Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

More documents

Recommendations

Info

Mange miljøfaktorer kan udgøre en potentiel sundhedsrisiko for befolkningen,men forekomsten af skadelige effekter vil ofte være svær at påvise. Hvisreguleringen følger en epidemiologisk tankegang, giver det en tendens til atlade regulerende tiltag følge effekterne, og de vil være bagefter. Der bliverderfor gjort store anstrengelser for at udvikle information og regulering baseretpå den forudsete risiko for at forebygge snarere end at basere indsatsen påretrospektiv viden. Risikoen vurderes på fx forudsigelser om effekten påmennesker baseret på erfaring, testresultater på forskellige forsøgsorganismerog viden om de fysiske og kemiske karakteristika for den enkelte miljøfaktor.De miljøfaktorer, som vi forsøger at kontrollere, er dem, der påvirker mennesketssundhed og velbefindende. For at beskytte menneskets sundhed og velbefindendeer det vigtigt at følge en miljøfaktors vej fra udledning til effekt forat kunne regulere eller forebygge mest effektivt. For at identificere systemetselementer mellem udledning og den mulige påvirkning af mennesker opereresmed en ”livscyklusmodel” for en miljøfaktor:Udleder: Miljøfaktoren bliver genereret i en sektor og udledt fra kilden.Bærer: Ofte bæres miljøfaktorerne i produkter eller i affaldMedie: Miljøfaktoren er til stede i et medie som fx luft eller vandEffekt: Sundhedsskadelige effekter ved eksponering af mennesker.Den lineære model fra ”vugge til grav” giver ikke et fuldstændigt billede, dader kan forekomme ”sløjfer” for mange kemiske stoffer og produkter underproduktion, ændring, bearbejdning, brug, bortskaffelse og genvinding, ogfordi eksponeringen kan ske på alle stadier. Mennesker kan således eksponeresfor miljøfaktorer i alle dele af forskellige sektorer, gennem kontakt medprodukter eller affald eller gennem et forurenet miljø. Tilsvarende kan reguleringenaf miljøfaktorer finde sted i alle dele af systemet og påvirke alle spredningsveje.Normalt vil regulering ved kilden være mest effektiv til at begrænseefterfølgende eksponering.Som eksempler på regulering i forskellige dele af systemer angiver Miljøstyrelsen:Sektor/primær kilde: Udledningskontrol, forbud mod eller erstatning afkonkrete kemikalierProdukter og affald: Mærkning, forbud, substitution, affalds- og spildevandsreguleringMiljømæssige medier: Grænseværdier/kvalitetskriterier, måleprogrammerMenneskelig adfærd: Badeforbud, råd/vejledning til mennesker, der bor påforurenede grunde.Miljøfaktorer i forhold til forskellige medier og målsætningen for indsatsengennemgås kort i de følgende afsnit.1.3.1 Miljøfaktorer i luftenDen overordnede målsætning for regulering af miljøfaktorer i luften er at opnåen luftkvalitet, som ikke giver skadelige effekter i befolkningen. På grundaf de nuværende niveauer af visse luftforureninger, er et mere realistisk kortsigtetmål i dag dog at reducere niveauet af luftforureningen for at minimereskadelige virkninger på folkesundheden.148
De seneste 10 år er niveauet for de fleste primære luftforureninger, som harbetydning for sundheden, reduceret bl.a. på grund af forbedringer i energiproduktionog krav om katalysatorer på nye biler efter 1990. Det har ikkeværet muligt at identificere tærskelværdier for sundhedseffekter af fx partiklerog ozon eller for kræftfremkaldende stoffer som benzen og benz(a)pyren. Detvurderes på basis af internationale studier, at niveauet for fine partikler iDanmark medfører øget dødelighed og sygdom blandt mennesker med eksisterendeluftvejssygdomme og hjertesygdomme. Disse grupper udgør en stordel af befolkningen. Niveauet af helbredspåvirkninger er et groft skøn, da derer begrænset forskning på området, og der ikke er foretaget nogen regelmæssigmåling af fine partikler. Den gennemsnitlige daglige eksponering for dioxinervurderes i senere danske undersøgelser at overskride WHOs vejledningfor accepterede daglige indtag. Det vides ikke, i hvilken grad eksponeringsniveauethar effekter for den danske befolkning.1.3.2 Miljøfaktorer i jordFormålet med den sundhedsbaserede regulering af jordforurening er at undgåenhver skadelig virkning på folkesundheden. For at opfylde dette formål erder udarbejdet procedurer for risikovurdering og jordkvalitetskriterier på baggrundaf forsigtighedsprincippet. I jordkvalitetskriterierne er der taget hensyntil børn, som den mest udsatte gruppe. Der er gjort en stor indsats for atkortlægge forurenede grunden og/eller afværge eksponeringen, når forureninger konstateret. Kortlægning og afværgning prioriteres højt, først og fremmestved den mest udsatte arealanvendelse som boliger, børneinstitutioner elleroffentlige legepladser eller steder, hvor grundvandet er truet.1.3.3 Miljøfaktorer i drikkevandDrikkevandsreguleringen skal sikre, at drikkevandsforsyningen skal baseres påuforurenet grundvand – det skal smage godt, være klart og fri for lugt. Måleter, at forbrugerne skal kunne drikke det uden frygt for forgiftning. Beskyttelseaf grundvandet som ressource har derfor en meget høj prioritet i Danmark.Kvalitetskriterierne for grundvand er generelt de samme som eller højere endfor drikkevand, som grundlæggende følger EUs direktiv om drikkevand.Det er sjældent at se helbredseffekter forårsaget af drikkevand i Danmark, oghensigten med reguleringen opfyldes generelt. Der kan dog være sundhedseffekteraf mikrobiel forurening i drikkevandsforsyningssystemet. Sundhedspåvirkningerfra kemiske forbindelser i drikkevandet ses kun i særligt fåtilfælde såsom nikkelallergi eller methemoglobinenia (nedsættelse af hæmoglobinetsilttransporterende egenskaber især hos børn) forårsaget af nikkel.Man kender i dag ikke alle stoffer, som kan forurene grundvandet. Andrestoffer, som vi har begrænset kendskab til, vil være en af de store udfordringeri fremtiden. Anvendelse af forsigtighedsprincippet skal sikre, at grundvandetogså kan beskyttes mod de kemikalier, som vi har begrænset kendskabtil.En vigtig faktor i truslen mod drikkevandet er forsinkelsen mellem forureningensoprindelse og tilstedeværelsen af forureninger i grundvandet. Mangeforureninger er sandsynligvis på vej til grundvandet og kan ikke stoppes vedny regulering. Et stort antal drikkevandsboringer er blevet lukket på grund afforurening af grundvandet enten fra punktkilder eller diffuse kilder, og dette149
Page 2:
Miljøstyrelsen vil, når lejlighed
Page 9 and 10:
1 Sammenfatning og konklusionerRisi
Page 11 and 12:
evne til at fremstå med høj trov
Page 13 and 14:
Arenamodellen - her er medierne are
Page 15 and 16:
del af befolkningen end fokusgruppe
Page 17 and 18:
de informere politikerne og oplyse
Page 19 and 20:
2 Summary and conclusionsRisk commu
Page 21 and 22:
In assessing a given risk, it is im
Page 23 and 24:
2.1.3 Perception of the Danish EPA
Page 25 and 26:
2.1.5 Assessment of how the authori
Page 27:
This project has developed an Intra
Page 30 and 31:
• Hvordan kommunikerer Miljøstyr
Page 32 and 33:
Borgersynspunkterne er efterfølgen
Page 34 and 35:
3. At skabe betingelser for dialog
Page 36 and 37:
et element i samfunds- og teknologi
Page 38 and 39:
Niveau 3, som er mest relevant for
Page 40 and 41:
Eksempler i relation til en teknisk
Page 42 and 43:
Eksempler på sandsynlighed set ud
Page 44 and 45:
tausikkerhed) eller ved at forudsig
Page 47 and 48:
Den tredje er information i forbind
Page 49 and 50:
4.2 Risikosamfundet og interesserDe
Page 51 and 52:
Mange frygter i stedet tilsætnings
Page 53 and 54:
efolkningens side til de råd og an
Page 55 and 56:
• ”De leger gud. I dag er det s
Page 57 and 58:
Thomas Breck refererer til en ameri
Page 59 and 60:
lig. Et godt udgangspunkt angives a
Page 61 and 62:
4.3.1.1 Oplevelse af risiko ved for
Page 63 and 64:
Radon kan hverken ses eller lugtes,
Page 65 and 66:
tragiske ulykke - inden for systeme
Page 67 and 68:
Et aktuelt eksempel, hvor man møde
Page 69 and 70:
”I risikokommunikationen i forbin
Page 71 and 72:
Myndigheders og andre aktørers udt
Page 73 and 74:
sandsynliggøre og/eller betvivle e
Page 75 and 76:
live stemplet som ”forkert”. De
Page 77 and 78:
De overordnede linier for Miljøsty
Page 79 and 80:
Miljøstyrelsen skal udarbejde vejl
Page 81 and 82:
Danmark har en af verdens højeste
Page 83 and 84:
di eksponeringen kan ske på alle s
Page 85 and 86:
I februar 2002 blev der fundet et t
Page 87 and 88:
den ikke er farlig. Problemet er, a
Page 89 and 90:
• Udgifter, valgmuligheder, faren
Page 91 and 92:
e på den måde ud fra en lille und
Page 93 and 94:
5 Erfaringer fra caseanalyserHvorda
Page 95 and 96:
fordrejninger af fakta eller skjult
Page 97 and 98: 5.2.5 Etablering og genetablering a
Page 99 and 100: undersøgelser. Danva (Dansk Vand o
Page 101 and 102: 5.4.2 Case 2: Analyse af VEET- sage
Page 103 and 104: (Afmelding/studievært)”Og Miljø
Page 105 and 106: 3. Dernæst skal alle billige olive
Page 107 and 108: 6 BorgersynspunkterBorgerne er som
Page 109 and 110: I sagen om plastrørene undrer delt
Page 111 and 112: fleste samtidig ønsker, at sagerne
Page 113 and 114: Der var ingen reelle forskelle på
Page 115 and 116: deltagere, at produkter, der er pro
Page 117 and 118: gøringsmidler, kræver anden mærk
Page 119 and 120: 3. Borgernes bekymring om risikosag
Page 121 and 122: Vurderingerne fordeler sig nogenlun
Page 123 and 124: Som det fremgår har en stor del af
Page 125 and 126: 706050Procent403020100Forsker fra u
Page 127 and 128: signifikant højere for borgere med
Page 129 and 130: 7 Intranet guidelinesParallelt med
Page 131 and 132: samlinger af borgernes synspunkter,
Page 133 and 134: Figur 7.3: Trin 1: Vurder risikost
Page 135 and 136: Figur 7.5: Trin 3: Interessemodsæt
Page 137 and 138: Et tredje aspekt er, hvorledes hjem
Page 139 and 140: 8 Kildeliste8.1 Rapporter og bøger
Page 141 and 142: Bilag A1 Miljøstyrelsens rolleI de
Page 143 and 144: Miljøstyrelsen har som vigtig mål
Page 145 and 146: er. Tiltag for at beskytte miljøet
Page 147: I forbindelse med dansk miljøregul
Page 151 and 152: med hensyn til langtidseffekter som
Page 153 and 154: hederne anlægger et bredt perspekt
Page 155 and 156: Bilag B1 Caseanalyser1.1 Plastrør
Page 157 and 158: dokumenterede materiale, man kan br
Page 159 and 160: plastrør der er bedst at bruge. Ma
Page 161 and 162: Miljøudvalg på mindst seks punkte
Page 163 and 164: kunne anvendes på det danske marke
Page 165 and 166: godkendelsesprocedure, vandrør af
Page 167 and 168: Aktør/gruppe Stilling Holdningforb
Page 169 and 170: ”skånsom” på emballagen er vi
Page 171 and 172: 1. august 2002 Forbrugerrådet har
Page 173 and 174: Seedorff fra Miljøstyrelsen tror,
Page 175 and 176: Forbrugerrådet glæder sig over, a
Page 177 and 178: Aktør/gruppe Stilling HoldningKirs
Page 179 and 180: farlig. Henrik G. Jensen udtaler i
Page 181 and 182: pr. kilo. Produkterne skal fjernes
Page 183 and 184: tisk. Det kritiseres, at Fødevared
Page 185 and 186: til virksomhederne i regionen, og h
Page 187 and 188: Aktør/gruppe Stilling HoldningPoul
Page 189 and 190: Bilag C1 OmnibusundersøgelsenI det
show all

Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?