Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

5.4.2.3 Hvordan opfattes risikoen?Først og fremmest er dette en sag, hvor der er synlige ”ofre” indblandet. Nårdette er tilfældet vil det forstærke et krav om, at myndighederne må gribe ind.Som Forbrugerrådet argumenterer gennem hele sagen, kan det ikke være rimeligt,at forbrugerne kan risikere at komme til skade ved at anvende et produkt,der er købt i en dagligvarebutik. Omvendt er det frivilligt, om man vilkøbe produktet – dvs. at man som forbruger selv kan kontrollere risikoen,hvilket gør, at forbrugeren i højere grad er tilbøjelig til at acceptere risikoen, ogat børn ikke er i farezonen.5.4.3 Case 3: Olivenoliesagen5.4.3.1 Sagen opstårOlivenoliesagen starter i begyndelsen af juli 2001, da Fødevaredirektoratetoplyser at de, fra EU–kommissionen er blevet advaret om, at der er fundet engruppe kræftfremkaldende stoffer (PAH) i billig spansk olivenolie. Olivenoliefremstillet af olivenmask kan altså være farlig. Hvis man vil være på den sikreside, skal man derfor kun anvende jomfruolivenolie, hvis man anvender olivenoliefra Spanien. Sagen kører i medierne, og Henrik G. Jensen fra Fødevaredirektorateter meget aktiv. Midt i august kommer det frem, at det ikke kuner billig spansk olivenolie, der kan være farlig, nu gælder det også olivenoliefra Italien og Grækenland. Advarslen skal altså strækkes til alle de lande,Danmark modtager olivenolie fra. Detailhandlen bliver bedt om at trække denbillige olivenolie ned fra hylderne, og FDB og Dansk Supermarked meddeleret par dage senere, at de kun fører olivenolie i jomfruoliekvalitet. Sidst i augustbeder Fødevaredirektoratet detailhandlen om at dokumentere, at olivenolien erufarlig, da der i Norge er fundet PAH i olivenolie, der ifølge varebetegnelsener af jomfruoliekvalitet, og dette sår tvivl om sikkerheden omkring olivenoliegenerelt. Derfor skal produkterne fjernes fra hylderne indtil, der foreliggertilstrækkelig dokumentation. Et par dage efter kommer den fornødne dokumentation,og olivenolien kommer tilbage på hylderne. Fødevaredirektoratetvurderer, at man nu kan købe olivenolie uden problemer. Efterfølgende er deren skarp dialog i Politiken mellem Tøger Seidenfaden og FødevaredirektoratetsHenrik G. Jensen. Politiken mener, at Fødevaredirektoratet har overdrevet,og at det er et angstprovokerende indgreb.Sagen kører i ca. 2 måneder fra først i juli til først i september 2001. I december2001 beslaglægger Fødevaredirektoratet dog nogle olivenolier fra mindredetailhandlere, og i marts 2002 bliver fødevareministeren stillet nogle spørgsmåli Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.5.4.3.2 Fødevaredirektoratets håndtering af sagenSagen om olivenolien er beslægtet med Veet, idet der er tale om et dagligdagsfødevareprodukt. Dog er der ingen direkte ”ofre” indblandet, men en potentielrisiko over tid for alle forbrugere, der bruger olie til madlavningen. Sagerneer også beslægtede, fordi de handler om, hvornår det er rigtigt at fjerne etprodukt fra forretningernes hylder, inden det er endeligt bevist, at de ikke udgøren sundhedsrisiko for forbrugeren.Fødevaredirektoratet reagerer hurtigt på rapporten – man hiver ikke olivenolienned fra hylderne med det samme, men forvirringen øges efterhånden, somsagen kører:1. Først advares der mod billig olivenolie fra Spanien.2. Så advares der mod billig olivenolie generelt.104