Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

More documents

Recommendations

Info

tausikkerhed) eller ved at forudsige årsagssammenhæng (model). Usikkerhedenkan udtrykkes statistisk eller ved opstilling af mulige scenarier.Eksempler på datausikkerhed:• Bestemmelse af, hvor ofte en person opholder sig i solen.• Bestemmelse af, hvor kraftig solstrålingen er.• Bestemmelse af, hvor stort et hudareal, der forbrændes.• Bestemmelse af, hvor mange personskader der sker i trafikken (ikke altregistreres).Eksempler på modelusikkerhed:• Evne til at forudsige, hvor meget UV-lys, der skal til for at give ømhedefter solbadning (det kan afhænge af mange faktorer).• Opstilling af model til estimering af frigivelsen af stoffer fra bundmaling tildet omgivende vand.• Modeller til beskrivelse af stoffers nedbrydning og fordeling i miljøet.Særlig modelusikkerheden kan bunde i reel uvidenhed, som kan kræve forskning.Det gælder bl.a. i debatten om virkningen af mange kemiske stoffer,herunder de sundheds- og miljømæssige effekter af de hormonforstyrrendestoffer.Det er i mange tilfælde ikke muligt at skaffe den ønskede viden.Variabilitet er noget andet end usikkerhed. Kort sagt betyder det, at der erforskel på, hvor følsom forskellige mennesker er over for forskellige påvirkninger,fx solstråling eller kemiske stoffer.4.1.4 RisikohåndteringDe aktionsorienterede termer er forbundet med de administrative, politiske,videnskabelige, sociologiske processer omkring arbejdet med at identificere,karakterisere, regulere og kommunikere risiko i samfundet. Det erkendes iMiljørisikorådets rapport, at der er større uklarhed om begreberne på dennedel af risikoområdet. Grundlæggende indgår i mange sammenhænge de sammeelementer, men de kaldes ofte noget forskelligt.I lyset af, at der er forskel på, hvordan risikobegreberne anvendes inden forforskellige fagområder (inden for hhv. miljø-, sundheds- og teknisk risiko) ogorganisationer (Dansk Standard, WHO, ISO, EU osv.), har Miljørisikorådet ideres terminologirapport foreslået en definition og graduering af risikobegrebernefor den aktionsorienterede indsats efter følgende:0. Risikohåndtering (Risk management)1. Risikovurdering/-analyse (Risk assesment/analysis)2. Risikoevaluering (Risk evaluation)3. Risikoregulering/-styring (Risk regulation/control)4. Risikokommunikation (Risk communication)I rapporten argumenteres for, at risikohåndtering som det overordnede begrebpå en god måde dækker netop de 4 elementer til den aktionsorienterede indsatsog håndtering af risici.4.1.4.1 Risikovurdering/-analyseRisikovurdering/-analyse dækker de(n) naturvidenskabelige proces(ser), dermunder ud i en (semi)-kvantitativ karakterisering af risici. Denne naturviden-44
skabelige karakterisering af risiko er resultatet af en række delaktiviteter, derfølger årsags-virkningskæden i figur 4.1, side 26. Ved teknisk risiko brugesbegrebet risikoanalyse, mens der for miljø- og sundhedsmæssig risiko brugesbegrebet risikovurdering.4.1.4.2 RisikoevalueringRisikoevaluering illustrerer den proces, der munder ud i en beslutning omvidere håndtering af risikoen. Denne beslutning foretages på basis af en opgørelsenaf alle fordele og ulemper ved en række alternativer, hvor det ene alternativer reference-situationen (den nuværende situation), og andre alternativerkan være mulige risikoreduktionsforanstaltninger. Dette beslutningsgrundlagkan indbefatte alle aspekter, der påvirkes af en evt. risikoreduktion: Sociologiske,økonomiske, miljø- og sundhedsmæssige m.v. herunder evt. cost benefitanalyse. Til de sociologiske undersøgelser hører bl.a. en analyse af interessenternesholdninger og meninger som forudsætning for at afveje alle (modstående)forhold.Det kan være tidskrævende og dyrt og i praksis umuligt at foretage alle disseundersøgelser, hver gang en potentiel risiko skal undersøges. Der kan opståakutte situationer, hvor hurtig indgriben synes nødvendig, hvorfor der umiddelbarttræffes (evt. midlertidige) risikoreduktionsforanstaltninger. Efterfølgendekan der så igangsættes en risikovurdering/-analyse og evt. vurdering affordele og ulemper ved mulige risikoreduktionstiltag, hvorfor en ny evalueringkan lede til en anden beslutning. Risikoevaluering og beslutning om videretiltag kan således være en tilbagevendende proces i forløbet af en risikohåndtering.Ordet risikovurdering bruges i nogle sammenhænge i stedet for risikoevaluering.Eller risikoanalyse bruges som en fælles betegnelse for både risikovurderingenog risikoevalueringen. I andre sammenhænge sidestilles selve beslutningenom et evt. risikoreduktionstiltag med implementeringen af tiltag ogmed opfølgningen på evt. implementerende tiltag. Miljørisikorådet peger på,at der er god signalværdi i at beskrive risikoevalueringen separat, så evalueringenaf undersøgelser klart adskilles fra selve reguleringen.4.1.4.3 Risokoregulering/-styringRisikoregulering/-styring dækker de processer, der indbefatter implementeringsamt opfølgning og kontrol af de valgte risikoreduktionstiltag. Opfølgning ogkontrol er vigtig, da det kan give information om effekten af indsatsen for risikoreduktionog derved give input til forbedret beslutningsgrundlag for en evt.efterfølgende (fornyet) eller lignende risikoevaluering. Risikoregulering angiverbeslutninger og aktiviteter i forbindelse med samfundsmæssige spørgsmål,mens risikostyring i større grad forbindes med aktiviteter på anlægs- eller virksomhedsniveau.Risikohåndtering bruges i nogle sammenhænge i stedet for risikoreguleringeller dækkende både risikoevaluering og risikoregulering frem for som et samlendeoverordnet begreb. Thomas Breck anvender fx begrebet risikohåndteringfor den politiske/administrative proces, som fastlægger værdier og handlingeri forhold til en risiko.4.1.4.4 RisikokommunikationRisikokommunikation dækker dialogen om risikoinformation og risikoopfattelsemellem alle relevante parter/interessenter:• Beslutningstagere• Rådgivere, der karakteriserer risikoen45
Page 2: Miljøstyrelsen vil, når lejlighed
Page 9 and 10: 1 Sammenfatning og konklusionerRisi
Page 11 and 12: evne til at fremstå med høj trov
Page 13 and 14: Arenamodellen - her er medierne are
Page 15 and 16: del af befolkningen end fokusgruppe
Page 17 and 18: de informere politikerne og oplyse
Page 19 and 20: 2 Summary and conclusionsRisk commu
Page 21 and 22: In assessing a given risk, it is im
Page 23 and 24: 2.1.3 Perception of the Danish EPA
Page 25 and 26: 2.1.5 Assessment of how the authori
Page 27: This project has developed an Intra
Page 30 and 31: • Hvordan kommunikerer Miljøstyr
Page 32 and 33: Borgersynspunkterne er efterfølgen
Page 34 and 35: 3. At skabe betingelser for dialog
Page 36 and 37: et element i samfunds- og teknologi
Page 38 and 39: Niveau 3, som er mest relevant for
Page 40 and 41: Eksempler i relation til en teknisk
Page 42 and 43: Eksempler på sandsynlighed set ud
Page 47 and 48: Den tredje er information i forbind
Page 49 and 50: 4.2 Risikosamfundet og interesserDe
Page 51 and 52: Mange frygter i stedet tilsætnings
Page 53 and 54: efolkningens side til de råd og an
Page 55 and 56: • ”De leger gud. I dag er det s
Page 57 and 58: Thomas Breck refererer til en ameri
Page 59 and 60: lig. Et godt udgangspunkt angives a
Page 61 and 62: 4.3.1.1 Oplevelse af risiko ved for
Page 63 and 64: Radon kan hverken ses eller lugtes,
Page 65 and 66: tragiske ulykke - inden for systeme
Page 67 and 68: Et aktuelt eksempel, hvor man møde
Page 69 and 70: ”I risikokommunikationen i forbin
Page 71 and 72: Myndigheders og andre aktørers udt
Page 73 and 74: sandsynliggøre og/eller betvivle e
Page 75 and 76: live stemplet som ”forkert”. De
Page 77 and 78: De overordnede linier for Miljøsty
Page 79 and 80: Miljøstyrelsen skal udarbejde vejl
Page 81 and 82: Danmark har en af verdens højeste
Page 83 and 84: di eksponeringen kan ske på alle s
Page 85 and 86: I februar 2002 blev der fundet et t
Page 87 and 88: den ikke er farlig. Problemet er, a
Page 89 and 90: • Udgifter, valgmuligheder, faren
Page 91 and 92: e på den måde ud fra en lille und
Page 93 and 94: 5 Erfaringer fra caseanalyserHvorda
Page 95 and 96:
fordrejninger af fakta eller skjult
Page 97 and 98:
5.2.5 Etablering og genetablering a
Page 99 and 100:
undersøgelser. Danva (Dansk Vand o
Page 101 and 102:
5.4.2 Case 2: Analyse af VEET- sage
Page 103 and 104:
(Afmelding/studievært)”Og Miljø
Page 105 and 106:
3. Dernæst skal alle billige olive
Page 107 and 108:
6 BorgersynspunkterBorgerne er som
Page 109 and 110:
I sagen om plastrørene undrer delt
Page 111 and 112:
fleste samtidig ønsker, at sagerne
Page 113 and 114:
Der var ingen reelle forskelle på
Page 115 and 116:
deltagere, at produkter, der er pro
Page 117 and 118:
gøringsmidler, kræver anden mærk
Page 119 and 120:
3. Borgernes bekymring om risikosag
Page 121 and 122:
Vurderingerne fordeler sig nogenlun
Page 123 and 124:
Som det fremgår har en stor del af
Page 125 and 126:
706050Procent403020100Forsker fra u
Page 127 and 128:
signifikant højere for borgere med
Page 129 and 130:
7 Intranet guidelinesParallelt med
Page 131 and 132:
samlinger af borgernes synspunkter,
Page 133 and 134:
Figur 7.3: Trin 1: Vurder risikost
Page 135 and 136:
Figur 7.5: Trin 3: Interessemodsæt
Page 137 and 138:
Et tredje aspekt er, hvorledes hjem
Page 139 and 140:
8 Kildeliste8.1 Rapporter og bøger
Page 141 and 142:
Bilag A1 Miljøstyrelsens rolleI de
Page 143 and 144:
Miljøstyrelsen har som vigtig mål
Page 145 and 146:
er. Tiltag for at beskytte miljøet
Page 147 and 148:
I forbindelse med dansk miljøregul
Page 149 and 150:
De seneste 10 år er niveauet for d
Page 151 and 152:
med hensyn til langtidseffekter som
Page 153 and 154:
hederne anlægger et bredt perspekt
Page 155 and 156:
Bilag B1 Caseanalyser1.1 Plastrør
Page 157 and 158:
dokumenterede materiale, man kan br
Page 159 and 160:
plastrør der er bedst at bruge. Ma
Page 161 and 162:
Miljøudvalg på mindst seks punkte
Page 163 and 164:
kunne anvendes på det danske marke
Page 165 and 166:
godkendelsesprocedure, vandrør af
Page 167 and 168:
Aktør/gruppe Stilling Holdningforb
Page 169 and 170:
”skånsom” på emballagen er vi
Page 171 and 172:
1. august 2002 Forbrugerrådet har
Page 173 and 174:
Seedorff fra Miljøstyrelsen tror,
Page 175 and 176:
Forbrugerrådet glæder sig over, a
Page 177 and 178:
Aktør/gruppe Stilling HoldningKirs
Page 179 and 180:
farlig. Henrik G. Jensen udtaler i
Page 181 and 182:
pr. kilo. Produkterne skal fjernes
Page 183 and 184:
tisk. Det kritiseres, at Fødevared
Page 185 and 186:
til virksomhederne i regionen, og h
Page 187 and 188:
Aktør/gruppe Stilling HoldningPoul
Page 189 and 190:
Bilag C1 OmnibusundersøgelsenI det
show all

Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?