ger, holdningerne og <strong>for</strong>ståelsen <strong>for</strong> miljøarbejdet, mulige midler og tekniskeløsninger og deres <strong>for</strong>ventede virkning, de økonomiske sammenhænge m.v.Det vidensgrundlag, som Miljøstyrelsen anvender ved løsningen af deres opgaver,tilvejebringes i et vist omfang af styrelsen selv. Miljøministeriets sektor<strong>for</strong>skningsinstitutioner– Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Danmarksog Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) eller Forskningscentret<strong>for</strong> Skov og Landskab (FSL) bidrager også til viden, ligesom <strong>for</strong>sknings-og udviklingsprogrammer bidrager med viden.En del af Miljøstyrelsens nødvendige vidensgrundlag udgøres af miljødata.De tilvejebringes gennem overvågningsprogrammer, hvor udviklingen i miljøtilstandenog miljøbelastningen samt resultaterne af indsatsen følges. Data<strong>for</strong> overvågningsprogrammerne danner grundlag <strong>for</strong> dansk af<strong>rapport</strong>ering tilrelevante internationale organisationer.Miljøstyrelsen arbejder <strong>for</strong> at udbygge viden om samfundsøkonomiske vurderingeraf miljøindsatsen. Det sker gennem konkrete projekter, ligesom styrelsenarbejder med at udbygge indsatsen med økonomiske styringsmidler påmiljøområdet. Miljøstyrelsen arbejder således med at udvikle værktøjer tilerhvervs- og samfundsøkonomiske analyser, herunder modeller, analyser afmakroøkonomiske effekter af miljøpolitiske tiltag og med at følge arbejdetmed grønt nationalregnskab.Regelstyring spiller en væsentlig rolle i tilrettelæggelsen af miljøindsatsen –ligesom Miljøstyrelsen spiller en central rolle ved håndhævelse af reglerne. Istigende grad sætter internationaliseringen af handel, produktion og miljøpolitikdog rammerne <strong>for</strong> traditionel national regelstyring. Andre styringsmidler,der anvendes i <strong>for</strong>skellige sammenhænge, er fysisk planlægning, aftaler, in<strong>for</strong>mation,miljøstyring m.v.På in<strong>for</strong>mationssiden er målet, at ny viden kommer bedre ud til alle relevantemålgrupper. I den sammenhæng arbejder Miljøstyrelsen løbende på at styrkeog udvikle samspillet med pressen.Miljøstyrelsen er selv en stor arbejdsplads og påvirker der<strong>for</strong> miljøet gennemstyrelsens <strong>for</strong>brug af energi og vand, bortskaffelse af affald og ikke mindstgennem deres indkøbspolitik. Det er vigtigt <strong>for</strong> Miljøstyrelsen, at de selv ”tagerden medicin, som de ordinerer til andre”. De arbejder der<strong>for</strong> løbendemed miljøstyring, så de i <strong>for</strong>hold til andre virksomheder fremstår som et godt– og grønt – eksempel.1.2 Rolle i <strong>for</strong>hold til risikohåndtering og risikokommunikationI gennemgangen af ”miljøreguleringen med fokus på sundhedsaspekterne” erder en lidt klarere fremstilling af Miljøstyrelsens rolle set i <strong>for</strong>hold til indsatsen<strong>for</strong> netop risikohåndtering og risikokommunikation. Rapporten beskriver demiljøfaktorer, der påvirker menneskets sundhed, og som findes i luft, jord,drikkevand, badevand, svømmebassiner, kemiske stoffer og produkter, affald,spildevand og støj. Det er anført, at den egentlige påvirkning af folkesundhedenfra de enkelte miljøfaktorer kan være vanskelig at vurdere, <strong>for</strong>di eksponeringsbilledeter komplekst, og <strong>for</strong>di det er vanskeligt at isolere påvirkningenfra én faktor. Historisk set er et af hoved<strong>for</strong>målene med den danske miljøreguleringat beskytte befolkningen mod negative påvirkninger fra miljøfakto-144
er. Tiltag <strong>for</strong> at beskytte miljøet og folkesundheden er der<strong>for</strong> i høj grad integreret.Det anføres, at man generelt vurderer, at beskyttelsesniveauet på miljøområdeter højt, især i relation til jord, vand, affald og spildevand. Beskyttelsesniveaueti den nationale regulering af miljøfaktorer er generelt baseret på et<strong>for</strong>sigtighedsprincip, fx ved risikovurderinger, fastsættelse af kvalitetskriteriersamt ved anvendelse af sikkerhedsfaktorer og hensyn til risikogrupper i fastsættelseaf beskyttelsesniveauet. Forsigtighedsprincippet er et vigtigt politiskprincip, som tages i anvendelse, når der er mistanke om skadelige effekter,men hvor det videnskabelige grundlag er utilstrækkeligt. Forsigtighedsprincippetanvendes både i Danmark og i EU. Danmark lægger vægt på, at princippetanvendes på områder, som reguleres af EU, fx kemikalier og pesticider.Miljøstyrelsen taler om miljøfaktor i stedet <strong>for</strong> risikofaktor. En miljøfaktor erfysisk, kemisk eller biologisk og kan påvirke den menneskelige sundhed ogvelbefindende, fx mikroorganismer, støj, luftbårne partikler, pesticider, metallereller stråling.Miljøstyrelsen angiver definitionen fra Verdenssundhedsorganisationen(WHO) <strong>for</strong> sundhed som ”en tilstand af total fysisk, psykisk og socialt velværeog ikke blot fravær af sygdom eller skader”. Det er ikke anført specifikt, omMiljøstyrelsen og de danske myndigheder selv anvender denne definition.Alle mennesker eksponeres <strong>for</strong> miljøfaktorer gennem luften, vandet og kontaktmed <strong>for</strong>skellige stoffer og produkter. Men vi eksponeres <strong>for</strong>skelligt pågrund af <strong>for</strong>skelle i vores miljø og vores adfærd. Der er mange grunde til disse<strong>for</strong>skelle, det kan fx være:• Hjemmets placering samt daglige aktiviteter (land eller by, specielle miljøer)• Aktiviteter vi udfører i <strong>for</strong>skellige miljøer (aktiviteter, der medfører specialeksponering gennem arbejde, transport, fritid, sport, børns leg m.m.)• Valg af levnedsmidler og produkter som tøj, kosmetik, smykker, husholdningskemikalierm.m.• Bolig<strong>for</strong>hold (byggematerialer og ventilation)Eksponeringsvejene kan være direkte eller indirekte. Eksempler på eksponeringsvejeer:• Indånding af <strong>for</strong>urenet luft• Indtagelse af <strong>for</strong>urenet jord eller vand• Hudkontakt med produkter eller <strong>for</strong>urenede medierIndirekte eksponering er karakteriseret ved, at miljøfaktorerne er spredt i miljøet,og efterfølgende som <strong>for</strong>ureninger kan medføre eksponering fra fx:• Indtagelse af afgrøder fra <strong>for</strong>urenede marker• Tøj indeholdende sundhedsskadelige stoffer• Indånding af dampe fra <strong>for</strong>urenet jord eller vandDer er ud over <strong>for</strong>skel i eksponeringen også <strong>for</strong>skel på følsomheden hos enkeltindividerog hos specielle grupper. For det samme individ kan følsomheden<strong>for</strong>andres afhængig af personens generelle sundhedstilstand og tilstedeværelseaf andre stressfaktorer. Disse individuelle <strong>for</strong>skelle kan være svære attage højde <strong>for</strong> ved regulerende tiltag, men hensyn til særlige risikogrupper ercentralt i Danmark (og internationalt).145
- Page 2:
Miljøstyrelsen vil, når lejlighed
- Page 9 and 10:
1 Sammenfatning og konklusionerRisi
- Page 11 and 12:
evne til at fremstå med høj trov
- Page 13 and 14:
Arenamodellen - her er medierne are
- Page 15 and 16:
del af befolkningen end fokusgruppe
- Page 17 and 18:
de informere politikerne og oplyse
- Page 19 and 20:
2 Summary and conclusionsRisk commu
- Page 21 and 22:
In assessing a given risk, it is im
- Page 23 and 24:
2.1.3 Perception of the Danish EPA
- Page 25 and 26:
2.1.5 Assessment of how the authori
- Page 27:
This project has developed an Intra
- Page 30 and 31:
• Hvordan kommunikerer Miljøstyr
- Page 32 and 33:
Borgersynspunkterne er efterfølgen
- Page 34 and 35:
3. At skabe betingelser for dialog
- Page 36 and 37:
et element i samfunds- og teknologi
- Page 38 and 39:
Niveau 3, som er mest relevant for
- Page 40 and 41:
Eksempler i relation til en teknisk
- Page 42 and 43:
Eksempler på sandsynlighed set ud
- Page 44 and 45:
tausikkerhed) eller ved at forudsig
- Page 47 and 48:
Den tredje er information i forbind
- Page 49 and 50:
4.2 Risikosamfundet og interesserDe
- Page 51 and 52:
Mange frygter i stedet tilsætnings
- Page 53 and 54:
efolkningens side til de råd og an
- Page 55 and 56:
• ”De leger gud. I dag er det s
- Page 57 and 58:
Thomas Breck refererer til en ameri
- Page 59 and 60:
lig. Et godt udgangspunkt angives a
- Page 61 and 62:
4.3.1.1 Oplevelse af risiko ved for
- Page 63 and 64:
Radon kan hverken ses eller lugtes,
- Page 65 and 66:
tragiske ulykke - inden for systeme
- Page 67 and 68:
Et aktuelt eksempel, hvor man møde
- Page 69 and 70:
”I risikokommunikationen i forbin
- Page 71 and 72:
Myndigheders og andre aktørers udt
- Page 73 and 74:
sandsynliggøre og/eller betvivle e
- Page 75 and 76:
live stemplet som ”forkert”. De
- Page 77 and 78:
De overordnede linier for Miljøsty
- Page 79 and 80:
Miljøstyrelsen skal udarbejde vejl
- Page 81 and 82:
Danmark har en af verdens højeste
- Page 83 and 84:
di eksponeringen kan ske på alle s
- Page 85 and 86:
I februar 2002 blev der fundet et t
- Page 87 and 88:
den ikke er farlig. Problemet er, a
- Page 89 and 90:
• Udgifter, valgmuligheder, faren
- Page 91 and 92:
e på den måde ud fra en lille und
- Page 93 and 94: 5 Erfaringer fra caseanalyserHvorda
- Page 95 and 96: fordrejninger af fakta eller skjult
- Page 97 and 98: 5.2.5 Etablering og genetablering a
- Page 99 and 100: undersøgelser. Danva (Dansk Vand o
- Page 101 and 102: 5.4.2 Case 2: Analyse af VEET- sage
- Page 103 and 104: (Afmelding/studievært)”Og Miljø
- Page 105 and 106: 3. Dernæst skal alle billige olive
- Page 107 and 108: 6 BorgersynspunkterBorgerne er som
- Page 109 and 110: I sagen om plastrørene undrer delt
- Page 111 and 112: fleste samtidig ønsker, at sagerne
- Page 113 and 114: Der var ingen reelle forskelle på
- Page 115 and 116: deltagere, at produkter, der er pro
- Page 117 and 118: gøringsmidler, kræver anden mærk
- Page 119 and 120: 3. Borgernes bekymring om risikosag
- Page 121 and 122: Vurderingerne fordeler sig nogenlun
- Page 123 and 124: Som det fremgår har en stor del af
- Page 125 and 126: 706050Procent403020100Forsker fra u
- Page 127 and 128: signifikant højere for borgere med
- Page 129 and 130: 7 Intranet guidelinesParallelt med
- Page 131 and 132: samlinger af borgernes synspunkter,
- Page 133 and 134: Figur 7.3: Trin 1: Vurder risikost
- Page 135 and 136: Figur 7.5: Trin 3: Interessemodsæt
- Page 137 and 138: Et tredje aspekt er, hvorledes hjem
- Page 139 and 140: 8 Kildeliste8.1 Rapporter og bøger
- Page 141 and 142: Bilag A1 Miljøstyrelsens rolleI de
- Page 143: Miljøstyrelsen har som vigtig mål
- Page 147 and 148: I forbindelse med dansk miljøregul
- Page 149 and 150: De seneste 10 år er niveauet for d
- Page 151 and 152: med hensyn til langtidseffekter som
- Page 153 and 154: hederne anlægger et bredt perspekt
- Page 155 and 156: Bilag B1 Caseanalyser1.1 Plastrør
- Page 157 and 158: dokumenterede materiale, man kan br
- Page 159 and 160: plastrør der er bedst at bruge. Ma
- Page 161 and 162: Miljøudvalg på mindst seks punkte
- Page 163 and 164: kunne anvendes på det danske marke
- Page 165 and 166: godkendelsesprocedure, vandrør af
- Page 167 and 168: Aktør/gruppe Stilling Holdningforb
- Page 169 and 170: ”skånsom” på emballagen er vi
- Page 171 and 172: 1. august 2002 Forbrugerrådet har
- Page 173 and 174: Seedorff fra Miljøstyrelsen tror,
- Page 175 and 176: Forbrugerrådet glæder sig over, a
- Page 177 and 178: Aktør/gruppe Stilling HoldningKirs
- Page 179 and 180: farlig. Henrik G. Jensen udtaler i
- Page 181 and 182: pr. kilo. Produkterne skal fjernes
- Page 183 and 184: tisk. Det kritiseres, at Fødevared
- Page 185 and 186: til virksomhederne i regionen, og h
- Page 187 and 188: Aktør/gruppe Stilling HoldningPoul
- Page 189 and 190: Bilag C1 OmnibusundersøgelsenI det