Fremtidens danskfag - Ministeriet for Børn - Undervisningsministeriet

Tværgående problemstillinger
munikationssiden af faget der har været en følge af at andre
afsætningsmarkeder end gymnasiet måtte opdyrkes i perioden
fra 1985 og fremefter, eller om man ser på den meget store del
af de studerende som gennemfører et studieforløb som ligner
en forberedelse til gymnasielærer i det almene gymnasium
uden dog af den grund at forberede denne erhvervspraksis
med nogen form for undervisning i fagdidaktik.
Lærerseminarierne er et særligt delsystem som i forbindelse
med deres integration i de nye CVUer står over for nye udfordringer.
Endelig er det påfaldende at fagdidaktikken også på
DPU står så svagt som tilfældet er (selv om dansk står stærkere
på DPU end så mange andre fag i skolen).
Behovet for en fornyelse af faget er således forskelligt i de forskellige
delsystemer, og arbejdsgruppens særlige opgave er at
give forslag til hvordan fornyelse kan ske samtidig så de forskellige
delsystemer ikke løber fra hinanden, men i stedet
arbejder bedst muligt sammen. Det er bl.a. for at medvirke
til dette formål OVERSIGT er blevet udarbejdet.
Fornyelser af fag rejser en række generelle problemer som har
at gøre med hvilke instrumenter der står til rådighed for arbejdet.
De instrumenter der regulerer et fag, er:
• lovbestemmelser om struktur
• bekendtgørelser og vejledninger om undervisningens mål og
indhold
• særlige bestemmelser om prøver
• lærernes uddannelse og fagsyn
• delsystemernes fagtraditioner og efteruddannelsessystemer
Mål- og rammestyring
I det meste af det danske uddannelsessystem er der et kompliceret
og finesserigt samspil mellem statslige, amtslige og kommunale
myndigheder mht. rettigheder og forpligtelser. Et stikord
i denne forbindelse er mål- og rammestyring, som sigter
til det forhold at de overordnede myndigheder sætter mål og
angiver rammer, mens det er overladt til de underordnede
myndigheder og navnlig lærerne og eleverne at udfylde disse
138