isici må være til løbende debat i samfundet, hvor diskussionen i vid udstrækningføres i medierne. Her kommer de <strong>for</strong>skellige risikoopfattelser frem, ogusikkerhed og ambivalens er et grundvilkår <strong>for</strong> beslutninger og valg. Her ertillid mellem aktørerne en afgørende faktor, hvis der skal nås en fælles risikoopfattelse.Hovedprodukter er ikke så meget overførsel af in<strong>for</strong>mation, menkvaliteten af de sociale relationer – såsom tillid og gensidig respekt – der skabesved processen. Det er et demokratisk ideal om risikokommunikation. Herunderhører bl.a. konsensuskonferencer, borgerpaneler, fremtidsværksteder ogfolkehøringer. Ved denne model er billedet ikke blot at konstatere, at folksopfattelse kan være anderledes end eksperternes, men også at anerkende, atlægfolks viden og erfaringer rummer væsentlige kilder til problemløsning, somignoreres i de andre to modeller.Thomas Breck anfører, at der er en tendens til at starte <strong>for</strong>fra på de tre faser,hver gang man står over <strong>for</strong> et nyt kommunikationsproblem. Dvs. at manstarter med at se problemet som et spørgsmål om at <strong>for</strong>midle korrekt viden.Hvis det ikke løser konflikten, sætter man ind med en mere målrettet og reklameprægetindsats. Hvis det heller ikke lykkes, kan man evt. <strong>for</strong>søge sig medmere dialogprægede metoder.De tre idealer om risikokommunikation udelukker ikke hinanden. Hvilkenstrategi, man bør vælge, afhænger af budskabet og situationen. Pointen er,som Thomas Breck anfører, at det er nødvendigt at overveje, hvad der egnersig bedst.Hos myndigheder og andre, der arbejder med risikokommunikation – særligthvor der er mange teknikere og naturvidenskabsfolk – kan man få det indtryk,at deres ideal og praksis mere eller mindre ureflekteret afspejler en teknisk/økonomiskog objektiv <strong>for</strong>ståelse af risiko. Her trives en <strong>for</strong>estilling om, atbefolkningens anderledes risikoopfattelse skyldes, at de mangler den viden ogindsigt, som eksperterne har. Her kan man have svært ved at <strong>for</strong>stå og accepterede mediebårne konflikter og risiko og usikkerhed, som præger den offentligedebat, og som er med til at sætte den politiske dagsorden. De kan give”bekymringsindustrien” og mediernes sensationshunger skylden <strong>for</strong>, at folktilsyneladende frygter det <strong>for</strong>kerte. Som Thomas Breck påpeger, så erspørgsmålet, ”hvordan man som offentlig myndighed eller risikokommunikatørkan komme ud over denne tilstand af hovedrysten og frustration og nærmesig en mere nuanceret <strong>for</strong>ståelse af befolkningens og mediernes omgang medrisiko uden, at det går ud over seriøsiteten og fagligheden.”En pointe i <strong>for</strong>hold til dialogmodellen er, at lægfolk kan være bærere af enobjektiv og sand viden (en slags eksperter), mens videnskabelige eksperter kanvære subjektive og usaglige. Frem <strong>for</strong> at tillægge henholdsvis eksperter oglægfolk særlige motiver, må man betragte dem som bærende på hver sin <strong>for</strong>m<strong>for</strong> viden og rationalitet, hver især med deres indbyggede begrænsninger. Irisikokommunikationen er der behov <strong>for</strong> en <strong>for</strong>domsfri dialog – en gensidigsocial læreproces – mellem eksperter og lægfolk og mellem <strong>for</strong>skellige rationalitetersom grundlag <strong>for</strong> politiske beslutninger om risiko.Definitionen af en risiko er ikke givet på <strong>for</strong>hånd, men er snarere udfaldet afen konstant dialog eller kamp mellem <strong>for</strong>skellige grupper med <strong>for</strong>skellige etiskeog kulturelle normer og værdiopfattelser.68
”I risikokommunikationen i <strong>for</strong>bindelse med nye sager bevæger medierne sig ofte fradet oprørske og vurderende til det nøgternt beskrivende.” 21”Den øgede fokus på risiko betyder, at myndighederne skal lære at blive mediatorerfrem <strong>for</strong> kommunikatorer i fremtiden. Altså at tage del i en dialog i offentlighedenom det usikre i spørgsmål, hvor svaret ikke er givet på <strong>for</strong>hånd. Det er bedre at gåud og være ærlig om sin usikkerhed end at vente på 110% sikkerhed. Og give enkvalificeret <strong>for</strong>tolkning, som må stå sin prøve i offentligheden over <strong>for</strong> andre <strong>for</strong>tolkninger.Ellers risikerer man at gå glip af debatten.” 224.4.1 Valg af kommunikationsstrategiDe tre faser af risikokommunikation er gengivet i nedenstående skema.Spørgsmålet er, hvornår man skal bruge de <strong>for</strong>skellige metoder, og hvordanvirker de på befolkningen. Thomas Breck giver nogle eksempler, som videregivesher.Risikokommunikationens tre faserDen pædagogiske fase• Analyse: Lægfolks risikoopfattelse er fejlagtig og skyldes manglende viden.• Mål: Gennem oplysning og undervisning at opdrage befolkningen til at acceptereeksperternes risikovurdering.PR–fasen• Analyse: Lægfolks anderledes risikoopfattelse skyldes, at de lægger andre <strong>for</strong>hold tilgrund <strong>for</strong> bedømmelsen end eksperterne.• Mål: At få folk til at ændre holdning eller adfærd gennem <strong>for</strong>skellige <strong>for</strong>mer <strong>for</strong>påvirkning.Dialog– og netværksfasen• Analyse: Lægfolks viden og erfaringer rummer væsentlige kilder til problemløsning,som i dag ofte ignoreres.• Mål: At skabe betingelser <strong>for</strong> en gensidig social læreproces som grundlag <strong>for</strong> løsningaf konflikter om risiko.Ved en ulykke kan det handle om at få korrekt in<strong>for</strong>mation frem til tiden til deberørte. Det er både i myndighedernes og borgernes interesse.Ved en alvorlig brand i en lagerbygning hos et firma, som fremstiller kontorartikler,var der grund til at advare beboerne i området (Bantex, den 31. maj2000). Der var blandt andet tale om, at det var PVC-produkter, som brændte.Når PVC brænder udvikles en giftig røg, der indeholder saltsyre, som kan givevejrtrækningsproblemer. Under særlige omstændigheder kan der også dannesgiftstoffet dioxin.Beboerne blev advaret umiddelbart efter, at brandfolkene var ankommet tilstedet. Men mange fulgte ikke advarslen om at gå inden døre og lukke op <strong>for</strong>radioen. Mange tog hen til ulykkesstedet, nogle nysgerrige og andre <strong>for</strong> athente deres børn i en nærliggende daginstitution af angst <strong>for</strong> deres helbred.En repræsentant fra Falck beklagede, at mange tilsyneladende nu om dageblæser på myndighedernes advarsler og påbud i den slags situationer. Men det21Fra indlæg på Forbrugerin<strong>for</strong>mationsdebat<strong>for</strong>um – <strong>for</strong>brugerne i risikosamfundet:Afmagt eller <strong>for</strong>brugermagt – Risiko er også ting. Af Gertrud Øllgaard, Advice Analyse22 Citat fra Thomas Breck ved Forbrugerin<strong>for</strong>mations og Forbrugerstyrelsens debatmøde”Risiko om ti år – mellem <strong>for</strong>sigtighedsprincip og risikovurdering”, 2002.69
- Page 2:
Miljøstyrelsen vil, når lejlighed
- Page 9 and 10:
1 Sammenfatning og konklusionerRisi
- Page 11 and 12:
evne til at fremstå med høj trov
- Page 13 and 14:
Arenamodellen - her er medierne are
- Page 15 and 16:
del af befolkningen end fokusgruppe
- Page 17 and 18: de informere politikerne og oplyse
- Page 19 and 20: 2 Summary and conclusionsRisk commu
- Page 21 and 22: In assessing a given risk, it is im
- Page 23 and 24: 2.1.3 Perception of the Danish EPA
- Page 25 and 26: 2.1.5 Assessment of how the authori
- Page 27: This project has developed an Intra
- Page 30 and 31: • Hvordan kommunikerer Miljøstyr
- Page 32 and 33: Borgersynspunkterne er efterfølgen
- Page 34 and 35: 3. At skabe betingelser for dialog
- Page 36 and 37: et element i samfunds- og teknologi
- Page 38 and 39: Niveau 3, som er mest relevant for
- Page 40 and 41: Eksempler i relation til en teknisk
- Page 42 and 43: Eksempler på sandsynlighed set ud
- Page 44 and 45: tausikkerhed) eller ved at forudsig
- Page 47 and 48: Den tredje er information i forbind
- Page 49 and 50: 4.2 Risikosamfundet og interesserDe
- Page 51 and 52: Mange frygter i stedet tilsætnings
- Page 53 and 54: efolkningens side til de råd og an
- Page 55 and 56: • ”De leger gud. I dag er det s
- Page 57 and 58: Thomas Breck refererer til en ameri
- Page 59 and 60: lig. Et godt udgangspunkt angives a
- Page 61 and 62: 4.3.1.1 Oplevelse af risiko ved for
- Page 63 and 64: Radon kan hverken ses eller lugtes,
- Page 65 and 66: tragiske ulykke - inden for systeme
- Page 67: Et aktuelt eksempel, hvor man møde
- Page 71 and 72: Myndigheders og andre aktørers udt
- Page 73 and 74: sandsynliggøre og/eller betvivle e
- Page 75 and 76: live stemplet som ”forkert”. De
- Page 77 and 78: De overordnede linier for Miljøsty
- Page 79 and 80: Miljøstyrelsen skal udarbejde vejl
- Page 81 and 82: Danmark har en af verdens højeste
- Page 83 and 84: di eksponeringen kan ske på alle s
- Page 85 and 86: I februar 2002 blev der fundet et t
- Page 87 and 88: den ikke er farlig. Problemet er, a
- Page 89 and 90: • Udgifter, valgmuligheder, faren
- Page 91 and 92: e på den måde ud fra en lille und
- Page 93 and 94: 5 Erfaringer fra caseanalyserHvorda
- Page 95 and 96: fordrejninger af fakta eller skjult
- Page 97 and 98: 5.2.5 Etablering og genetablering a
- Page 99 and 100: undersøgelser. Danva (Dansk Vand o
- Page 101 and 102: 5.4.2 Case 2: Analyse af VEET- sage
- Page 103 and 104: (Afmelding/studievært)”Og Miljø
- Page 105 and 106: 3. Dernæst skal alle billige olive
- Page 107 and 108: 6 BorgersynspunkterBorgerne er som
- Page 109 and 110: I sagen om plastrørene undrer delt
- Page 111 and 112: fleste samtidig ønsker, at sagerne
- Page 113 and 114: Der var ingen reelle forskelle på
- Page 115 and 116: deltagere, at produkter, der er pro
- Page 117 and 118: gøringsmidler, kræver anden mærk
- Page 119 and 120:
3. Borgernes bekymring om risikosag
- Page 121 and 122:
Vurderingerne fordeler sig nogenlun
- Page 123 and 124:
Som det fremgår har en stor del af
- Page 125 and 126:
706050Procent403020100Forsker fra u
- Page 127 and 128:
signifikant højere for borgere med
- Page 129 and 130:
7 Intranet guidelinesParallelt med
- Page 131 and 132:
samlinger af borgernes synspunkter,
- Page 133 and 134:
Figur 7.3: Trin 1: Vurder risikost
- Page 135 and 136:
Figur 7.5: Trin 3: Interessemodsæt
- Page 137 and 138:
Et tredje aspekt er, hvorledes hjem
- Page 139 and 140:
8 Kildeliste8.1 Rapporter og bøger
- Page 141 and 142:
Bilag A1 Miljøstyrelsens rolleI de
- Page 143 and 144:
Miljøstyrelsen har som vigtig mål
- Page 145 and 146:
er. Tiltag for at beskytte miljøet
- Page 147 and 148:
I forbindelse med dansk miljøregul
- Page 149 and 150:
De seneste 10 år er niveauet for d
- Page 151 and 152:
med hensyn til langtidseffekter som
- Page 153 and 154:
hederne anlægger et bredt perspekt
- Page 155 and 156:
Bilag B1 Caseanalyser1.1 Plastrør
- Page 157 and 158:
dokumenterede materiale, man kan br
- Page 159 and 160:
plastrør der er bedst at bruge. Ma
- Page 161 and 162:
Miljøudvalg på mindst seks punkte
- Page 163 and 164:
kunne anvendes på det danske marke
- Page 165 and 166:
godkendelsesprocedure, vandrør af
- Page 167 and 168:
Aktør/gruppe Stilling Holdningforb
- Page 169 and 170:
”skånsom” på emballagen er vi
- Page 171 and 172:
1. august 2002 Forbrugerrådet har
- Page 173 and 174:
Seedorff fra Miljøstyrelsen tror,
- Page 175 and 176:
Forbrugerrådet glæder sig over, a
- Page 177 and 178:
Aktør/gruppe Stilling HoldningKirs
- Page 179 and 180:
farlig. Henrik G. Jensen udtaler i
- Page 181 and 182:
pr. kilo. Produkterne skal fjernes
- Page 183 and 184:
tisk. Det kritiseres, at Fødevared
- Page 185 and 186:
til virksomhederne i regionen, og h
- Page 187 and 188:
Aktør/gruppe Stilling HoldningPoul
- Page 189 and 190:
Bilag C1 OmnibusundersøgelsenI det