Miljøstyrelsen er opmærksom på, at eksponeringsbilledet i <strong>for</strong>hold til miljøellerrisikofaktorer er kompleks, og det der<strong>for</strong> er vanskeligt at isolere og dokumenterepåvirkningen fra en enkelt faktor.Det er vigtigt <strong>for</strong> Miljøstyrelsen i konkrete vurderinger og reguleringer, hvorder kan være alvorlige konsekvenser <strong>for</strong> <strong>for</strong>ringelse af miljø eller sundhed, attage udgangspunkt i <strong>for</strong>sigtighedsprincippet. Det kan være nødvendigt athandle <strong>for</strong> at afvægre mulige farer, førend der <strong>for</strong>eligger et entydigt, videnskabeligtbevis.Der er <strong>for</strong>skel på følsomheden hos enkeltindivider og specielle grupper. Disse<strong>for</strong>skelle kan det være svært at tage højde <strong>for</strong> i regulerende tiltag. Men hensynettil særlige risikogrupper er centralt i Danmark.Flere effekter, fx allergiske lidelser og hormon<strong>for</strong>styrrende effekter, kangrundlægges hos fostre, spædbørn eller små børn – gravide og børn udgørder<strong>for</strong> særlige grupper, der skal beskyttes.I den danske miljøregulering er udgangspunktet generelt, at der skal værnesom de basale medier: Luft, jord og vand. Der tolereres der<strong>for</strong> kun meget lavgrad af påvirkning fra miljøfaktorer fra menneskelig aktivitet. Ved fastsættelsenaf kvalitetskriterier er målsætningen, at hele befolkningen skal beskyttes,dvs. også de særlige grupper, og der skal tages højde <strong>for</strong> usikkerhed ved ensikkerhedsfaktor.I <strong>for</strong>bindelse med <strong>for</strong>urening af de basale medier (jord, vand og luft) fra menneskeligeaktiviteter accepteres kun en eksponering svarende til 1-10% af tolerabeltdagligt dosis, da andre kilder og eksponeringsveje med samme stof kanvære dominerende.Miljøstyrelsen vurderer selv, at beskyttelsesniveauet generelt er højt i Danmark,men at det ikke inden <strong>for</strong> alle områder er muligt at opnå et beskyttelsesniveauuden sundhedsmæssige påvirkninger i befolkningen.Miljøreguleringen i Danmark bygger på 4 grundlæggende principper. Foruden<strong>for</strong>sigtighedsprincippet er det principper om: Forureneren betaler, <strong>for</strong>ebyggelseog substitution.4.6 Eksempler fra litteraturen på risikosager og risikohåndteringI det følgende gives <strong>for</strong>skellige eksempler på erkendelse og håndtering af risici,hvor der i <strong>for</strong>hold til de brugte referencer gives en analyse af debatten ellerrisikokommunikationen og aktørernes handlinger.4.6.1 BSE i Danmark og EnglandSagen om BSE bruges af Thomas Breck som eksempel gennem mange afsnitaf hans bog. Her er eksemplet <strong>for</strong>søgt trukket sammen.I 1990erne er der en epidemi i England med BSE (kogalskab). Der er opståeten hypotese om, at denne sygdom kan overføres til mennesker i <strong>for</strong>m af dendødelige Creutfeldt-Jakobs sygdom (vCJD).Kogalskab er en epidemisk sygdom, som hverken skyldes en virus eller enbakterie, men derimod et fejlfoldet protein, som langsomt får nervevævet til atdegenerere.84
I februar 2002 blev der fundet et tilfælde af BSE blandt en mindre besætningaf malkekøer på en gård i Himmerland.4.6.1.1 AktørerneMyndighederne (Fødevareministeriet) kom i krisestemning og beordredekvægbestanden slået ned, alt oksekød med rygben trukket tilbage fra markedetsamt indførelse af nye slagtemetoder. Forbrugerne blev op<strong>for</strong>dret til at kasserekød fra køleskabe og frysere og undlade at lade kødaffaldet gå til genbrug.Forbrugerrådet hilste det resolutte indgreb velkommen.Medierne (Ugebladet Ingeniøren) anførte, at destruktionen af tonsvis af oksekødintet havde at gøre med den faktiske risiko <strong>for</strong> <strong>for</strong>brugeren. I lederen skrevde: ”Hvor<strong>for</strong> skal samfundskassen betale <strong>for</strong> at berolige nogle hysteriske kællingerog blødsødne mænd, hvis <strong>for</strong>hold til risiko er totalt ulogisk.” De kritiserede, atmiljøpolitikken styres af personer med en grundløs bekymring <strong>for</strong> alverdensmiljøproblemer, der <strong>for</strong>langer milliarddyre indsatser, til trods <strong>for</strong> at de kunudgør en minimal risiko. ”Det må da være en barsk oplevelse <strong>for</strong> de selvsammefrygtsomme <strong>for</strong>brugere at køre en tur på motorvejen, når man tænker på, hvormange der bliver dræbt dér. Ja, de må jo næsten ryste af frygt. For slet ikke at taleom den risiko der er, når de tager en smøg”. (03.03.2000)Fagfolk – eksperterne kritiserede indgrebet og beskyldte ministeren <strong>for</strong> atskræmme <strong>for</strong>brugerne unødigt kun <strong>for</strong> at demonstrere politisk handlekraft.I Berlingske Tidende erklærede en professor fra Hvidovre Hospital, at hanpersonligt ikke ville vige tilbage <strong>for</strong> at spise en T-bone steak trods den ministrielterklærede risiko, og Bjørn Lomborg (lektor fra Århus Universitet) udtalte,at ministerens indgreb var helt ude af proportioner, ”livstidsrisikoen idenne sag svarer til at cykle 1½ meter – man gør sig simpelthen ikke begreb om,hvor lidt farligt det er. Men det er da rimeligt at være bekymret over <strong>for</strong> eksportmarkederne”.(05.03.2000)Formanden <strong>for</strong> Den Danske Dyrlæge<strong>for</strong>ening op<strong>for</strong>drede få dage senere ministerentil at melde klart ud, hvor mange dødsfald og sygedage man fra politiskside ville acceptere som følge af risici fra maden. Så skulle dyrlægerne nokindrette det hygiejniske niveau herefter, <strong>for</strong>sikrede <strong>for</strong>manden.4.6.1.2 Risikofastlæggelse og indsatsBSE-eksemplet indeholder mange af de faktorer, der øger bekymringen <strong>for</strong>risikoen. BSE er en relativt ukendt sygdom, som hverken videnskaben eller<strong>for</strong>brugerne er særlige <strong>for</strong>trolige med. Man mener nu, den skyldes et fejlfoldetprotein (et såkaldt prion), som ikke kan ses med det blotte øje, og hvis tilstedeværelsemåske/måske ikke kan <strong>for</strong>årsage en alvorlig dødelig sygdom. Der erindtil oktober 2000 konstateret i alt 180.000 tilfælde af kogalskab i Englandsamt et mindre antal i det øvrige Europa og omkring 80 dødsfald <strong>for</strong>årsaget afCreutzfeldt-Jakobs sygdom. Det totale omfang af katastrofen kendes imidlertidikke. Herunder hvor mange tilfælde der vil dukke op i fremtiden, da latenstiden<strong>for</strong>mentlig er meget lang, måske 10-20 år.Når Lomborg og andre mener, at de politiske <strong>for</strong>holdsregler i <strong>for</strong>bindelse meddet danske tilfælde er ude af proportioner med den faktiske risiko, så hævderde at kende sandheden om denne risiko. De <strong>for</strong>etager en værdimæssig vurdering,hvor de ser bort fra alt det, som videnskaben ikke ved om årsager til syg-85
- Page 2:
Miljøstyrelsen vil, når lejlighed
- Page 9 and 10:
1 Sammenfatning og konklusionerRisi
- Page 11 and 12:
evne til at fremstå med høj trov
- Page 13 and 14:
Arenamodellen - her er medierne are
- Page 15 and 16:
del af befolkningen end fokusgruppe
- Page 17 and 18:
de informere politikerne og oplyse
- Page 19 and 20:
2 Summary and conclusionsRisk commu
- Page 21 and 22:
In assessing a given risk, it is im
- Page 23 and 24:
2.1.3 Perception of the Danish EPA
- Page 25 and 26:
2.1.5 Assessment of how the authori
- Page 27:
This project has developed an Intra
- Page 30 and 31:
• Hvordan kommunikerer Miljøstyr
- Page 32 and 33:
Borgersynspunkterne er efterfølgen
- Page 34 and 35: 3. At skabe betingelser for dialog
- Page 36 and 37: et element i samfunds- og teknologi
- Page 38 and 39: Niveau 3, som er mest relevant for
- Page 40 and 41: Eksempler i relation til en teknisk
- Page 42 and 43: Eksempler på sandsynlighed set ud
- Page 44 and 45: tausikkerhed) eller ved at forudsig
- Page 47 and 48: Den tredje er information i forbind
- Page 49 and 50: 4.2 Risikosamfundet og interesserDe
- Page 51 and 52: Mange frygter i stedet tilsætnings
- Page 53 and 54: efolkningens side til de råd og an
- Page 55 and 56: • ”De leger gud. I dag er det s
- Page 57 and 58: Thomas Breck refererer til en ameri
- Page 59 and 60: lig. Et godt udgangspunkt angives a
- Page 61 and 62: 4.3.1.1 Oplevelse af risiko ved for
- Page 63 and 64: Radon kan hverken ses eller lugtes,
- Page 65 and 66: tragiske ulykke - inden for systeme
- Page 67 and 68: Et aktuelt eksempel, hvor man møde
- Page 69 and 70: ”I risikokommunikationen i forbin
- Page 71 and 72: Myndigheders og andre aktørers udt
- Page 73 and 74: sandsynliggøre og/eller betvivle e
- Page 75 and 76: live stemplet som ”forkert”. De
- Page 77 and 78: De overordnede linier for Miljøsty
- Page 79 and 80: Miljøstyrelsen skal udarbejde vejl
- Page 81 and 82: Danmark har en af verdens højeste
- Page 83: di eksponeringen kan ske på alle s
- Page 87 and 88: den ikke er farlig. Problemet er, a
- Page 89 and 90: • Udgifter, valgmuligheder, faren
- Page 91 and 92: e på den måde ud fra en lille und
- Page 93 and 94: 5 Erfaringer fra caseanalyserHvorda
- Page 95 and 96: fordrejninger af fakta eller skjult
- Page 97 and 98: 5.2.5 Etablering og genetablering a
- Page 99 and 100: undersøgelser. Danva (Dansk Vand o
- Page 101 and 102: 5.4.2 Case 2: Analyse af VEET- sage
- Page 103 and 104: (Afmelding/studievært)”Og Miljø
- Page 105 and 106: 3. Dernæst skal alle billige olive
- Page 107 and 108: 6 BorgersynspunkterBorgerne er som
- Page 109 and 110: I sagen om plastrørene undrer delt
- Page 111 and 112: fleste samtidig ønsker, at sagerne
- Page 113 and 114: Der var ingen reelle forskelle på
- Page 115 and 116: deltagere, at produkter, der er pro
- Page 117 and 118: gøringsmidler, kræver anden mærk
- Page 119 and 120: 3. Borgernes bekymring om risikosag
- Page 121 and 122: Vurderingerne fordeler sig nogenlun
- Page 123 and 124: Som det fremgår har en stor del af
- Page 125 and 126: 706050Procent403020100Forsker fra u
- Page 127 and 128: signifikant højere for borgere med
- Page 129 and 130: 7 Intranet guidelinesParallelt med
- Page 131 and 132: samlinger af borgernes synspunkter,
- Page 133 and 134: Figur 7.3: Trin 1: Vurder risikost
- Page 135 and 136:
Figur 7.5: Trin 3: Interessemodsæt
- Page 137 and 138:
Et tredje aspekt er, hvorledes hjem
- Page 139 and 140:
8 Kildeliste8.1 Rapporter og bøger
- Page 141 and 142:
Bilag A1 Miljøstyrelsens rolleI de
- Page 143 and 144:
Miljøstyrelsen har som vigtig mål
- Page 145 and 146:
er. Tiltag for at beskytte miljøet
- Page 147 and 148:
I forbindelse med dansk miljøregul
- Page 149 and 150:
De seneste 10 år er niveauet for d
- Page 151 and 152:
med hensyn til langtidseffekter som
- Page 153 and 154:
hederne anlægger et bredt perspekt
- Page 155 and 156:
Bilag B1 Caseanalyser1.1 Plastrør
- Page 157 and 158:
dokumenterede materiale, man kan br
- Page 159 and 160:
plastrør der er bedst at bruge. Ma
- Page 161 and 162:
Miljøudvalg på mindst seks punkte
- Page 163 and 164:
kunne anvendes på det danske marke
- Page 165 and 166:
godkendelsesprocedure, vandrør af
- Page 167 and 168:
Aktør/gruppe Stilling Holdningforb
- Page 169 and 170:
”skånsom” på emballagen er vi
- Page 171 and 172:
1. august 2002 Forbrugerrådet har
- Page 173 and 174:
Seedorff fra Miljøstyrelsen tror,
- Page 175 and 176:
Forbrugerrådet glæder sig over, a
- Page 177 and 178:
Aktør/gruppe Stilling HoldningKirs
- Page 179 and 180:
farlig. Henrik G. Jensen udtaler i
- Page 181 and 182:
pr. kilo. Produkterne skal fjernes
- Page 183 and 184:
tisk. Det kritiseres, at Fødevared
- Page 185 and 186:
til virksomhederne i regionen, og h
- Page 187 and 188:
Aktør/gruppe Stilling HoldningPoul
- Page 189 and 190:
Bilag C1 OmnibusundersøgelsenI det