 19.7. To grupper udgør forskellen: Der er i hf
næsten ingen under 17 (dem er der en del af i det almene
gymnasium) men til gengæld er der i det almene gymnasium
ingen over 20 (og dem er der rigtig mange af i hf,
28% er 20 eller derover).
249