Det er gennem medierne, at borgerne får deres in<strong>for</strong>mation om risikosager.Kun få nævner, at de bruger Miljøstyrelsens hjemmeside til at søge in<strong>for</strong>mation.Der er en vis skepsis over <strong>for</strong> mediernes <strong>for</strong>midling af risikosagerne, hvor borgerneoplever, at der sker en vinkling og filtrering af budskaberne, og at det ersvært at få et samlet overblik over de konkrete sager. Hvis borgerne har mindretiltro til et medie og en ”historie”, så ”smitter” noget af mistilliden af påde aktører, som indgår i en artikel.Flere i fokusgrupperne peger på, at Miljøstyrelsen må sikre, at man kan fårfuld ufiltreret in<strong>for</strong>mation om risikosagerne, både mens de er aktuelle og ogsåefterfølgende, når man er i tvivl om, hvor en sag endte henne. Dette kan skegennem en rubrik med risikosager på Miljøstyrelsens hjemmeside og ved, atMiljøstyrelsen bringer en slags miljø OBS (oplysning til borger i samfundet)eller, at Miljøstyrelsen medvirker i <strong>for</strong>brugerprogrammer.1.2 AnbefalingerMiljøstyrelsen bør i enhver aktuel sag nøje overveje, hvem der tegner styrelsen,når en risikosag er til debat i medierne. Det er vigtigt, at personen kan<strong>for</strong>mulere sig klart og tydeligt og ikke går i detaljer med <strong>for</strong> mange fagudtryk.Det er også vigtigt, at personen <strong>for</strong>står at knytte helheder sammen, så det bliversværere at skære vigtige aspekter fra, hvis eller når indslagene bliver <strong>for</strong>kortet.Endelig er det vigtigt, hvordan personen opfattes af andre – <strong>for</strong>mårvedkommende fx at udvise tilpas empati uden at blive <strong>for</strong> følelsesbetonet. Iden <strong>for</strong>bindelse er det vigtigt, at personen ikke lader sig rive med i en måskeophedet debat, men bevarer en afbalanceret attitude og går efter sagen og ikkepersonen.Det kan være en <strong>for</strong>del, hvis man vælger samme person til at kommunikereom en sag gennem hele <strong>for</strong>løbet. Det kan skabe en genkendelighed og dermedvirke tillidsskabende.I kommunikationen om risikosager er det vigtigt at præcisere Miljøstyrelsensrolle og reelle handlemuligheder i den aktuelle sag. Derved undgår eller reducererman kritikken af, hvor<strong>for</strong> Miljøstyrelsen ikke handler på en bestemt måde,som styrelsen måske slet ikke har mulighed <strong>for</strong>.Når de fleste borgere har en <strong>for</strong>kert opfattelse af Miljøstyrelsens rolle og ansvar,er det meget vigtigt, at Miljøstyrelsen hver gang, der er en konkret sag,understreger sin rolle og handlemuligheder. Miljøstyrelsen bør også i tidenmellem sagerne gøre en stor indsats <strong>for</strong> at få befolkningen til at <strong>for</strong>stå, hvilkearbejdsopgaver, rolle og ansvar styrelsen reelt har. Det er vigtigt i den konkretekommunikation, hvis Miljøstyrelsen vil højne befolkningens tillid, at befolkningen<strong>for</strong>lods har den bedst mulige <strong>for</strong>ståelse <strong>for</strong>, hvilke handlemulighederstyrelsen reelt har som myndighed.Miljøstyrelsen op<strong>for</strong>dres til at arbejde med sin dobbeltrolle som en styrelse i etpolitisk system og en myndighed, der har en række klare målsætninger ombeskyttelse af befolkningen. Der er således klare <strong>for</strong>ventninger i befolkningenom, at embedsmændene ikke handler politisk, men tværtimod fungerer sombefolkningens ”advokater” over <strong>for</strong> det politiske system. Som myndighed bør16
de in<strong>for</strong>mere politikerne og oplyse befolkningen, hvis der er regler eller lovgivning,som bør laves om.Miljøstyrelsen bør være opmærksom på, at styrelsen mister tillid hos befolkningen,hvis de primært <strong>for</strong>holder sig til, om gældende regler er overholdt ellerej, hvis der – set med befolkningens øjne – er åbenlyse urimeligheder ellermangler i de eksisterende regler.Før Miljøstyrelsen melder ud om en risikosag er det en <strong>for</strong>del at vurdere,hvem der i øvrigt kan tænkes at være aktører i <strong>for</strong>hold til sagen, hvilke synspunkterde vil fremme, hvordan de vil optræde, og hvilke motiver der ligger tilgrund <strong>for</strong> deres synspunkter. Jo bedre man er <strong>for</strong>beredt, jo nemmere er det athåndtere sagen på en god, tillidsfuld og troværdig måde.Dette projekt har udviklet et Intranetværktøj i en <strong>for</strong>eløbig version, der skaltilpasses og videreudvikles <strong>for</strong> at blive så brugbart som muligt <strong>for</strong> Miljøstyrelsensmedarbejdere. Der vil desuden være behov <strong>for</strong>, at Miljøstyrelsen tagerstilling til fx håndteringen af <strong>for</strong>skellige sagstyper – det kan være, hvornår detskal besluttes, at man skal kræve varerne taget ned fra hylderne.Det vil være af stor nytte, hvis Miljøstyrelsen systematisk sikrer opsamling aferfaringer fra konkrete risikosager. Erfaringerne bør løbende indgå i <strong>for</strong>bedringenaf Intranetværktøjet. Det bør overvejes, hvordan medarbejderne trænesi at arbejde med og gennemføre de <strong>for</strong>skellige dele i værktøjet. Det er en <strong>for</strong>delikke alene at vide, hvordan man håndterer en sag bedst, men også at afprøvedet i praksis.Borgerne har efterlyst en hjemmeside, hvor man kan følge de aktuelle sager ogfå status på tidligere risikosager. Miljøstyrelsen har kutyme <strong>for</strong> at oprette etdebat<strong>for</strong>um på hjemmesiden, når der verserer en aktuel sag. Det anbefales, atMiljøstyrelsen sikrer en løbende opdatering af både aktuelle og tidligere risikosager<strong>for</strong> at gøre det lettere <strong>for</strong> interesserede at få overblik over status på enkonkret sag. Det vil samtidig være en god idé med links til andre relevantehjemmesider fx Fødevaredirektoratet, Sundhedsstyrelsen og andre med tilsvarendeopdatering af risikosager.De fleste borgere har ikke behov <strong>for</strong> eller lyst til selv at blive hørt omkringaktuelle risikosager. Flere peger på, at det kan være en god idé, hvis det opretteset etisk risikoråd, hvor fx organisationerne kan være repræsenteret. Rådetskal drøfte aktuelle risikosager, og de bør komme med anbefalinger tilhåndtering og kommunikation. Et af målene med rådet kunne være, at de ikkekun vurderer en kortsigtet risiko i de enkelte sager, men ser på et langsigtetperspektiv og vurderer helheder i <strong>for</strong>hold til en samlet risikobetragtning <strong>for</strong>påvirkninger af mennesker og miljø.Miljøstyrelsen bør være meget opmærksom på, hvilken kommunikationsstrategider vælges, og hvordan man vil nå ud med konkrete budskaber både bredti befolkningen og i <strong>for</strong>hold til specifikke målgrupper. Det er ikke alle, som fxlæser aviser, ser nyheder eller hører radioavis, og in<strong>for</strong>mationen i nyhedsmediernekan ikke altid <strong>for</strong>ventes gengivet optimalt. Nyhedsmedierne vægter de<strong>for</strong>skellige budskaber, ligesom de kan have egne budskaber, som de ønsker atfremme. Derudover er det som regel ikke nok at in<strong>for</strong>mere om en risiko <strong>for</strong> atfå folk til fx at ændre adfærd uanset, om det er ud fra en ”belærende” ellerpædagogisk tilgang. Man er nødt til at motivere bl.a. gennem en gensidig dialogog ved at tage udgangspunkt i folks risikoopfattelse. En måde at skabe17
- Page 2: Miljøstyrelsen vil, når lejlighed
- Page 9 and 10: 1 Sammenfatning og konklusionerRisi
- Page 11 and 12: evne til at fremstå med høj trov
- Page 13 and 14: Arenamodellen - her er medierne are
- Page 15: del af befolkningen end fokusgruppe
- Page 19 and 20: 2 Summary and conclusionsRisk commu
- Page 21 and 22: In assessing a given risk, it is im
- Page 23 and 24: 2.1.3 Perception of the Danish EPA
- Page 25 and 26: 2.1.5 Assessment of how the authori
- Page 27: This project has developed an Intra
- Page 30 and 31: • Hvordan kommunikerer Miljøstyr
- Page 32 and 33: Borgersynspunkterne er efterfølgen
- Page 34 and 35: 3. At skabe betingelser for dialog
- Page 36 and 37: et element i samfunds- og teknologi
- Page 38 and 39: Niveau 3, som er mest relevant for
- Page 40 and 41: Eksempler i relation til en teknisk
- Page 42 and 43: Eksempler på sandsynlighed set ud
- Page 44 and 45: tausikkerhed) eller ved at forudsig
- Page 47 and 48: Den tredje er information i forbind
- Page 49 and 50: 4.2 Risikosamfundet og interesserDe
- Page 51 and 52: Mange frygter i stedet tilsætnings
- Page 53 and 54: efolkningens side til de råd og an
- Page 55 and 56: • ”De leger gud. I dag er det s
- Page 57 and 58: Thomas Breck refererer til en ameri
- Page 59 and 60: lig. Et godt udgangspunkt angives a
- Page 61 and 62: 4.3.1.1 Oplevelse af risiko ved for
- Page 63 and 64: Radon kan hverken ses eller lugtes,
- Page 65 and 66: tragiske ulykke - inden for systeme
- Page 67 and 68:
Et aktuelt eksempel, hvor man møde
- Page 69 and 70:
”I risikokommunikationen i forbin
- Page 71 and 72:
Myndigheders og andre aktørers udt
- Page 73 and 74:
sandsynliggøre og/eller betvivle e
- Page 75 and 76:
live stemplet som ”forkert”. De
- Page 77 and 78:
De overordnede linier for Miljøsty
- Page 79 and 80:
Miljøstyrelsen skal udarbejde vejl
- Page 81 and 82:
Danmark har en af verdens højeste
- Page 83 and 84:
di eksponeringen kan ske på alle s
- Page 85 and 86:
I februar 2002 blev der fundet et t
- Page 87 and 88:
den ikke er farlig. Problemet er, a
- Page 89 and 90:
• Udgifter, valgmuligheder, faren
- Page 91 and 92:
e på den måde ud fra en lille und
- Page 93 and 94:
5 Erfaringer fra caseanalyserHvorda
- Page 95 and 96:
fordrejninger af fakta eller skjult
- Page 97 and 98:
5.2.5 Etablering og genetablering a
- Page 99 and 100:
undersøgelser. Danva (Dansk Vand o
- Page 101 and 102:
5.4.2 Case 2: Analyse af VEET- sage
- Page 103 and 104:
(Afmelding/studievært)”Og Miljø
- Page 105 and 106:
3. Dernæst skal alle billige olive
- Page 107 and 108:
6 BorgersynspunkterBorgerne er som
- Page 109 and 110:
I sagen om plastrørene undrer delt
- Page 111 and 112:
fleste samtidig ønsker, at sagerne
- Page 113 and 114:
Der var ingen reelle forskelle på
- Page 115 and 116:
deltagere, at produkter, der er pro
- Page 117 and 118:
gøringsmidler, kræver anden mærk
- Page 119 and 120:
3. Borgernes bekymring om risikosag
- Page 121 and 122:
Vurderingerne fordeler sig nogenlun
- Page 123 and 124:
Som det fremgår har en stor del af
- Page 125 and 126:
706050Procent403020100Forsker fra u
- Page 127 and 128:
signifikant højere for borgere med
- Page 129 and 130:
7 Intranet guidelinesParallelt med
- Page 131 and 132:
samlinger af borgernes synspunkter,
- Page 133 and 134:
Figur 7.3: Trin 1: Vurder risikost
- Page 135 and 136:
Figur 7.5: Trin 3: Interessemodsæt
- Page 137 and 138:
Et tredje aspekt er, hvorledes hjem
- Page 139 and 140:
8 Kildeliste8.1 Rapporter og bøger
- Page 141 and 142:
Bilag A1 Miljøstyrelsens rolleI de
- Page 143 and 144:
Miljøstyrelsen har som vigtig mål
- Page 145 and 146:
er. Tiltag for at beskytte miljøet
- Page 147 and 148:
I forbindelse med dansk miljøregul
- Page 149 and 150:
De seneste 10 år er niveauet for d
- Page 151 and 152:
med hensyn til langtidseffekter som
- Page 153 and 154:
hederne anlægger et bredt perspekt
- Page 155 and 156:
Bilag B1 Caseanalyser1.1 Plastrør
- Page 157 and 158:
dokumenterede materiale, man kan br
- Page 159 and 160:
plastrør der er bedst at bruge. Ma
- Page 161 and 162:
Miljøudvalg på mindst seks punkte
- Page 163 and 164:
kunne anvendes på det danske marke
- Page 165 and 166:
godkendelsesprocedure, vandrør af
- Page 167 and 168:
Aktør/gruppe Stilling Holdningforb
- Page 169 and 170:
”skånsom” på emballagen er vi
- Page 171 and 172:
1. august 2002 Forbrugerrådet har
- Page 173 and 174:
Seedorff fra Miljøstyrelsen tror,
- Page 175 and 176:
Forbrugerrådet glæder sig over, a
- Page 177 and 178:
Aktør/gruppe Stilling HoldningKirs
- Page 179 and 180:
farlig. Henrik G. Jensen udtaler i
- Page 181 and 182:
pr. kilo. Produkterne skal fjernes
- Page 183 and 184:
tisk. Det kritiseres, at Fødevared
- Page 185 and 186:
til virksomhederne i regionen, og h
- Page 187 and 188:
Aktør/gruppe Stilling HoldningPoul
- Page 189 and 190:
Bilag C1 OmnibusundersøgelsenI det