Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

5 Erfaringer fra caseanalyserHvordan man som myndighed håndterer en risikosag vil være forskellig frasag til sag afhængig af hvem, der rejser sagen, hvilke vinkler medierne vælgerat beskrive sagen med, hvordan risikoen bliver opfattet af forbrugeren osv.Derfor er det nødvendigt, at myndigheden fra sag til sag analyserer, hvilkemuligheder man har for at handle, og hvordan kommunikationen til offentlighedenog andre aktører skal lægges an.I dette kapitel skitseres en model, der kan ligge til grund for en sådan analyse.Derefter analyseres tre konkrete sager med udgangspunkt i skitsen. En kronologiskgennemgang af de tre sager er medtaget i bilag B.5.1 Skitse til analyserSkitsen er bygget op over tre hovedtemaer, som er centrale for risikokommunikationen:Strategisk kommunikation, etablering og genetablering af troværdighedog tillid samt kommunikation i medierne.Skitsen kan både bruges i en analyse af specifikke sager og som guide tilhåndtering af risikokommunikation.5.2 Strategisk kommunikationDe indledende træk i en risikosag er afgørende for kommunikationens videreforløb – ikke mindst fordi der i denne fase er stor offentlig bevågenhed. Interesseorganisationernehar måske en sag, de kan profilere sig på, og mediernehar stof til nyhedssektionen. Det er også i denne indledende fase, at parternepositionerer sig i forhold til hinanden som alliancepartnere eller modstandere.Derfor må den strategiske kommunikation afklares fra starten.5.2.1 Søg dialog med sagens involverede parterKonflikter og uenighed blandt organisationer, myndigheder og virksomhederslører kommunikationen til offentligheden. Derfor må det tages med i overvejelserne,hvordan man undgår ”slagmarken” – blandt andet ved at indlededialog med sagens parter og kortlægge mulighederne for en løsning på problemetog de potentialer, der er i at føre en fælles kommunikation.5.2.2 Kommuniker til offentligheden tidligt og løbendeMyndighedens primære opgave er at oplyse offentligheden på et sagligtgrundlag – og ikke nødvendigvis at afmontere bekymringer. Dog må myndighedensørge for at informere offentligheden om, hvordan myndigheden vurderersagen, og hvordan man har tænkt sig at håndtere den. Denne kommunikationsindsatsskal foregå så hurtigt som muligt efter, at sagen er opstået.Desuden skal myndigheden løbende sørge for at fortælle offentligheden,hvordan sagen udvikler sig.93