Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

fleste samtidig ønsker, at sagerne bliver undersøgt helt til bunds, før myndighedernemelder ud.I de to case, hvor Miljøstyrelsen er indblandet, er sagerne rejst af andre, hhv.Forbrugerrådet for VEET og forskerne fra DTU for plastrørene. I de to sageropfattes Miljøstyrelsen som ”systemforsvarer”, der går i forsvarsposition ogdækker sig bag, at reglerne er overholdt.Som angivet under afsnit 4.1.3 bedømmes Miljøstyrelsen bl.a. for, at de ikkeviser sympati med ofre for fx VEET. Det kan godt være, at kontorchefen iMiljøstyrelsen rent faktisk har udtrykt dette, men det er ikke med tv-indslaget,som er det, deltagerne mest hæfter sig ved. Det betyder, at Miljøstyrelsen måvære opmærksom på, hvordan man fra styrelsen udtrykker sig, så et vigtigtperspektiv ikke kan klippes fra.Risikosagerne skal ikke være særligt komplicerede, før de fleste borgere står af.De føler sig overvældet af information, men samtidig har de svært ved at fåkonkret viden om sagerne.De fleste deltagere i fokusgrupperne fortæller, at de primært får deres informationerom risikosager gennem medierne, dvs. aviser, radio og tv. Enkeltenævner Miljøstyrelsens hjemmeside.Der er en vis skepsis over for mediernes formidling af sagerne, hvor deltagerneoplever, at sagerne filtreres ud fra nyhedsmediernes egne interesser omvinkling. Nyhederne opdeles i små ”bidder” for at sælge flere aviser eller fastholdeflere seere. Det gør det svært for almindelige mennesker at få et samletoverblik. Hvis deltagerne har mindre tiltro til en fremstilling eller et nyhedsmedie,så kan det ”smitte af” på troværdigheden for de aktører, der optræder.Mange mener, at Miljøstyrelsen kan bringe en slags miljø OBS (Oplysning tilBorger i Samfundet) eller medvirke i forbrugerprogrammer, som opleves mesttroværdige og oplysende.En hel del mener, at det er svært at få svar på, hvordan en sag er afsluttet. Detanbefales derfor Miljøstyrelsen at oprette en hjemmeside, hvor man kan læggefakta ind om konkrete sager, og hvor man efterfølgende kan læse, hvordan detsiden går.Der er ikke noget stort ønske blandt deltagerne i fokusgrupperne om, at borgerneprincipielt skal involveres mere aktivt i risikosager. Hvis de skal høres, såpeges der på et ”risikopanel”. Men flere mener, at det er mere relevant, hvisde store organisationer sidder i et sådant råd, som kan vejlede myndigheder ogbefolkningen i risikosager. I et sådant råd kan man tænke konsekvenser isammenhæng og mere langsigtet, så der ikke fokuseres så meget på enkeltsager.6.2 Tilkendegivelser fra fokusgrupperneDialogen med borgerne har taget udgangspunkt i erfaringerne fra litteraturstudietog gennemgang af de tre case.Intentionerne med fokusgrupperne var at få indblik i:• Borgernes oplevelse af risiko i hverdagen• Deres forventninger til risiko i forbindelse med forskellige produkter• Deres forventning til myndighedernes reaktioner i risikosager111