Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Gruppeinterview med europæiske forbrugere viser, at mange anlægger et bredererisikobegreb, når de skal forklare deres modstand imod gensplejsede fødevarer.Det er i lige så høj grad overvejelser om moral og nytte, som spilleren rolle, som frygten for direkte skader på natur eller mennesker, dvs. envægtning mellem nytte og acceptabel risiko. Samtidig er gensplejsning bleveten brik i en større diskussion om fremtidens landbrug og fødevareproduktion.Mange af de gensplejsede planter, som markedsføres, er tæt forbundet meddet effektiviserede og industrialiserede landbrug, hvor det handler om at produceremere, hurtigere og billigere, også selvom det har nogle omkostningerfor miljø, sundhed og dyrevelfærd. Men det effektive landbrug har i de senereår fået konkurrence fra økologisk landbrug, som lægger vægt på andre værdierog bl.a. derfor har valgt at sige nej til gensplejsning.Da godkendelsen af gensplejsede fødevarer således er baseret på en videnskabeligrisikovurdering, må man enten, som Thomas Breck anfører, spille medpå det videnskabelige plan eller finde sig i at blive overhørt. Videnskabeligerisikovurderinger har med andre ord en tendens til at skabe videnskabeligerisikoargumenter omkring sig – og dermed indsnævre definitionen af uønskedehændelser.Tendensen forstærkes af, at risikokommunikation ofte betragtes som noget,der kommer ind sidst i processen, når de videnskabelige eksperter og embedsmændenehar overstået deres arbejde. En teknisk disciplin, som handlerom at få resultatet – den acceptable risiko – kommunikeret til befolkningen påden mest effektive og overbevisende måde. Thomas Breck bruger det voksendeantal konflikter om risici på områder som fødevarer, teknologi og miljø tilat fremhæve, at denne opfattelse af risikokommunikation bør revideres. Der erbehov for at se med andre øjne på risikokommunikation og for at inddragebefolkningen på et tidligere tidspunkt i beslutningsprocessen.4.2.2 Borgernes dilemmaerNæst efter mad, drikke og søvn har mennesket et basalt behov for sikkerhed.Opfattelsen af risiko indeholder derfor stærke følelsesmæssige aspekter. Detangives i DMUs rapport ”Risiko og usikkerhed – miljø og fødevarer”. 13I DMU-rapporten anføres det bl.a., at hvor det tidligere stort set kun var økonomiskeparametre, som styrede produktion og salg af varer, mener mangeforbrugere i dag, at det er vigtigt, at produktionen er acceptabel. Det vil sige,at maden, boligen, tøjet og andre produkter skal være fremstillet, så det leverop til krav, som ofte hviler på etiske kriterier. Mange forbrugere ser teknologien,udviklingen og økonomien som stærke fænomener, som det enkelte menneskeikke kan stille noget op i forhold til. Der er derfor hos mange en generelafmagt, hvor det er uklart, hvem der har ansvaret og står bag udviklingen, oghvor det enkelte individ føler sig frataget ansvar og handlemuligheder.I rapporten anføres det også, at det er vanskeligt at kommunikere mellem borgereog fagfolk. Samfundet har åbenlyst vanskeligt ved at håndtere komplekseproblemstillinger, og mediernes fremstilling er ofte forenklet, ensidig og sensationspræget.Det er med til at give borgene en anden opfattelse af risiko endeksperterne. Ofte vender borgerne ryggen til eksperternes belærende og sagligeoplysninger. Som det anføres, er det ikke ualmindeligt at høre udsagn som:13Risiko og usikkerhed – miljø og fødevarer. Hans Løkke m. fl. Tema-rapport fraDMU, nr. 32. 2000.54