28. november 2002 Bladet Danske Kommuner starter en artikelserie omplast, der <strong>for</strong>gifter drikkevandet. Gamle metalrørafgiver nikkel og bly, og de nye plastrør tilfører enkompleks kemisk blanding af fenolagtige <strong>for</strong>bindelser,der overskrider grænseværdierne og kan udgøre enseriøs sundhedsrisiko, viser undersøgelser på DTU.28. november 2002 Ritzau skriver, at Miljøstyrelsen oplyser, at devandrør, der bruges til det danske vand<strong>for</strong>syningsnet,har fået myndighedernes blå stempel. ChristianAmmitsøe udtaler, at Miljøstyrelsen har eksterneeksperter til at vurdere dem, og det undersøges,hvilke kemikalier der tilsættes, og hvor meget der måfrigives. Miljøstyrelsen har ikke fundet hormon<strong>for</strong>styrrendeeffekt af stofferne.28. november 2002 MetroXpress skriver, at vandet i hanerne er fuldt afkemi. Undersøgelser fra DTU viser, atplastmaterialerne afgiver en kompleks blanding afkemikalier, og at samtlige plastrør afgiver stoffer, somi større mængder kan være giftige. Professor ErikArvin fra DTU udtaler, at det er relevant atundersøge, om stofferne har hormon<strong>for</strong>styrrendeeffekt. Den radikale miljøordfører Elsebeth GernerNielsen kræver et midlertidigt <strong>for</strong>bud og vil have satgang i en undersøgelse.28. november 2002 Ritzau skriver, at Claus Vangsgaard fra Danva vurderer,at et landsdækkende <strong>for</strong>bud mod brug afplastrør i vand<strong>for</strong>syningsnettet ikke vil få den storeeffekt, da man ikke kan hive alle rørene op. Hanmener dog, at risikoen skal undersøges til bunds, mener ikke specielt alarmeret, da man i længere tid harvidst, at der var en vis afsmitning.29. november 2002 Jørgen Dufoer fra Dansk Standard svarer på artiklen iMetroXpress og siger, at DS kræver, at rørene er heltufarlige mht. at afgive skadelige stoffer tildrikkevandet. DS <strong>for</strong>langer, at rør og rørmaterialeskal være vurderet og accepteret af de danskemiljømyndigheder.29. november 2002 Plastindustrien kommenterer de seneste dages debatom brugen af plastrør til drikkevands<strong>for</strong>syning.Debatten vækker <strong>for</strong>undring hos producenterne afplastrør. Størstedelen af rørene har gennemgåetgrundige undersøgelser mht. toksikologi, smag oglugt. Producenterne lever op til Miljøstyrelsens krav,men hvis Miljøstyrelsen ønsker at ændre disse krav,er de villige til at indgå i en dialog medMiljøstyrelsen. Europæiske krav lever ikke op til Miljøstyrelsenskrav i Danmark. Danmark har destrengeste krav, og plastrør er det mest156
dokumenterede materiale, man kan bruge iledningsnettet.5. december 2002 Miljøminister Hans Christian Schmidt vil ikke<strong>for</strong>etage sig noget i sagen. Han svarer på spørgsmålfra Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg oghenholder sig til, at Miljøstyrelsen er ansvarlig <strong>for</strong>godkendelse af rørene efter en toksikologiskvurdering (som altid omfatter den nyeste viden) afrørene på Dansk Toksikologi <strong>Center</strong>.12. december 2002 Bladet Danske Kommuner <strong>for</strong>tsætter artikelserien ogskriver, at de radikale vil have skærpet kravene tilvandrør af plast. Dette afvises af miljøministeren, derer godt tilfreds med de nuværendegodkendelsesordninger. Plastindustrien er klar til atacceptere nye krav til plastmaterialer, hvis det skulleblive aktuelt. Men Miljøstyrelsen mener ikke, at derer anledning til hverken bekymring eller til enstramning af kravene til kvaliteten af plastrør.Miljøstyrelsen overvejer heller ikke at udvidesøgefeltet <strong>for</strong> kemikalier i godkendelsesprocessen tilogså at omfatte de potentielt hormon<strong>for</strong>styrrendestoffer, som DTU påviste i drikkevandet.16. december 2002 Telegram fra Ritzau. Plastrør kan ikke beskyttedrikkevandet mod kemikalier. En mand fra Dalumklagede over vand, der smagte af olie eller benzin.Det viste sig, at mandens benzintank havde væretutæt, og benzinen var trængt gennem røret og ind tildrikkevandet. Elsebeth Gerner Nielsen vil rejse sagentil miljøminister Hans Christian Schmidt og mener, atdet er vanvittigt, at man lægger plastrør, der ergennemtrængelige ned i jorden, især <strong>for</strong>di de kanligge der i mindst 100 år. Danske Kommuneroplyser, at ifølge DTU afgiver plastrørene småmængder af hormon<strong>for</strong>styrrende stoffer.17. december 2002 Telegram fra Ritzau. Miljøstyrelsen vil undersøgeplastrør <strong>for</strong> <strong>for</strong>ureningsrisiko. Helge Andreasen siger,at Miljøstyrelsen vil vurdere sagen og prøve at regneud, hvor hurtigt stofferne siver igennem plasten. Haner ikke bekymret, <strong>for</strong> ifølge ham ligger rørene ikke,hvor der er fare <strong>for</strong> <strong>for</strong>urening. Miljøstyrelsen hartidligere godkendt plastrørene sammen medErhvervs- og Boligstyrelsen, men Helge Andreasen erikke klar over, om rørene i den <strong>for</strong>bindelse er testet<strong>for</strong> risikoen <strong>for</strong> gennemsivning af kemiske stoffer.Miljøstyrelsen iværksætter denne undersøgelse påbaggrund af artiklerne fra bladet Danske Kommuner.18. december 2002 Lars Søndergård skriver artikel til Plast Panorama.DTU og myndighederne er uenige om plastrør. ErikArvin fra DTU har undersøgt fire PE plastrør i157
- Page 2:
Miljøstyrelsen vil, når lejlighed
- Page 9 and 10:
1 Sammenfatning og konklusionerRisi
- Page 11 and 12:
evne til at fremstå med høj trov
- Page 13 and 14:
Arenamodellen - her er medierne are
- Page 15 and 16:
del af befolkningen end fokusgruppe
- Page 17 and 18:
de informere politikerne og oplyse
- Page 19 and 20:
2 Summary and conclusionsRisk commu
- Page 21 and 22:
In assessing a given risk, it is im
- Page 23 and 24:
2.1.3 Perception of the Danish EPA
- Page 25 and 26:
2.1.5 Assessment of how the authori
- Page 27:
This project has developed an Intra
- Page 30 and 31:
• Hvordan kommunikerer Miljøstyr
- Page 32 and 33:
Borgersynspunkterne er efterfølgen
- Page 34 and 35:
3. At skabe betingelser for dialog
- Page 36 and 37:
et element i samfunds- og teknologi
- Page 38 and 39:
Niveau 3, som er mest relevant for
- Page 40 and 41:
Eksempler i relation til en teknisk
- Page 42 and 43:
Eksempler på sandsynlighed set ud
- Page 44 and 45:
tausikkerhed) eller ved at forudsig
- Page 47 and 48:
Den tredje er information i forbind
- Page 49 and 50:
4.2 Risikosamfundet og interesserDe
- Page 51 and 52:
Mange frygter i stedet tilsætnings
- Page 53 and 54:
efolkningens side til de råd og an
- Page 55 and 56:
• ”De leger gud. I dag er det s
- Page 57 and 58:
Thomas Breck refererer til en ameri
- Page 59 and 60:
lig. Et godt udgangspunkt angives a
- Page 61 and 62:
4.3.1.1 Oplevelse af risiko ved for
- Page 63 and 64:
Radon kan hverken ses eller lugtes,
- Page 65 and 66:
tragiske ulykke - inden for systeme
- Page 67 and 68:
Et aktuelt eksempel, hvor man møde
- Page 69 and 70:
”I risikokommunikationen i forbin
- Page 71 and 72:
Myndigheders og andre aktørers udt
- Page 73 and 74:
sandsynliggøre og/eller betvivle e
- Page 75 and 76:
live stemplet som ”forkert”. De
- Page 77 and 78:
De overordnede linier for Miljøsty
- Page 79 and 80:
Miljøstyrelsen skal udarbejde vejl
- Page 81 and 82:
Danmark har en af verdens højeste
- Page 83 and 84:
di eksponeringen kan ske på alle s
- Page 85 and 86:
I februar 2002 blev der fundet et t
- Page 87 and 88:
den ikke er farlig. Problemet er, a
- Page 89 and 90:
• Udgifter, valgmuligheder, faren
- Page 91 and 92:
e på den måde ud fra en lille und
- Page 93 and 94:
5 Erfaringer fra caseanalyserHvorda
- Page 95 and 96:
fordrejninger af fakta eller skjult
- Page 97 and 98:
5.2.5 Etablering og genetablering a
- Page 99 and 100:
undersøgelser. Danva (Dansk Vand o
- Page 101 and 102:
5.4.2 Case 2: Analyse af VEET- sage
- Page 103 and 104:
(Afmelding/studievært)”Og Miljø
- Page 105 and 106: 3. Dernæst skal alle billige olive
- Page 107 and 108: 6 BorgersynspunkterBorgerne er som
- Page 109 and 110: I sagen om plastrørene undrer delt
- Page 111 and 112: fleste samtidig ønsker, at sagerne
- Page 113 and 114: Der var ingen reelle forskelle på
- Page 115 and 116: deltagere, at produkter, der er pro
- Page 117 and 118: gøringsmidler, kræver anden mærk
- Page 119 and 120: 3. Borgernes bekymring om risikosag
- Page 121 and 122: Vurderingerne fordeler sig nogenlun
- Page 123 and 124: Som det fremgår har en stor del af
- Page 125 and 126: 706050Procent403020100Forsker fra u
- Page 127 and 128: signifikant højere for borgere med
- Page 129 and 130: 7 Intranet guidelinesParallelt med
- Page 131 and 132: samlinger af borgernes synspunkter,
- Page 133 and 134: Figur 7.3: Trin 1: Vurder risikost
- Page 135 and 136: Figur 7.5: Trin 3: Interessemodsæt
- Page 137 and 138: Et tredje aspekt er, hvorledes hjem
- Page 139 and 140: 8 Kildeliste8.1 Rapporter og bøger
- Page 141 and 142: Bilag A1 Miljøstyrelsens rolleI de
- Page 143 and 144: Miljøstyrelsen har som vigtig mål
- Page 145 and 146: er. Tiltag for at beskytte miljøet
- Page 147 and 148: I forbindelse med dansk miljøregul
- Page 149 and 150: De seneste 10 år er niveauet for d
- Page 151 and 152: med hensyn til langtidseffekter som
- Page 153 and 154: hederne anlægger et bredt perspekt
- Page 155: Bilag B1 Caseanalyser1.1 Plastrør
- Page 159 and 160: plastrør der er bedst at bruge. Ma
- Page 161 and 162: Miljøudvalg på mindst seks punkte
- Page 163 and 164: kunne anvendes på det danske marke
- Page 165 and 166: godkendelsesprocedure, vandrør af
- Page 167 and 168: Aktør/gruppe Stilling Holdningforb
- Page 169 and 170: ”skånsom” på emballagen er vi
- Page 171 and 172: 1. august 2002 Forbrugerrådet har
- Page 173 and 174: Seedorff fra Miljøstyrelsen tror,
- Page 175 and 176: Forbrugerrådet glæder sig over, a
- Page 177 and 178: Aktør/gruppe Stilling HoldningKirs
- Page 179 and 180: farlig. Henrik G. Jensen udtaler i
- Page 181 and 182: pr. kilo. Produkterne skal fjernes
- Page 183 and 184: tisk. Det kritiseres, at Fødevared
- Page 185 and 186: til virksomhederne i regionen, og h
- Page 187 and 188: Aktør/gruppe Stilling HoldningPoul
- Page 189 and 190: Bilag C1 OmnibusundersøgelsenI det