Fremtidens danskfag - Ministeriet for Børn - Undervisningsministeriet

Delsystemer
Pejling af problemet
nemmelse for og lystfyldte erfaringer med teksters og teksttypers
variation i tid og rum. Det er en vigtig kvalifikation at
kunne læse tekster på dansk fra andre tider end nutiden og fra
andre steder end lige det nuværende kongerige - alle bør have
del i den. Det er blevet påpeget over for arbejdsgruppen at
ældre tekster alt andet lige er sværere at forstå end nyere tekster,
og at man skal være en bedre læser for at kunne gå i dialog med
en ældre tekst, hvilket kan være svært set i lyset af hele dårlig
læser-problematikken i grundskolen. Set fra arbejdsgruppens
synsvinkel er det endnu et argument for at genoverveje de fagdidaktiske
begrundelser og planer for teksthistorisk læsning.
En af vejene frem efter arbejdsgruppens mening er en større
integration mellem stofområderne og de kulturelle kompetencer.
Et teksthistorisk forløb kan være både mundtligt organiseret
(fx Poul Reumerts båndede oplæsning af “Guldhornene”)
og skriftligt organiseret og bestå af en integration af arbejdet
med henholdsvis de sproglige og litterære stofområder samt
mediedimensionen som sprogområde - tekst er i arbejdsgruppens
terminologi og tankegang overbegrebet for sprog, litteratur
og medier.
Det er sandt at de nuværende ckf’er understreger at man
skal arbejde med det historiske i danskfaget, men dét er efter
arbejdsgruppens opfattelse et af de steder hvor der kan konstateres
en vis afstand mellem ideal og praksis. Det er således
arbejdsgruppens indtryk at der er problemer med den teksthistoriske
læsning i grundskolen, og at erfaringer fra Sverige
tyder på at det ikke nødvendigvis behøver være sådan. En pejling
af problemet som skyldes Lars Handesten, SDU, indikerer
at folkeskolelærere ikke kan svare på spørgsmål som “Hvis der
i din danskundervisning foregår - store eller små - litteraturhistoriske
aktiviteter, hvori består de da” og “Hvad er for dig
pointen i at læse ældre tekster og litteraturhistorie i folkeskolen”.
87 Fagkonsulentrapporten (se OVERSIGT) peger på det
skisma at man på den ene side tillader stor frihed for den
enkelte elev til at vælge den litteratur der optager ham eller
hende mest, men at man på den anden side gerne vil sikre at
eleverne bliver udsat for de tekster som de ikke selv erkender
som centrale før den fælles analyse og fortolkning. Der spørges
171