Det anføres også, at man generelt vurderer, at beskyttelsesniveauet på miljøområdeter højt, især i relation til jord, vand, affald og spildevand. Beskyttelsesniveaueti den nationale regulering af miljøfaktorer er generelt baseret på et<strong>for</strong>sigtighedsprincip, fx ved risikovurderinger, fastsættelse af kvalitetskriteriersamt ved anvendelse af sikkerhedsfaktorer og hensyn til risikogrupper i fastsættelseaf beskyttelsesniveauet.Forsigtighedsprincippet er, som allerede omtalt i afsnit 4.2.3, et vigtigt politiskprincip, som tages i anvendelse, når der er mistanke om skadelige effekter,men hvor det videnskabelige grundlag er utilstrækkeligt. Forsigtighedsprincippetanvendes både i Danmark og i EU. Danmark lægger vægt på, at princippetanvendes på områder, som reguleres af EU, fx kemikalier og pesticider.Miljøstyrelsen taler om miljøfaktor i stedet <strong>for</strong> risikofaktor. En miljøfaktor erfysisk, kemisk eller biologisk og kan påvirke den menneskelige sundhed ogvelbefindende, fx mikroorganismer, støj, luftbårne partikler, pesticider, metallereller stråling.Miljøstyrelsen angiver definitionen fra Verdenssundhedsorganisationen(WHO) <strong>for</strong> sundhed som ”en tilstand af total fysisk, pysisk og social velvære ogikke blot fravær af sygdom eller skader”. Det er ikke anført specifikt, om Miljøstyrelsenog de danske myndigheder selv anvender denne definition.I <strong>rapport</strong>en angives det, at alle mennesker eksponeres <strong>for</strong> miljøfaktorer gennemluften, vandet og kontakt med <strong>for</strong>skellige stoffer og produkter. Men vieksponeres <strong>for</strong>skelligt på grund af <strong>for</strong>skelle i vores miljø og vores adfærd.Ud over <strong>for</strong>skel i eksponeringen er der også <strong>for</strong>skel på følsomheden hos enkeltindividerog hos specielle grupper. For det samme individ kan følsomheden<strong>for</strong>andres afhængig af personens generelle sundhedstilstand og tilstedeværelseaf andre stressfaktorer. Disse individuelle <strong>for</strong>skelle kan være svære at tagehøjde <strong>for</strong> ved regulerende tiltag, men hensyn til særlige risikogrupper er centralti Danmark (og internationalt).Børn bliver betragtet som en særlig risikogruppe i <strong>for</strong>bindelse med deres vækstog udvikling, og som følge af en særlig høj eksponering, herunder en <strong>for</strong>holdsvisstørre indånding af luft eller eksponering <strong>for</strong> jord samt på grund af deresadfærd under leg.Gravide anses tilsvarende <strong>for</strong> en risikogruppe med hensyn til eksponering <strong>for</strong>kemiske miljøfaktorer, da fostret i dets <strong>for</strong>skellige udviklingsperioder anses <strong>for</strong>særligt følsomt over <strong>for</strong> kemiske påvirkninger.4.5.3 Miljøfaktorer, effekter og beskyttelsesniveauDet konkluderes i <strong>rapport</strong>en om miljøregulering i Danmark ud fra sundhedsaspekter,at der i de senere år har været øget opmærksomhed på miljøfaktorernesmulige indflydelse på sundheden i befolkningen. Inden <strong>for</strong> de senesteårtier er der fundet en øget <strong>for</strong>ekomst af allergiske lidelser i befolkningen,hvor stigningen næppe kan <strong>for</strong>klares ud fra genetisk disposition alene,men hvor omgivelserne og miljøfaktorer vurderes at have stor betydning. Dagrunden til allergiske lidelser lægges i barnealderen, har der især været fokuspå at finde årsagen i <strong>for</strong>bindelse med påvirkninger af spædbørn og små børn,hvor man især fokuserer på <strong>for</strong>skellige miljøfaktorer som indeklima, luft<strong>for</strong>urening,fødevarer samt <strong>for</strong>skellige typer af kemiske påvirkninger.80
Danmark har en af verdens højeste <strong>for</strong>ekomst af testikelkræft, meget høj <strong>for</strong>ekomstaf misdannelser i de mandlige kønsorganer, ringe sædkvalitet hos mændog hos kvinder en meget høj <strong>for</strong>ekomst af brystkræft. Effekterne kan alle henledestil hormonsystemets funktion, og det er en nærliggende tanke, at miljøfaktorermed indflydelse på hormonbalancen og på hormonsystemets udviklingkan spille en rolle i denne sammenhæng. Især er man blevet opmærksompå, at der i bestemte perioder i fostre og børns udvikling er særligt følsommetidspunkter, hvor påvirkning fra kemiske stoffer med hormon<strong>for</strong>styrrendeeffekter kan have afgørende betydning <strong>for</strong> normal udvikling og funktion, isærmed hensyn til udviklingen af immun<strong>for</strong>svaret, centralnervesystemet og kønsorganerne.At kemiske stoffer kan påvirke <strong>for</strong>plantningsevnen ved høje niveauer er set hosdyr og organismer i miljøet samt hos mennesker i arbejdsmiljøet, hvor<strong>for</strong> skadeligepåvirkning fra miljøfaktorer på den generelle befolkning ikke er heltutænkelig. En række undersøgelser har således vist en sammenhæng mellemnedsat intelligens og manglende indlæringsevne hos børn, der gennem fosterperiodenog/eller opvækstenhar været udsat <strong>for</strong> miljøfaktorer som bly, kviksølv,PCB og dioxiner.Samtidig med denne øgede erkendelse er der i takt med monitering og analyse<strong>for</strong> miljøfaktorer i miljøet øget opmærksomhed på den omfattende eksponering<strong>for</strong> kemiske stoffer gennem jord, luft, vand, <strong>for</strong>brugsvarer, fødevarer etc.,hvor det er vanskeligt at <strong>for</strong>udsige de samlede sundhedsmæssige konsekvenseraf de mangeartede eksponeringer.Set i sammenhæng med de alvorlige konsekvenser som en <strong>for</strong>ringelse af vortmiljø kan medføre, er det vigtigt, at der i konkrete vurderinger og reguleringertages udgangspunkt i <strong>for</strong>sigtighedsprincippet, så der handles, og mulige farerkan afværges, førend der <strong>for</strong>eligger et entydigt, videnskabeligt bevis <strong>for</strong> de oftemeget komplicerede sammenhænge.I <strong>for</strong>bindelse med dansk miljøregulering er udgangspunktet generelt, at derskal opretholdes et bæredygtigt miljø, hvor der især må værnes om de basalemedier jord, luft og vand. I <strong>for</strong>bindelse med beskyttelse af disse medier tolerereskun meget lav grad af påvirkning med miljøfaktorer fra menneskelig aktivitet.Ved fastsættelse af fx kvalitetskriterier <strong>for</strong> de <strong>for</strong>skellige medier er målsætningensåledes, at hele befolkningen beskyttes, dvs. at der tages hensyn tilsærligt følsomme og udsatte grupper i befolkningen (fx syge, svækkede, børnog gravide) samtidig med, at der under anvendelse af sikkerhedsfaktorer i udstraktgrad tages højde <strong>for</strong> de usikkerheder, der ligger i de sundhedsmæssigedatagrundlag, der udgør basis <strong>for</strong> fastsættelse af kvalitetskriterier.I <strong>for</strong>bindelse med <strong>for</strong>urening af de basale medier nævnes det, at man ved vurderingaf tolerabelt dagligt indtag ofte kun accepterer, at en eksponering med1-10% af denne dosis må finde sted gennem de basale medier som jord, luftog drikkevand, idet andre kilder og eksponeringsveje med samme stof kanvære dominerende.Det er således et generelt mål, at der skal være et højt beskyttelsesniveau i <strong>for</strong>bindelsemed udmøntningen af den danske miljø- og kemikalielovgivning. IDanmark vurderes beskyttelsesniveauet i <strong>for</strong>bindelse med <strong>for</strong>skellige områdergenerelt at være højt, men der er ikke inden <strong>for</strong> alle områder samme muligheder<strong>for</strong> at opnå et beskyttelsesniveau uden sundhedsmæssige påvirkninger i81
- Page 2:
Miljøstyrelsen vil, når lejlighed
- Page 9 and 10:
1 Sammenfatning og konklusionerRisi
- Page 11 and 12:
evne til at fremstå med høj trov
- Page 13 and 14:
Arenamodellen - her er medierne are
- Page 15 and 16:
del af befolkningen end fokusgruppe
- Page 17 and 18:
de informere politikerne og oplyse
- Page 19 and 20:
2 Summary and conclusionsRisk commu
- Page 21 and 22:
In assessing a given risk, it is im
- Page 23 and 24:
2.1.3 Perception of the Danish EPA
- Page 25 and 26:
2.1.5 Assessment of how the authori
- Page 27:
This project has developed an Intra
- Page 30 and 31: • Hvordan kommunikerer Miljøstyr
- Page 32 and 33: Borgersynspunkterne er efterfølgen
- Page 34 and 35: 3. At skabe betingelser for dialog
- Page 36 and 37: et element i samfunds- og teknologi
- Page 38 and 39: Niveau 3, som er mest relevant for
- Page 40 and 41: Eksempler i relation til en teknisk
- Page 42 and 43: Eksempler på sandsynlighed set ud
- Page 44 and 45: tausikkerhed) eller ved at forudsig
- Page 47 and 48: Den tredje er information i forbind
- Page 49 and 50: 4.2 Risikosamfundet og interesserDe
- Page 51 and 52: Mange frygter i stedet tilsætnings
- Page 53 and 54: efolkningens side til de råd og an
- Page 55 and 56: • ”De leger gud. I dag er det s
- Page 57 and 58: Thomas Breck refererer til en ameri
- Page 59 and 60: lig. Et godt udgangspunkt angives a
- Page 61 and 62: 4.3.1.1 Oplevelse af risiko ved for
- Page 63 and 64: Radon kan hverken ses eller lugtes,
- Page 65 and 66: tragiske ulykke - inden for systeme
- Page 67 and 68: Et aktuelt eksempel, hvor man møde
- Page 69 and 70: ”I risikokommunikationen i forbin
- Page 71 and 72: Myndigheders og andre aktørers udt
- Page 73 and 74: sandsynliggøre og/eller betvivle e
- Page 75 and 76: live stemplet som ”forkert”. De
- Page 77 and 78: De overordnede linier for Miljøsty
- Page 79: Miljøstyrelsen skal udarbejde vejl
- Page 83 and 84: di eksponeringen kan ske på alle s
- Page 85 and 86: I februar 2002 blev der fundet et t
- Page 87 and 88: den ikke er farlig. Problemet er, a
- Page 89 and 90: • Udgifter, valgmuligheder, faren
- Page 91 and 92: e på den måde ud fra en lille und
- Page 93 and 94: 5 Erfaringer fra caseanalyserHvorda
- Page 95 and 96: fordrejninger af fakta eller skjult
- Page 97 and 98: 5.2.5 Etablering og genetablering a
- Page 99 and 100: undersøgelser. Danva (Dansk Vand o
- Page 101 and 102: 5.4.2 Case 2: Analyse af VEET- sage
- Page 103 and 104: (Afmelding/studievært)”Og Miljø
- Page 105 and 106: 3. Dernæst skal alle billige olive
- Page 107 and 108: 6 BorgersynspunkterBorgerne er som
- Page 109 and 110: I sagen om plastrørene undrer delt
- Page 111 and 112: fleste samtidig ønsker, at sagerne
- Page 113 and 114: Der var ingen reelle forskelle på
- Page 115 and 116: deltagere, at produkter, der er pro
- Page 117 and 118: gøringsmidler, kræver anden mærk
- Page 119 and 120: 3. Borgernes bekymring om risikosag
- Page 121 and 122: Vurderingerne fordeler sig nogenlun
- Page 123 and 124: Som det fremgår har en stor del af
- Page 125 and 126: 706050Procent403020100Forsker fra u
- Page 127 and 128: signifikant højere for borgere med
- Page 129 and 130: 7 Intranet guidelinesParallelt med
- Page 131 and 132:
samlinger af borgernes synspunkter,
- Page 133 and 134:
Figur 7.3: Trin 1: Vurder risikost
- Page 135 and 136:
Figur 7.5: Trin 3: Interessemodsæt
- Page 137 and 138:
Et tredje aspekt er, hvorledes hjem
- Page 139 and 140:
8 Kildeliste8.1 Rapporter og bøger
- Page 141 and 142:
Bilag A1 Miljøstyrelsens rolleI de
- Page 143 and 144:
Miljøstyrelsen har som vigtig mål
- Page 145 and 146:
er. Tiltag for at beskytte miljøet
- Page 147 and 148:
I forbindelse med dansk miljøregul
- Page 149 and 150:
De seneste 10 år er niveauet for d
- Page 151 and 152:
med hensyn til langtidseffekter som
- Page 153 and 154:
hederne anlægger et bredt perspekt
- Page 155 and 156:
Bilag B1 Caseanalyser1.1 Plastrør
- Page 157 and 158:
dokumenterede materiale, man kan br
- Page 159 and 160:
plastrør der er bedst at bruge. Ma
- Page 161 and 162:
Miljøudvalg på mindst seks punkte
- Page 163 and 164:
kunne anvendes på det danske marke
- Page 165 and 166:
godkendelsesprocedure, vandrør af
- Page 167 and 168:
Aktør/gruppe Stilling Holdningforb
- Page 169 and 170:
”skånsom” på emballagen er vi
- Page 171 and 172:
1. august 2002 Forbrugerrådet har
- Page 173 and 174:
Seedorff fra Miljøstyrelsen tror,
- Page 175 and 176:
Forbrugerrådet glæder sig over, a
- Page 177 and 178:
Aktør/gruppe Stilling HoldningKirs
- Page 179 and 180:
farlig. Henrik G. Jensen udtaler i
- Page 181 and 182:
pr. kilo. Produkterne skal fjernes
- Page 183 and 184:
tisk. Det kritiseres, at Fødevared
- Page 185 and 186:
til virksomhederne i regionen, og h
- Page 187 and 188:
Aktør/gruppe Stilling HoldningPoul
- Page 189 and 190:
Bilag C1 OmnibusundersøgelsenI det