Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

5.4.2 Case 2: Analyse af VEET- sagen5.4.2.1 Introduktion til sagenSagen om hårfjerningsskummet Veet, der produceres af firmaet ReckittBenckiser, starter i sommeren 2002, hvor Forbrugerrådet opfordrer Miljøstyrelsentil at vurdere produktet i relation til sundhed samt mærkningen af produktet.Sagen drejer sig om de bivirkninger, mange kvinder har fået ved atbruge Veet. Det handler bl.a. om svie, kløe, sår, forbrændinger, hudskaderm.m.Allerede dagen efter, at Miljøstyrelsen modtager henvendelsen fra Forbrugerrådet,udtages der prøver fra forretningerne. Analysen vil ligge færdig i løbetaf august. Senere i juli meddeler Miljøstyrelsen, at man ville kortlægge helemarkedet for kemiske hårfjerningsmidler.I mellemtiden kræver Forbrugerrådet et midlertidigt salgsstop af Veet, hvilketMiljøstyrelsen ikke imødekommer med henvisning til, at man vil have analysenklar, inden man foretager sig yderligere. Dette afføder, at Miljøstyrelsen, ien artikel i Berlingske Tidende, bliver beskyldt for at tage mere hensyn til producenternesend til forbrugernes interesser. En påstand underdirektør HellePilsgaard reagerer på i samme avis den 6. august 2002.Resultatet af undersøgelsen viser, at Veet ikke indeholder nogle ulovlige stoffer.Derfor er det ikke en mulighed at kræve produktet fjernet fra hylderne. Tilgengæld stilles der krav til producenten om, at Veet skal ændre sin markedsføringsåledes, at ordene ”blid”, ”mild” og ”skånsom” ikke må optræde på emballagen.Dertil offentliggør Miljøstyrelsen anbefalinger for hensigtsmæssigbrug af hårfjerningsmidler på styrelsens egen hjemmeside.5.4.2.2 Miljøstyrelsens håndtering af sagenSagen opstår på baggrund af en henvendelse fra Forbrugerrådet. Det betyder,at Miljøstyrelsen ved sagens begyndelse er tvunget til at handle hurtigt. Manreagerer da også fra Miljøstyrelsens side prompte på henvendelsen og sætterflere forskellige aktiviteter i gang:• Allerede dagen efter henvendelsen fra Forbrugerrådet sættes en undersøgelsei gang.• 3 uger senere besluttes det at kortlægge hele markedet for lignende produkter.• Der udsendes en pressemeddelelse med anbefalinger i forbindelse medbrug af hårfjerningsmidler.• Miljøstyrelsen lægger brugsvejledningen på hjemmesiden.• Reckitt Benckiser pålægges at lave en mere tydelig brugsanvisning påspraydåserne.På trods af disse hurtige tiltag er kerneproblematikken, der rejses af Forbrugerrådetog medierne, stadig den samme: Hvorfor fjerner Miljøstyrelsen ikkeproduktet fra hylderne med det samme, når nu der er så mange levende beviserpå, at produktet kan skade forbrugeren?Set i bakspejlet er der stor sandsynlighed for, at Miljøstyrelsens beslutning ersvær at acceptere blandt forbrugere. Godt nok står det frit for forbrugerne,om de trods risikoen alligevel vælger at bruge hårfjerningsmidlet. Omvendtviser fokusgrupperne, at der hersker en udbredt (mis)opfattelse blandt forbrugerneaf, at alle varer, der står på hylderne i en dansk forretning, forudgåendeer blevet godkendt af myndighederne. Dermed er der også en forventning om,at man som forbruger ikke behøver at påregne potentielle risici ved køb af101