kan samtidig være svært <strong>for</strong> befolkningen at agere hensigtsmæssigt, når myndighederneudsender modstridende signaler.I første omgang blev der ved en fejl udsendt advarselssignal ud i hele HillerødPolitikreds og ikke kun i området omkring fabrikken. Dette blev dog senerekorrigeret. Fabrikken ligger tæt ved Allerød Station, og man besluttede der<strong>for</strong>ret hurtigt, at togene ikke skulle standse dér <strong>for</strong> ikke at udsætte passagerne <strong>for</strong>fare. Det betød, at ventende passagerer hobede sig op, <strong>for</strong>di de ikke kunnekomme fra stedet. Så måtte togene standse ved stationen igen. In<strong>for</strong>mationentil offentligheden skete via lokalradioen, som jævnligt afbrød programmerne<strong>for</strong> at udsende advarsler og in<strong>for</strong>mere om ulykken. Budskabet om at gå indendøre nåede der<strong>for</strong> kun ud til dem, som hørte radio. Man kan der<strong>for</strong> <strong>for</strong>mode,at mange, som allerede var udendørs, ikke hørte radio og advarslerne. Budskaberneblev senere suppleret med, at folk skulle lukke <strong>for</strong> deres ventilationsanlæg,som ellers ville suge den giftige røg ind i husene. Men fx i moderneetagebyggeri er der ofte et centralt ventilationsanlæg, som beboerne ikke selvkan slå til og fra. Eksemplet her viser, hvordan budskaber og <strong>for</strong>holdsregler,som myndigheden opfatter som logiske og rationelle, ikke nødvendigvis sersådan ud <strong>for</strong> befolkningen.Dioxinfaren blev slet ikke nævnt under selve branden. Det var først dagenefter, at medierne begyndte at <strong>for</strong>tælle, at der <strong>for</strong>uden den akutte giftfare ogsåkunne være dannet dioxin ved branden. En repræsentant fra Greenpeace, somselv var på stedet <strong>for</strong> at tage prøver, kritiserede myndighederne <strong>for</strong> ikke atoplyse om dioxinfaren og advare mod at spise grøntsager fra haven. Myndighedernetog også prøver, som blev sendt til analyse, og indtil resultatet <strong>for</strong>elå,blev der af de kommunale myndigheder og embedslægen op<strong>for</strong>dret til at undgådirekte kontakt med græs, buske og jord, undlade at spise grøntsager fraurtehaven og holde børn væk fra legepladserne. Det viste sig senere, at prøverneikke indeholdt dioxin i mængder, der af Miljøstyrelsen og Fødevaredirektoratetansås <strong>for</strong> farlige. Dette blev meddelt på et lokalt borgermøde enmåned efter ulykken, og de særlige <strong>for</strong>holdsregler kunne ophæves.Eksemplet viser, at det er svært effektivt at nå til ud til de rette med korrektin<strong>for</strong>mation. Det er vanskeligt, når <strong>for</strong>skellige myndigheder skal samarbejdeog koordinere deres in<strong>for</strong>mation i en presset situation, og når <strong>for</strong>skellige rådstrider mod hinanden. Myndighederne har siden ulykken besluttet at styrkesamarbejdet <strong>for</strong> at kunne imødegå fremtidige ulykker.Folk opfører sig ikke altid rationelt ved en ulykke. De <strong>for</strong>skrækkede <strong>for</strong>ældre,som hentede deres børn, udsatte sig selv <strong>for</strong> en risiko. Ifølge redningsfolkeneer respekten <strong>for</strong> myndighedernes påbud og advarsler ved den slags ulykkergenerelt <strong>for</strong> nedadgående. Tilliden til autoriteterne kan ikke tages <strong>for</strong> givet.Mange <strong>for</strong>etrækker selv at vælge, også selvom det <strong>for</strong> myndighederne kan seulogisk ud.Når myndighederne ikke i første omgang valgte at oplyse om dioxinfaren, vardet muligvis <strong>for</strong> ikke at skræmme folk unødigt. Mens faren <strong>for</strong> røg<strong>for</strong>giftningvar kendt og synlig, er muligheden <strong>for</strong> dioxinudvikling ved PVC-brande enkompliceret affære, som afhænger af temperatur og andre <strong>for</strong>hold. Der kankun siges, at muligheden var til stede. Når myndighederne i første omgangundlod at sige dette, har det sandsynligvis været med til at øge befolkningensmistillid og styrke tilliden til Greenpeace, som hurtigt satte navn på dioxinrisikoen.Myndighederne var der<strong>for</strong> i en svær situation, da de skulle fremlægge deberoligende målinger på borgermødet. Kunne man tro dem?70
Myndigheders og andre aktørers udtalelser i konkrete situationer som dennespiller en stor rolle <strong>for</strong> befolkningens opfattelse af risici. Betydningen kan, somThomas Breck anfører, være langt større end det indtryk, der efterlades afoplysningskampagner og anden målrettet og effektiv kommunikation.Ser man på de stort anlagte oplysningskampagner i massemedierne, er det idag ifølge Thomas Breck en udbredt opfattelse i kommunikationsfaglige miljøer,at de kun har en ringe effekt. Med det store udbud af medier og in<strong>for</strong>mationerer det ikke som tidligere muligt gennem få kanaler at komme i kontaktmed store målgrupper. Det er samtidigt meget svært at få folk til at ændreholdning og adfærd gennem bredt anlagte kampagner. I bedste fald kan devære med til at skabe opmærksomhed om et problem og derved fungere somstøtte <strong>for</strong> andre initiativer. I værste fald drukner budskaberne i in<strong>for</strong>mationsstrømmen.Koncentrerede og gentagne oplysningskampagner samtidigt i mange <strong>for</strong>skelligemedier kan dog godt have en vis effekt. Her nævner Thomas Breck someksempel kampagnen med Minna og Gunnar, som skulle få os til at spise merefisk , <strong>for</strong>di ”det er der ingen ben i”. Det lykkedes ved en kombination af tv–spots, stremaers, reklamer, opskrifter og meget mere at få danskerne til at spisemere fisk.Det tager ofte lang tid at opbygge tilliden til en bestemt fødevare eller etkostråd, men den kan nedbrydes på få minutter. Hvilket kan ærgre og bekymredem, som arbejder med risikokommunikation.Et enkelt indslag i tv-avisen med en <strong>for</strong>sker fra DMU, der sår tvivl om, hvorvidtvi overhovedet kan spise fisk fra Østersøen på grund af indholdet af detgiftige stof tri-butyl–tin (TBT – fra bl.a. skibsmaling), kan sætte hele effektenfra fiskekampagnen overstyr.Det viste sig, at <strong>for</strong>skeren var fejlciteret af Ritzaus Bureau, og DMU <strong>for</strong>søgtemed en pressemeddelelse at rette op på fejlen, ligesom Fødevaredirektoratetunderstregede, at det stadig er sundere at spise fisk end at lade være. Menskaden var sket, og myndighedernes pressemeddelelser kunne ikke fjernetvivlen. Siden har flere undersøgelser vist, at der er kraftig <strong>for</strong>urening afØstersøen med en række giftstoffer. Det har fået de svenske myndigheder til atadvare gravide og kvinder i den fødedygtige alder mod at spise fisk mere endén gang om måneden.4.4.2 Mediernes rolleMediernes rolle skitseres af Thomas Breck efter to modeller: Oplysningsmodellenog arenamodellen.Oplysningsmodellen ser medierne som en central kilde til oplysning af befolkningenog politikerne, så de bliver i stand til at træffe rationelle beslutninger.Den afspejler en opfattelse af medierne som en slags overfyldt opslagstavle,hvor det gælder om at få hængt sine budskaber op ved siden af alle andres, såde bliver læst og <strong>for</strong>stået af offentligheden. Fordi der er trængsel om pladsen,gælder det om at have korte budskaber, skrive med store typer og sikre sig encentral placering på tavlen.I arenamodellen er mediernes rolle ikke at viderebringe korrekte beskrivelser afeksempelvis risiko. Her er medierne også aktive medskabere af budskaberne,71
- Page 2:
Miljøstyrelsen vil, når lejlighed
- Page 9 and 10:
1 Sammenfatning og konklusionerRisi
- Page 11 and 12:
evne til at fremstå med høj trov
- Page 13 and 14:
Arenamodellen - her er medierne are
- Page 15 and 16:
del af befolkningen end fokusgruppe
- Page 17 and 18:
de informere politikerne og oplyse
- Page 19 and 20: 2 Summary and conclusionsRisk commu
- Page 21 and 22: In assessing a given risk, it is im
- Page 23 and 24: 2.1.3 Perception of the Danish EPA
- Page 25 and 26: 2.1.5 Assessment of how the authori
- Page 27: This project has developed an Intra
- Page 30 and 31: • Hvordan kommunikerer Miljøstyr
- Page 32 and 33: Borgersynspunkterne er efterfølgen
- Page 34 and 35: 3. At skabe betingelser for dialog
- Page 36 and 37: et element i samfunds- og teknologi
- Page 38 and 39: Niveau 3, som er mest relevant for
- Page 40 and 41: Eksempler i relation til en teknisk
- Page 42 and 43: Eksempler på sandsynlighed set ud
- Page 44 and 45: tausikkerhed) eller ved at forudsig
- Page 47 and 48: Den tredje er information i forbind
- Page 49 and 50: 4.2 Risikosamfundet og interesserDe
- Page 51 and 52: Mange frygter i stedet tilsætnings
- Page 53 and 54: efolkningens side til de råd og an
- Page 55 and 56: • ”De leger gud. I dag er det s
- Page 57 and 58: Thomas Breck refererer til en ameri
- Page 59 and 60: lig. Et godt udgangspunkt angives a
- Page 61 and 62: 4.3.1.1 Oplevelse af risiko ved for
- Page 63 and 64: Radon kan hverken ses eller lugtes,
- Page 65 and 66: tragiske ulykke - inden for systeme
- Page 67 and 68: Et aktuelt eksempel, hvor man møde
- Page 69: ”I risikokommunikationen i forbin
- Page 73 and 74: sandsynliggøre og/eller betvivle e
- Page 75 and 76: live stemplet som ”forkert”. De
- Page 77 and 78: De overordnede linier for Miljøsty
- Page 79 and 80: Miljøstyrelsen skal udarbejde vejl
- Page 81 and 82: Danmark har en af verdens højeste
- Page 83 and 84: di eksponeringen kan ske på alle s
- Page 85 and 86: I februar 2002 blev der fundet et t
- Page 87 and 88: den ikke er farlig. Problemet er, a
- Page 89 and 90: • Udgifter, valgmuligheder, faren
- Page 91 and 92: e på den måde ud fra en lille und
- Page 93 and 94: 5 Erfaringer fra caseanalyserHvorda
- Page 95 and 96: fordrejninger af fakta eller skjult
- Page 97 and 98: 5.2.5 Etablering og genetablering a
- Page 99 and 100: undersøgelser. Danva (Dansk Vand o
- Page 101 and 102: 5.4.2 Case 2: Analyse af VEET- sage
- Page 103 and 104: (Afmelding/studievært)”Og Miljø
- Page 105 and 106: 3. Dernæst skal alle billige olive
- Page 107 and 108: 6 BorgersynspunkterBorgerne er som
- Page 109 and 110: I sagen om plastrørene undrer delt
- Page 111 and 112: fleste samtidig ønsker, at sagerne
- Page 113 and 114: Der var ingen reelle forskelle på
- Page 115 and 116: deltagere, at produkter, der er pro
- Page 117 and 118: gøringsmidler, kræver anden mærk
- Page 119 and 120: 3. Borgernes bekymring om risikosag
- Page 121 and 122:
Vurderingerne fordeler sig nogenlun
- Page 123 and 124:
Som det fremgår har en stor del af
- Page 125 and 126:
706050Procent403020100Forsker fra u
- Page 127 and 128:
signifikant højere for borgere med
- Page 129 and 130:
7 Intranet guidelinesParallelt med
- Page 131 and 132:
samlinger af borgernes synspunkter,
- Page 133 and 134:
Figur 7.3: Trin 1: Vurder risikost
- Page 135 and 136:
Figur 7.5: Trin 3: Interessemodsæt
- Page 137 and 138:
Et tredje aspekt er, hvorledes hjem
- Page 139 and 140:
8 Kildeliste8.1 Rapporter og bøger
- Page 141 and 142:
Bilag A1 Miljøstyrelsens rolleI de
- Page 143 and 144:
Miljøstyrelsen har som vigtig mål
- Page 145 and 146:
er. Tiltag for at beskytte miljøet
- Page 147 and 148:
I forbindelse med dansk miljøregul
- Page 149 and 150:
De seneste 10 år er niveauet for d
- Page 151 and 152:
med hensyn til langtidseffekter som
- Page 153 and 154:
hederne anlægger et bredt perspekt
- Page 155 and 156:
Bilag B1 Caseanalyser1.1 Plastrør
- Page 157 and 158:
dokumenterede materiale, man kan br
- Page 159 and 160:
plastrør der er bedst at bruge. Ma
- Page 161 and 162:
Miljøudvalg på mindst seks punkte
- Page 163 and 164:
kunne anvendes på det danske marke
- Page 165 and 166:
godkendelsesprocedure, vandrør af
- Page 167 and 168:
Aktør/gruppe Stilling Holdningforb
- Page 169 and 170:
”skånsom” på emballagen er vi
- Page 171 and 172:
1. august 2002 Forbrugerrådet har
- Page 173 and 174:
Seedorff fra Miljøstyrelsen tror,
- Page 175 and 176:
Forbrugerrådet glæder sig over, a
- Page 177 and 178:
Aktør/gruppe Stilling HoldningKirs
- Page 179 and 180:
farlig. Henrik G. Jensen udtaler i
- Page 181 and 182:
pr. kilo. Produkterne skal fjernes
- Page 183 and 184:
tisk. Det kritiseres, at Fødevared
- Page 185 and 186:
til virksomhederne i regionen, og h
- Page 187 and 188:
Aktør/gruppe Stilling HoldningPoul
- Page 189 and 190:
Bilag C1 OmnibusundersøgelsenI det