Fremtidens danskfag - Ministeriet for Børn - Undervisningsministeriet
Fremtidens danskfag - Ministeriet for Børn - Undervisningsministeriet
Fremtidens danskfag - Ministeriet for Børn - Undervisningsministeriet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Udgangspunkter<br />
Der er og skal være <strong>for</strong>skel<br />
på <strong>for</strong>skningsfaget dansk<br />
og undervisningsfaget<br />
dansk<br />
Vi mener godt man kan mene at <strong>for</strong>skningen på universiteterne<br />
ikke skal eller bør struktureres som faget i ungdomsuddannelserne<br />
eller omvendt. Det gælder ganske vist at man på<br />
ét eller andet tidspunkt må sætte de <strong>for</strong>skningsmæssigt adskilte<br />
dele i relation til hinanden hvis faget skal hænge sammen, men<br />
det kan ingenlunde være afgørende <strong>for</strong> fagets indretning længere<br />
nede i systemet hvordan det struktureres på universiteterne<br />
alene af den grund at man på universitetsinstitutterne uddanner<br />
til alt muligt andet og også skal og bør blive ved med det. Det<br />
må alligevel være et rimeligt krav at stille at <strong>for</strong>skningen er<br />
leveringsdygtig i ny global viden og i <strong>for</strong>midling af allerede<br />
<strong>for</strong>eliggende international ditto der kan bruges i <strong>for</strong>nyelsesprocesser<br />
i de enkelte delsystemer. Vi kunne pege på at pædagogisk<br />
viden om de kulturelle kompetencers anvendelse over<br />
<strong>for</strong> alle teksttyper fra det laveste til det højeste niveau har<br />
betydning ikke bare <strong>for</strong> uddannelsessystemet, men også efterspørges<br />
i løbende <strong>for</strong>nyelser andetsteds i samfundet, fx virksomhedskommunikation<br />
og intern uddannelse.<br />
Man står således i den paradoksale situation at samtidig<br />
med at de <strong>for</strong>skningsmæssige nybrud må sikres en kanal at<br />
løbe igennem så de kan få betydning <strong>for</strong> undervisningsmæssig<br />
praksis hurtigere end blot ved generationernes langsomme vekslen<br />
på lærerværelset, så er <strong>for</strong>skningen tilsyneladende på vej<br />
væk fra at kunne levere et grundlag <strong>for</strong> at opfatte faget som<br />
særlig sammenhængende, bl.a. på grund af den tidligere nævnte<br />
<strong>for</strong>skel videnskabsteoretisk og metodisk mellem strukturalistiske<br />
sprog<strong>for</strong>skere og hermeneutiske litterater. Der kan dog<br />
også spores modstrømme, fx i <strong>for</strong>skningen om mundtlighed og<br />
dens betydning <strong>for</strong> grund<strong>for</strong>tællinger, de såkaldte narrativer,<br />
<strong>for</strong>nyelsen af retorikken, metrikken og stilistikken og indsatser<br />
inden <strong>for</strong> tekstlingvistik og diskursanalyse, ja, i det hele taget<br />
den øgede interesse <strong>for</strong> sproglig-litterær <strong>for</strong>mdannelse. I alle<br />
disse nye strømninger ligger potentiale <strong>for</strong> nye sammenføjninger<br />
af <strong>danskfag</strong>ets alt <strong>for</strong> ofte temmelig disjecta membra. 55<br />
C. Danskfagets særlige ansvar <strong>for</strong> restgruppen<br />
Restgruppen er et uklart begreb rent statistisk, men i <strong>Undervisningsministeriet</strong>s<br />
model over gennemstrømningen i uddan-<br />
110
Change language