Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

fordrejninger af fakta eller skjulte motiver og dagsordener (fx en miljø- ellerforbrugerorganisation, som vil pleje eget image eller en institution, dervil rejse midler til forskning). I sådanne sager vil det ofte være den part,der har rejst sagen, som nyder den største troværdighed i offentligheden,hvorfor myndigheden skal vise, at man er interesseret i at udrede sagengennem en åben dialog med den eller de parter, der har rejst sagen. En forhurtig afvisning af en forbrugerorganisation eller en forskningsinstitutionvil virke utroværdig på offentligheden, og reaktionen vil som oftest blotvære, at sagen kører videre, men nu med myndigheden som erklæret bureaukratiskmodspiller.Har myndigheden til gengæld fra starten udvist lydhørhed, proaktivitet ogudvist interesse i at indgå i dialog, vil man have en langt mere solid ”tillidsplatform”at kommunikere fra. Når en sådan dialog er påbegyndt, vilmyndighedens udmeldinger (fx via pressemeddelelser) nu både kunne tagehøjde for befolkningens opfattelse af risikoen i den konkrete sag, dedata initiativtageren til sagen bygger sin argumentation på samt myndighedensegen faglige vurdering. Pressemeddelelsen kan derefter vinkles udfra et ”ind–til–benet” princip, dvs. at man trækker hovedproblematikken isagen frem og med faglige belæg tilbageviser påstande og fejlvurderingerpunkt for punkt.5.2.4 Hvem er sagens aktører og hvilke dagsordener har de?Alle sager vil have forskellige interesser repræsenteret. Særligt i de sager, hvorder er mange forskellige aktører indblandet, vil det være hensigtsmæssigt atkortlægge disse aktører og deres forventede interesser. En sådan analyse vilblandt andet kunne bruges til at afsløre, hvilke potentialer og faldgruber derligger i at kommunikere om sagen. Samtidig vil håndteringen af mediernekunne udspringe af denne afdækning – dvs. udvælgelse af talsperson(er), formuleringaf budskaber samt en forventning om, hvordan de forskellige medierkunne tænkes at dække sagen.Formålet med en aktøranalyse er at identificere aktørerne, deres primæresynspunkter og holdninger samt deres valg af argumentation for på forhånd atvide, hvem man er på hold med, og hvem der er på modstanderens hold. Enaktøranalyse bør derfor kunne beskrive den primære modtager af Miljøstyrelsenskommunikation samt de øvrige aktører, der blander sig i debatten. Ensådan analyse bør besvare:• Hvem er modtagerne af kommunikationen?• Hvad er deres interesse i emnet?• Hvad ved de, og hvad ved de ikke? – ved vi noget om deres forhåndskendskab?• Er de positive over for Miljøstyrelsen?• Hvem optræder på modtagernes vegne?• Hvem er de øvrige aktører? Og hvad er deres stilling og/eller uddannelse,position?• Hvilke holdninger giver aktørerne udtryk for i forhold til Miljøstyrelsensbeslutning og håndtering af sagen?• Hvad er aktørernes motiv for at gå ind i sagen?• Hvad er aktørernes forventning til handling?• Hvilke typer af argumentation benytter de sig af?• Hvilke medier bruger aktørerne – og hvordan?Argumentationstyperne fordeler sig på fire hovedområder. Argumenterne viltypisk indeholde elementer fra flere af hovedargumenttyperne samtidig.95