Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Med forsigtighedsprincippet erkender man, at langtidseffekter af teknologierog kemikalier er vanskelige at forudsige og ofte umulige at bevise. Det erkendesogså, at mange teknologier og kemikalier historisk set har vist sig at føre tilalvorlige og ofte uoprettelige skader på menneskets sundhed og miljøet.Forsigtighedsprincippet løser ikke konflikterne om risici, men den flytter diskussionerne,så bredere værdier kan indgå. Det er stadig en ”kamp” om, hvilkeaktører der kan fremføre de stærkeste argumenter, og hvilken tillid man hartil de forskellige aktører.I debatten om risiko har myndighederne og eksperterne en tendens til at mene,at uenighed om risici skyldes manglende viden og mislykket kommunikationtil borgerne. De har ofte svært ved at erkende, at vurderingen af en risiko ihøj grad handler om andre værdier og om tillidsbrist.4.3 Opfattelse/oplevelse af risiko og risikoacceptRisici opleves og opfattes forskelligt af lægfolk og eksperter. Spørgsmålet er ,hvorfor folk tilsyneladende accepterer visse former for risici, men afviser andre,der objektivt set er langt mindre farlige – et spørgsmål der er aktuelt i entid, hvor mange frivilligt opsøger risikoen inden for ekstreme sportsgrene,indtager farlige stimulanser som alkohol, tobak og ecstacy og hyppigt overskriderfartgrænserne, mens de samtidig væmmes ved tanken om gensplejsetmad, kyllinger med salmonella og rester af pesticider i drikkevandet. Det kanlyde irrationelt, og nogle naturvidenskabelige eksperter er ikke sene til at udlæggedet som ren og skær inkonsekvens og dobbeltmoral. Men, som ThomasBreck angiver, er der måske en anden forklaring, som er rationel nok.4.3.1 Oplevelsen af risikoRisikoen for, at en bestemt miljøfaktor vil kunne skade helbredet, kan oplevesforskelligt. Det betyder, at nogle mennesker vil være mere bekymrede endandre i de samme situationer.Når almindelige mennesker danner deres egen mening om en risiko, supplererde eksperternes kvantitative risiko med en række kvalitative faktorer. Såledeshar flere forhold betydning for, hvordan den enkelte oplever risikoen for enpotentiel skadelig miljøfaktor. Hvis man ser på tværs af de forskellige kilderom risikokommunikation, fremgår det, at det bl.a. handler om:• den enkeltes viden om risiko for mere eller mindre alvorlige helbredsskader• tillid til eksperter, myndigheder, industri m.fl.• man ser en synlig nytteværdi af risikofaktoren• udsættelsen for miljøfaktoren kan kontrolleres af den enkelte• risikoen påføres frivilligt eller ufrivilligt• risikoen ses som en egentlig trussel, og om den er velkendt eller ukendt• risikoen forekommer naturligt eller unaturligt/menneskeskabt• de moralske og etiske forhold omkring risikoen – er den retfærdig?• personens generelle og individuelle tærskel for bekymring• det er en selv eller andre, der udsættes for en miljøfaktor• afvejning i forhold til andre risici (fx vurderes udsættelse af helbredstrusseli arbejdsmiljø i forhold til evt. risiko for arbejdsløshed).60