gere. Det er centralt, at stort set alle er i stand til at vurdere, om risikoen ved atbruge en bestemt kniv i en given situation er større eller mindre – og eventuelter ubetydelig, nemlig hvis der træffes tilstrækkelige <strong>for</strong>anstaltninger.Kemiske stoffer vækker bekymring hos de fleste mennesker. Der anvendesmange tusinder <strong>for</strong>skellige kemiske stoffer i Danmark. Hovedparten giver ifølgeDMU-<strong>rapport</strong>en ingen problemer, men en del af stofferne er giftige <strong>for</strong>mennesker og miljø og enkelte meget giftige. Giftige, brandfarlige eller ætsendestoffer er farlige. Benzin er meget brandfarligt og kan eksplodere. De flestekemiske stoffer optræder i produkter, som kan indeholde mange <strong>for</strong>skelligekemiske stoffer. Hver dag bruger de fleste mennesker farlige stoffer udenegentligt at tænke over det. Fx er benzin en blanding af farlige kemiske stoffer.Stofferne kan optages i lungerne samt gennem huden, hvis benzin spildes påhænderne, når bilen bliver tanket. Tidligere indeholdt al benzin stoffer meddet giftige tungmetal bly, som blev spredt i store mængder med udstødningsgasserne.Hvis der spildes benzin på asfalten, vil de giftige komponenter i benzinkunne <strong>for</strong>dampe og <strong>for</strong>urene luften, men også kunne skylles ud i kloakkenog via renseanlægget nå vandmiljøet, eller stofferne vil kunne sive ned tilgrundvandet gennem jorden. I benzinen er der mange giftige stoffer, bl.a. detkræftfremkaldende benzen, som let <strong>for</strong>damper.DMU og andre har målt, at byluften indeholder dampe af benzen. Stort setalle mennesker indånder hver dag små mængder af benzen og andre kræftfremkaldendestoffer, som findes i benzin. Hertil kommer <strong>for</strong>brændingsprodukterog delvis u<strong>for</strong>brændte produkter fra bilernes udstødning. Der er medandre ord en risiko ved at anvende benzin (og diesel) som brændstof.De fleste mennesker mener, at denne risiko opvejes mere end rigeligt af <strong>for</strong>delenved at køre i bil. Man kan anføre, at risikoen ved at bruge benzin sombrændstof generelt er accepteret – dog mest af bilisterne og i mindre grad afborgere uden bil. Myndighederne og mange borgere er i høj grad opmærksommepå disse <strong>for</strong>hold og bestræber sig på, at sundhedsfaren og <strong>for</strong>ureningenfra bilerne bliver reduceret mest muligt. Samfundet og myndighedernehar valgt at håndtere risikoen ved hjælp af regler og love, bl.a. om benzinenssammensætning og krav om katalysatorer på bilerne. Samfundet har også –<strong>for</strong>gæves – <strong>for</strong>søgt at <strong>for</strong>mindske biltrafikken. Risikoen ved at bruge benzin ogrisikoen ved den luft<strong>for</strong>urening, som følger heraf, er kompliceret. Vurderingenaf risikoen <strong>for</strong>etages af eksperter, som har en lang uddannelse og lang erfaringpå området, og denne vurdering er stort set umulig at gennemskue <strong>for</strong> denalmindelige borger, som må tro på eksperterne.4.2.3 Forsigtighedsprincippet – mens vi venter på bevisEt andet eksempel på kemikalier, som vi omgås i dagligdagen, er de hormonlignendestoffer, der beskrives af Thomas Breck. De findes i en lang rækkeprodukter som plastiklegetøj, kosmetik, rengøringsmidler, maling og kemiskebekæmpelsesmidler. For de hormonlignende stoffer kan videnskaben ikke giveos svar på risikoens størrelse, dens konsekvenser eller frekvenser. Stoffernekan måske selv i små mængder bevirke hormon<strong>for</strong>styrrelser hos mennesker ogdyr. For eksempel mistænkes de <strong>for</strong> at kunne efterligne det kvindelige kønshormonøstrogen og dermed måske være årsag til køns<strong>for</strong>styrrelser blandtvisse dyrearter, fx alligatorer, eller være årsag til mænds faldende sædkvalitet.Den sidste hypotese er bl.a. fremsat af en dansk professor fra Rigshospitalet iKøbenhavn.56
Thomas Breck refererer til en amerikansk <strong>for</strong>sker, der peger på, hvordan etfokus på undersøgelse af en risiko, nemlig stoffernes kræftfremkaldende egenskaber,har fjernet opmærksomheden fra en anden, den hormon<strong>for</strong>styrrendeeffekt. Det samme har <strong>for</strong>estillingen om, at der er en lineær sammenhængmellem dosis og respons (jo lavere dosis des mindre effekt), og om der findeset no–effect–level (et niveau, hvorunder der ingen effekter er). Begge deleud<strong>for</strong>dres, <strong>for</strong>di de hormonlignende stoffer har effekter selv ved meget lavekoncentrationer.I England har andre <strong>for</strong>skere sandsynliggjort, at hormonlignende stoffer kanudgøre en risiko <strong>for</strong> mennesker, ikke mindst i <strong>for</strong>hold til ufødte børn. Der erikke noget klart bevis, men tale om stærke indicier. Der er ikke et klart overblikover virkningsmekanismer <strong>for</strong> en eventuel skadepåvirkning. Problemet er, somdet hævdes af bekymrede <strong>for</strong>skere, at hvis vi venter på det endelige gyldigevidenskabelige bevis, kan skaden være sket med uoverskuelige konsekvenser<strong>for</strong> dyre- og menneskeliv. Der<strong>for</strong> er vi tvunget til at handle på et usikkert videnskabeligtgrundlag og gøre brug af <strong>for</strong>sigtighedsprincippet, dvs. lade denvidenskabelige usikkerhed og tvivl komme miljøet og sundheden til gode.Forsigtighedsprincippet drejer sig grundlæggende om, hvor sikre vi vil være,før vi beslutter at gribe ind over <strong>for</strong> et miljøproblem, fx et problematisk kemiskstof. Skal vi have et endegyldigt bevis <strong>for</strong> et mistænkt stofs skadelige virkning,eller er det nok, at vi har en begrundet mistanke? 15Forsigtighedsprincippet har i de seneste år været på vej til at blive integreret idansk, europæisk og international politik på <strong>for</strong>skellige områder, bl.a. miljø,fødevaresikkerhed og genteknologi. Det er en politisk strategi <strong>for</strong>, hvordanman vil håndtere situationer, hvor videnskaben ikke kan give tilstrækkelig sikkerviden til, at der kan <strong>for</strong>etages en fuldgyldig risikovurdering. Men somThomas Breck anfører, er der stridigheder om, hvordan og hvornår <strong>for</strong>sigtighedsprincippetskal bruges i en række verserende konflikter om miljø og fødevareri EU og mellem Europa og USA inden <strong>for</strong> den internationale handelsorganisationWTO.Forsigtighedsprincippet er åben over <strong>for</strong> <strong>for</strong>tolkninger, <strong>for</strong>di nogle skal afgøre,hvornår mistanken om farlighed er stor nok til, om princippet skal anvendes,og hvilken konsekvens det skal have. Nogle vil bedømme hypotesen om, at dehormonlignende stoffer kan <strong>for</strong>årsage nedsat sædkvalitet hos mænd, tilstrækkeligtil at <strong>for</strong>byde stofferne. Andre mener, at dokumentationen ikke er tilstrækkeligi <strong>for</strong>hold til nytteværdien af stofferne.15Generationsmålet: Nul problematiske stoffer i 2020 – hvordan når vi det?: Miljøstyrelsen.2001.57
- Page 2:
Miljøstyrelsen vil, når lejlighed
- Page 9 and 10: 1 Sammenfatning og konklusionerRisi
- Page 11 and 12: evne til at fremstå med høj trov
- Page 13 and 14: Arenamodellen - her er medierne are
- Page 15 and 16: del af befolkningen end fokusgruppe
- Page 17 and 18: de informere politikerne og oplyse
- Page 19 and 20: 2 Summary and conclusionsRisk commu
- Page 21 and 22: In assessing a given risk, it is im
- Page 23 and 24: 2.1.3 Perception of the Danish EPA
- Page 25 and 26: 2.1.5 Assessment of how the authori
- Page 27: This project has developed an Intra
- Page 30 and 31: • Hvordan kommunikerer Miljøstyr
- Page 32 and 33: Borgersynspunkterne er efterfølgen
- Page 34 and 35: 3. At skabe betingelser for dialog
- Page 36 and 37: et element i samfunds- og teknologi
- Page 38 and 39: Niveau 3, som er mest relevant for
- Page 40 and 41: Eksempler i relation til en teknisk
- Page 42 and 43: Eksempler på sandsynlighed set ud
- Page 44 and 45: tausikkerhed) eller ved at forudsig
- Page 47 and 48: Den tredje er information i forbind
- Page 49 and 50: 4.2 Risikosamfundet og interesserDe
- Page 51 and 52: Mange frygter i stedet tilsætnings
- Page 53 and 54: efolkningens side til de råd og an
- Page 55: • ”De leger gud. I dag er det s
- Page 59 and 60: lig. Et godt udgangspunkt angives a
- Page 61 and 62: 4.3.1.1 Oplevelse af risiko ved for
- Page 63 and 64: Radon kan hverken ses eller lugtes,
- Page 65 and 66: tragiske ulykke - inden for systeme
- Page 67 and 68: Et aktuelt eksempel, hvor man møde
- Page 69 and 70: ”I risikokommunikationen i forbin
- Page 71 and 72: Myndigheders og andre aktørers udt
- Page 73 and 74: sandsynliggøre og/eller betvivle e
- Page 75 and 76: live stemplet som ”forkert”. De
- Page 77 and 78: De overordnede linier for Miljøsty
- Page 79 and 80: Miljøstyrelsen skal udarbejde vejl
- Page 81 and 82: Danmark har en af verdens højeste
- Page 83 and 84: di eksponeringen kan ske på alle s
- Page 85 and 86: I februar 2002 blev der fundet et t
- Page 87 and 88: den ikke er farlig. Problemet er, a
- Page 89 and 90: • Udgifter, valgmuligheder, faren
- Page 91 and 92: e på den måde ud fra en lille und
- Page 93 and 94: 5 Erfaringer fra caseanalyserHvorda
- Page 95 and 96: fordrejninger af fakta eller skjult
- Page 97 and 98: 5.2.5 Etablering og genetablering a
- Page 99 and 100: undersøgelser. Danva (Dansk Vand o
- Page 101 and 102: 5.4.2 Case 2: Analyse af VEET- sage
- Page 103 and 104: (Afmelding/studievært)”Og Miljø
- Page 105 and 106: 3. Dernæst skal alle billige olive
- Page 107 and 108:
6 BorgersynspunkterBorgerne er som
- Page 109 and 110:
I sagen om plastrørene undrer delt
- Page 111 and 112:
fleste samtidig ønsker, at sagerne
- Page 113 and 114:
Der var ingen reelle forskelle på
- Page 115 and 116:
deltagere, at produkter, der er pro
- Page 117 and 118:
gøringsmidler, kræver anden mærk
- Page 119 and 120:
3. Borgernes bekymring om risikosag
- Page 121 and 122:
Vurderingerne fordeler sig nogenlun
- Page 123 and 124:
Som det fremgår har en stor del af
- Page 125 and 126:
706050Procent403020100Forsker fra u
- Page 127 and 128:
signifikant højere for borgere med
- Page 129 and 130:
7 Intranet guidelinesParallelt med
- Page 131 and 132:
samlinger af borgernes synspunkter,
- Page 133 and 134:
Figur 7.3: Trin 1: Vurder risikost
- Page 135 and 136:
Figur 7.5: Trin 3: Interessemodsæt
- Page 137 and 138:
Et tredje aspekt er, hvorledes hjem
- Page 139 and 140:
8 Kildeliste8.1 Rapporter og bøger
- Page 141 and 142:
Bilag A1 Miljøstyrelsens rolleI de
- Page 143 and 144:
Miljøstyrelsen har som vigtig mål
- Page 145 and 146:
er. Tiltag for at beskytte miljøet
- Page 147 and 148:
I forbindelse med dansk miljøregul
- Page 149 and 150:
De seneste 10 år er niveauet for d
- Page 151 and 152:
med hensyn til langtidseffekter som
- Page 153 and 154:
hederne anlægger et bredt perspekt
- Page 155 and 156:
Bilag B1 Caseanalyser1.1 Plastrør
- Page 157 and 158:
dokumenterede materiale, man kan br
- Page 159 and 160:
plastrør der er bedst at bruge. Ma
- Page 161 and 162:
Miljøudvalg på mindst seks punkte
- Page 163 and 164:
kunne anvendes på det danske marke
- Page 165 and 166:
godkendelsesprocedure, vandrør af
- Page 167 and 168:
Aktør/gruppe Stilling Holdningforb
- Page 169 and 170:
”skånsom” på emballagen er vi
- Page 171 and 172:
1. august 2002 Forbrugerrådet har
- Page 173 and 174:
Seedorff fra Miljøstyrelsen tror,
- Page 175 and 176:
Forbrugerrådet glæder sig over, a
- Page 177 and 178:
Aktør/gruppe Stilling HoldningKirs
- Page 179 and 180:
farlig. Henrik G. Jensen udtaler i
- Page 181 and 182:
pr. kilo. Produkterne skal fjernes
- Page 183 and 184:
tisk. Det kritiseres, at Fødevared
- Page 185 and 186:
til virksomhederne i regionen, og h
- Page 187 and 188:
Aktør/gruppe Stilling HoldningPoul
- Page 189 and 190:
Bilag C1 OmnibusundersøgelsenI det