kvaliteten i vandløb og søer, men indsatsen vil blive en generel <strong>for</strong>bedring afvandkvaliteten i fjorde, søer og ved kysterne.Med hensyn til sundhedspåvirkninger fra kemisk <strong>for</strong>urening i spildevandetfokuseres på tungmetaller og miljøfremmede stoffer og især risikoen <strong>for</strong> ophobningi fisk, i recipienter eller i landbrugsafgrøder, når slam anvendes somgødning. Man har i mange år søgt at genanvende slam fra spildevandsanlægpå landbrugsjord, men der har været problemer med at nå de angivne kriterier<strong>for</strong> slam. Nogle landmænd har været tilbageholdende med at modtage slamtil gødning.1.3.9 Miljøfaktorer ved støjStøj er en af de miljøfaktorer, der påvirker flest mennesker i Danmark. Eksternstøj i Danmark er normalt så lav, at det ikke <strong>for</strong>årsager nogen alvorligskade som høreskader, men det kan være generende og have uønskede bivirkninger.De nuværende vejledninger og grænseværdier udtrykker et kompromis mellemhøj livskvalitet og socio-økonomiske overvejelser (tekniske, økonomiskeog samfundsmæssige aspekter), der accepterer, at en mindre del af offentligheden(typisk de 10% mest støjfølsomme) føler sig generet af støj ved et niveau,der svarer til grænseværdien. Nyere støjkortlægninger viser, at ½-1 milliondanskere er udsat <strong>for</strong> en høj støjpåvirkning. Trafikken er en af de væsentligstekilder til støj, og de fleste belastede personer bor i de større byer.Der gøres en stor indsats <strong>for</strong> støjkortlægninger og vurdering af, hvorledesantallet af personer, der generes af trafikstøj, kan begrænses. Trafikstøj kanreduceres ved planlægning, god arealanvendelse og infrastruktur.1.4 Afgræsning mellem Miljøministeriet/Miljøstyrelsen og andremyndighederMiljøfaktorerne kan være til stede i det ydre miljø, i hjemmet, i arbejdsmiljøetsamt alle andre steder, hvor mennesker færdes.Det er ofte svært at skelne præcist mellem ”beskyttelse af folkesundheden” og”beskyttelse af naturen/miljøet”. Reguleringen af sundhedsskadelige miljøfaktorerer der<strong>for</strong> også en integreret del af den samlede miljølovgivning.Det betyder også, at der er en række aktører, som er med til at fastlægge miljø-og sundhedsreguleringen. I hovedtræk angives følgende afgræsning mellemnogle af de centrale aktører:• Miljømyndighederne administrerer miljølovgivningen og overvåger miljøetstilstand, mens sundhedsmyndighederne overvåger befolkningenssundhedstilstand og giver miljømedicinsk rådgivning (dvs. rådgivning ommiljøfaktorers påvirkning af sundheden).• Sundhedsmyndighederne følger befolkningens sundhedsstatus og evaluererden generelle virkning på befolkningen af fx eksponeringen <strong>for</strong> miljøfaktorer,herunder andre kemiske faktorer i relation til livsstil, fx kost, tobak,alkohol eller stofmisbrug. Sundhedsmyndighederne in<strong>for</strong>merer ogrådgiver både myndigheder og befolkningen.• Miljøministeriet er ansvarlig <strong>for</strong> miljøbeskyttelse, herunder sundhedsaspekter,der opstår på grund af <strong>for</strong>ureninger i miljøet. Miljømyndig-152
hederne anlægger et bredt perspektiv i miljøbeskyttelsen, så der samtidigtages hensyn til sundheden og sikres, at befolkningen ikke udsættes <strong>for</strong>skadelige stoffer. Miljøministeriet påses i samarbejde med bl.a. amter ogkommuner, at miljølovgivningen overholdes, og at de miljøpolitiske målnås.• Ministeriet <strong>for</strong> Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ansvaret <strong>for</strong> at fastsætteregler om sikre og u<strong>for</strong>urenede levnedsmidler. Fødevaredirektoratetudarbejder således toksikologiske vurderinger og risikovurderinger, sombruges i Miljøministeriets lovgivningsmæssige arbejde. De følger desudenkoncentrationen af <strong>for</strong>ureningsfaktorer i levnedsmidler, fx svært nedbrydeligeeller organiske stoffer (PCB, DDT, dieldrin, lindan m.fl.) og metallersom arsenik, cadmium, bly, nikkel og kviksølv. Fødevaredirektorateter ansvarlig <strong>for</strong> fastsættelse af grænseværdi<strong>for</strong>bindelse med brug af tilsætningsstofferi levnedsmidler (Positivlisten) og <strong>for</strong> <strong>for</strong>ekomsten af pesticidresteri levnedsmidler.• Indenrigs- og Sundhedsministeriet er den overordnede sundhedsmyndighedog ansvarlig <strong>for</strong> den generelle udvikling inden <strong>for</strong> sundhedssektoren,herunder fremme af sundheden såvel som at opstille vejledninger <strong>for</strong>,hvordan sundhedsplejeydelser skal udføres. Da næsten alle sundhedsplejeydelser<strong>for</strong>ekommer på regionalt eller kommunalt niveau, er ministerietsopgave først og fremmest at igangsætte, koordinere og rådgive. Embedslægernesrolle er at overvåge sundhedstilstanden i hvert amt – også sundhedsaspekterder stammer fra miljøfaktorer. Embedslægerne har et tætsamarbejde med miljømyndighederne i amter og kommuner. Embedslægernehar desuden ret til at klage i <strong>for</strong>bindelse med miljøgodkendelser tilvirksomheder (Kapitel 5 virksomheder).• Arbejdstilsynet, der hører under Beskæftigelsesministeriet, udfører inspektioneraf arbejdsmiljøet på byggepladser og tilser bl.a., at de regler,som Miljøstyrelsen har fastsat om klassificering, mærkning og salg af kemikalier,overholdes. Arbejdstilsynet udfører også visse opgaver vedrørenderisikovurdering af kemikalier. De deler Produktregisteret med Miljøstyrelsen.I <strong>rapport</strong>en kan man også finde en kort beskrivelse af <strong>for</strong>skellige <strong>for</strong>skningsinstitutioners<strong>for</strong>skning i miljøfaktorer med relation til sundhed.153
- Page 2:
Miljøstyrelsen vil, når lejlighed
- Page 9 and 10:
1 Sammenfatning og konklusionerRisi
- Page 11 and 12:
evne til at fremstå med høj trov
- Page 13 and 14:
Arenamodellen - her er medierne are
- Page 15 and 16:
del af befolkningen end fokusgruppe
- Page 17 and 18:
de informere politikerne og oplyse
- Page 19 and 20:
2 Summary and conclusionsRisk commu
- Page 21 and 22:
In assessing a given risk, it is im
- Page 23 and 24:
2.1.3 Perception of the Danish EPA
- Page 25 and 26:
2.1.5 Assessment of how the authori
- Page 27:
This project has developed an Intra
- Page 30 and 31:
• Hvordan kommunikerer Miljøstyr
- Page 32 and 33:
Borgersynspunkterne er efterfølgen
- Page 34 and 35:
3. At skabe betingelser for dialog
- Page 36 and 37:
et element i samfunds- og teknologi
- Page 38 and 39:
Niveau 3, som er mest relevant for
- Page 40 and 41:
Eksempler i relation til en teknisk
- Page 42 and 43:
Eksempler på sandsynlighed set ud
- Page 44 and 45:
tausikkerhed) eller ved at forudsig
- Page 47 and 48:
Den tredje er information i forbind
- Page 49 and 50:
4.2 Risikosamfundet og interesserDe
- Page 51 and 52:
Mange frygter i stedet tilsætnings
- Page 53 and 54:
efolkningens side til de råd og an
- Page 55 and 56:
• ”De leger gud. I dag er det s
- Page 57 and 58:
Thomas Breck refererer til en ameri
- Page 59 and 60:
lig. Et godt udgangspunkt angives a
- Page 61 and 62:
4.3.1.1 Oplevelse af risiko ved for
- Page 63 and 64:
Radon kan hverken ses eller lugtes,
- Page 65 and 66:
tragiske ulykke - inden for systeme
- Page 67 and 68:
Et aktuelt eksempel, hvor man møde
- Page 69 and 70:
”I risikokommunikationen i forbin
- Page 71 and 72:
Myndigheders og andre aktørers udt
- Page 73 and 74:
sandsynliggøre og/eller betvivle e
- Page 75 and 76:
live stemplet som ”forkert”. De
- Page 77 and 78:
De overordnede linier for Miljøsty
- Page 79 and 80:
Miljøstyrelsen skal udarbejde vejl
- Page 81 and 82:
Danmark har en af verdens højeste
- Page 83 and 84:
di eksponeringen kan ske på alle s
- Page 85 and 86:
I februar 2002 blev der fundet et t
- Page 87 and 88:
den ikke er farlig. Problemet er, a
- Page 89 and 90:
• Udgifter, valgmuligheder, faren
- Page 91 and 92:
e på den måde ud fra en lille und
- Page 93 and 94:
5 Erfaringer fra caseanalyserHvorda
- Page 95 and 96:
fordrejninger af fakta eller skjult
- Page 97 and 98:
5.2.5 Etablering og genetablering a
- Page 99 and 100:
undersøgelser. Danva (Dansk Vand o
- Page 101 and 102: 5.4.2 Case 2: Analyse af VEET- sage
- Page 103 and 104: (Afmelding/studievært)”Og Miljø
- Page 105 and 106: 3. Dernæst skal alle billige olive
- Page 107 and 108: 6 BorgersynspunkterBorgerne er som
- Page 109 and 110: I sagen om plastrørene undrer delt
- Page 111 and 112: fleste samtidig ønsker, at sagerne
- Page 113 and 114: Der var ingen reelle forskelle på
- Page 115 and 116: deltagere, at produkter, der er pro
- Page 117 and 118: gøringsmidler, kræver anden mærk
- Page 119 and 120: 3. Borgernes bekymring om risikosag
- Page 121 and 122: Vurderingerne fordeler sig nogenlun
- Page 123 and 124: Som det fremgår har en stor del af
- Page 125 and 126: 706050Procent403020100Forsker fra u
- Page 127 and 128: signifikant højere for borgere med
- Page 129 and 130: 7 Intranet guidelinesParallelt med
- Page 131 and 132: samlinger af borgernes synspunkter,
- Page 133 and 134: Figur 7.3: Trin 1: Vurder risikost
- Page 135 and 136: Figur 7.5: Trin 3: Interessemodsæt
- Page 137 and 138: Et tredje aspekt er, hvorledes hjem
- Page 139 and 140: 8 Kildeliste8.1 Rapporter og bøger
- Page 141 and 142: Bilag A1 Miljøstyrelsens rolleI de
- Page 143 and 144: Miljøstyrelsen har som vigtig mål
- Page 145 and 146: er. Tiltag for at beskytte miljøet
- Page 147 and 148: I forbindelse med dansk miljøregul
- Page 149 and 150: De seneste 10 år er niveauet for d
- Page 151: med hensyn til langtidseffekter som
- Page 155 and 156: Bilag B1 Caseanalyser1.1 Plastrør
- Page 157 and 158: dokumenterede materiale, man kan br
- Page 159 and 160: plastrør der er bedst at bruge. Ma
- Page 161 and 162: Miljøudvalg på mindst seks punkte
- Page 163 and 164: kunne anvendes på det danske marke
- Page 165 and 166: godkendelsesprocedure, vandrør af
- Page 167 and 168: Aktør/gruppe Stilling Holdningforb
- Page 169 and 170: ”skånsom” på emballagen er vi
- Page 171 and 172: 1. august 2002 Forbrugerrådet har
- Page 173 and 174: Seedorff fra Miljøstyrelsen tror,
- Page 175 and 176: Forbrugerrådet glæder sig over, a
- Page 177 and 178: Aktør/gruppe Stilling HoldningKirs
- Page 179 and 180: farlig. Henrik G. Jensen udtaler i
- Page 181 and 182: pr. kilo. Produkterne skal fjernes
- Page 183 and 184: tisk. Det kritiseres, at Fødevared
- Page 185 and 186: til virksomhederne i regionen, og h
- Page 187 and 188: Aktør/gruppe Stilling HoldningPoul
- Page 189 and 190: Bilag C1 OmnibusundersøgelsenI det