Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Radon kan hverken ses eller lugtes, og det er ikke almindeligt at få målt radonindholdeti indeluften. På trods af, at der er oplysninger fremme om, at radonkan være medvirkende til lungekræft, er der formodentligt en del, somfortrænger dette.I undersøgelsen ses visse forskelle blandt forskellige grupper. Således konkluderesdet, at der for miljøfaktorerne, bortset fra arbejdsmiljøfaktorerne, er flerekvinder, som angiver, at de er urolige for deres helbred. Det anføres, at detteer på linie med resultaterne fra andre undersøgelser. Det gives flere forslag tilforklaringer. En af forklaringerne på forskellen mellem mænd og kvindersforskellige oplevelse af risici ved miljøfaktorer kan være, at kvinder påvirkes af,at de har (eller har haft) ansvaret for familiens sundhed og trivsel i boligen ogfor den mad, familien får at spise. En anden forklaring kan være forskelle ipolitiske holdninger til miljøet. Det angives, at andre undersøgelser viser, atkvinder generelt er mere interesserede og bekymrede for miljøet og tager mereaktivt del i miljødebatten.Det anføres, at der blandt de 25-44 årige er de største andele med uro for, atforskellige miljøfaktorer kan skade deres helbred. Da det typisk er i denne aldersgruppe,at mange har små børn og ansvar for familien, kan det tyde på, atdisse personer generelt er mere opmærksomme på miljøforholds betydning forhelbredet. Dette til trods for, at der i undersøgelsen alene spørges til eget helbredog ikke generelt. Undersøgelsen viser dog, at også dem uden børn ermere urolige i denne aldersgruppe.Undersøgelsen viser, at personer med kortere uddannelser i større omfang erurolige, når det gælder forurening i mad og drikkevand. Det bliver til dels forklaretmed, at dem med længere uddannelser i højere grad har skabt, kontrolleretog haft økonomisk gevinst af de teknologier og aktiviteter, der er forbundetmed risici. Det anføres også, at personer med længere uddannelse måskeer mere opmærksomme på de muligheder, der er for ved egen adfærd at begrænserisikoen for at blive syg af bakterier i maden, og at de også ved mereom, at der næppe er større risiko for helbredet fx ved de aktuelle niveauer afforurening i drikkevandet. Den uddannelsesmæssige forskel ses ikke i denneundersøgelse i forhold til de andre miljøfaktorer.For flere af miljøfaktorerne er andelen af urolige større i Københavnsområdetend i resten af landet. Det forklares med, at der er en større udsættelse forforurening i omgivelserne her.Risikooplevelsen blandt mediefolk, politikere, administratorer og forskere harindflydelse på, hvordan kommunikationen om risici foregår herunder, hvilkefaktorer og forhold det politisk prioriteres at gøre noget ved, og hvilke sammenhængemellem fx miljø og sundhed der forskes i.”Den foreliggende dokumentation om arten og størrelsen af forskellige helbredsrisicifra miljøfaktorer bliver ikke altid anvendt til en prioritering af indsatser over for depågældende miljøfaktorer, der svarer til fx, hvor stor en del af befolkningen, derrisikerer at få en alvorlig sygdom ved at blive eksponeret. En arbejdsgruppe underSundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter har konkluderet, at der erbehov for øget opmærksomhed om risikooplevelse, idet denne er af afgørende betydningfor den enkeltes reaktion på konkrete risici og på forskellige former for oplysningom risici”. (Citat fra Miljøfaktorer i danskernes hverdag, Lis Keiding,63