Der er 93% af borgerne, der har en opfattelse af, at der enten sker en <strong>for</strong>håndsgodkendelseaf produkter, at det er myndighedernes ansvar, at der ikkeer sundhedsfarlige stoffer i produktet eller, at myndighederne har ansvaret <strong>for</strong>korrekt mærkning og brugsanvisning. Kun 5% havde en opfattelse af, at detikke er myndighedernes ansvar (men producenternes).Det skal dog bemærkes, at begrebet ”ansvar <strong>for</strong>” kan opfattes differentieret.Det kan således ikke udelukkes, at nogle borgere opfatter ansvarsbegrebetsåledes, at myndighederne griber ind, hvis der er noget galt, og dette ikke opfattessom, at ”myndighederne hverken har ansvaret <strong>for</strong> produktets skadelighedeller ansvaret <strong>for</strong> korrekt mærkning og brugsanvisning”, idet denne svarmuligheder betegnet som ”intet ansvar” i grafikken.6.3.5.1 Variationer i <strong>for</strong>hold til demografiske variableDer er ingen signifikante <strong>for</strong>skelle kønsmæssigt, uddannelsesmæssigt ellererhvervsmæssigt.Aldersmæssigt er der ikke signifikante <strong>for</strong>skelle i vurderingen af, at myndighedernehar et ansvar, men der optræder <strong>for</strong>skelle i vurderingen af, hvilket ansvarmyndighederne har. De unge (15-24 år) skiller sig ud ved, at 42% mener,at myndighederne har ansvaret <strong>for</strong>, at der ikke er sundhedsfarlige stoffer iproduktet, mens det kun er tilfældet <strong>for</strong> 25% af de 50-59 årige. Til gengældmener 44% af denne gruppe, at ”myndighederne har ansvaret <strong>for</strong> at sikre, atder er en korrekt mærkning og brugsanvisning”, mens det i gruppen af 40-49årige kun er 28%. Selvom disse afvigelser er signifikante, er det dog næppevariationer, som har betydning <strong>for</strong> planlægningen og udførelsen af risikokommunikation.Geografisk er der ligeledes ens vurdering af, at myndighederne har et ansvar,men der er også her <strong>for</strong>skel i vurderingen af, hvilket ansvar myndighedernehar. Forskellen er dog alene signifikant, hvad angår <strong>for</strong>modningen om, at”myndighederne har ansvaret <strong>for</strong> at sikre, at der er en korrekt mærkning ogbrugsanvisning”. Her er Storkøbenhavn lavest med 29%, mens det øvrigeområde øst <strong>for</strong> Storebælt topper med 41%.6.3.6 Borgernes tillid til <strong>for</strong>skellige aktørerBorgerne er blevet spurgt om, hvem de generelt set har mest tiltro til, når der ipressen drøftes en risikosag, og <strong>for</strong>skellige parter blander sig i debatten. Der erved besvarelsen givet mulighed <strong>for</strong> at pege på op til 3 <strong>for</strong>skellige parter. Langtfra alle har dog udnyttet muligheden af at pege på 3 parter, idet der i gennemsniter udpeget lidt over 2 parter. Dette udelukker dog ikke, at nogle parterkunne have opnået en højere procent, hvis der havde været ”frit valg”. Medden valgte spørge<strong>for</strong>m opnås således ikke en ”absolut” troværdighedsskala,men en ”relativ” troværdighedsskala.124
706050Procent403020100Forsker fra universitetForsker fra DMUForsker fra IMVMiljøorganisation (DN)Forbrugerorganisation(Forbrugerrådet)Figur 6.6: Borgernes holdning til, hvilke parter de har mest tiltro til, nårder i pressen drøftes en risiko ved et produkt. Der kunne maks. peges på 3 parterBorgerne har størst tiltro til <strong>for</strong>brugerorganisationer (61%) og mindst tiltro tilproducenter (6%) og politikere (2-5%). Også <strong>for</strong>skerne på et universitet(41%) eller hos DMU/Danmarks Miljøundersøgelser (37%) har en relativ højtroværdighed hos borgerne. Derimod ligger <strong>for</strong>skerne på Institut <strong>for</strong> Miljøvurdering(16%) væsentlig lavere på borgernes troværdighedsskala. Miljøstyrelsenog miljøorganisationer nyder samme tillid (21%).Der er en stor <strong>for</strong>skel i befolkningens troværdighed til <strong>for</strong>brugerorganisationerog miljøorganisationer. I spørgsmålet er nævnt konkrete eksempler på organisationer(hhv. Forbrugerrådet og Danmarks Naturfrednings<strong>for</strong>ening), mendet er ikke muligt at vurdere, hvorvidt dette har påvirket resultatet. Muligvisspiller det øgede brug af <strong>for</strong>brugerprogrammer i tv ind på befolkningens (positive)opfattelse af <strong>for</strong>brugerorganisationer som troværdighedsvidner.Resultatet, hvor kun 1/5 tilkendegiver, at de har mest tillid til Miljøstyrelsen,kan give anledning til at overveje en supplerende undersøgelse, der kan gådybere ned i årsags<strong>for</strong>klaringer hertil. De mere uddybende <strong>for</strong>klaringer frafokusgrupperne kan måske give nogle af svarene.I det følgende er lavet en lidt grundigere præsentation af de variationer, somdet er muligt at udtrække fra den gennemførte omnibusundersøgelse.6.3.6.1 Variationer i <strong>for</strong>hold til demografiske variableKønsmæssigt er der flere kvinder (67%) end mænd (55%), som udtrykker tiltrotil <strong>for</strong>brugerorganisationer, men ellers er der ingen kønsmæssige <strong>for</strong>skelle.Aldersmæssigt er der en del signifikante variationer. Variationerne er vist efterfølgende.ProducentMiljøstyrelsenPolitiker fraoppositionPolitiker fraregeringenVed ikke - vil ikkesvare125
- Page 2:
Miljøstyrelsen vil, når lejlighed
- Page 9 and 10:
1 Sammenfatning og konklusionerRisi
- Page 11 and 12:
evne til at fremstå med høj trov
- Page 13 and 14:
Arenamodellen - her er medierne are
- Page 15 and 16:
del af befolkningen end fokusgruppe
- Page 17 and 18:
de informere politikerne og oplyse
- Page 19 and 20:
2 Summary and conclusionsRisk commu
- Page 21 and 22:
In assessing a given risk, it is im
- Page 23 and 24:
2.1.3 Perception of the Danish EPA
- Page 25 and 26:
2.1.5 Assessment of how the authori
- Page 27:
This project has developed an Intra
- Page 30 and 31:
• Hvordan kommunikerer Miljøstyr
- Page 32 and 33:
Borgersynspunkterne er efterfølgen
- Page 34 and 35:
3. At skabe betingelser for dialog
- Page 36 and 37:
et element i samfunds- og teknologi
- Page 38 and 39:
Niveau 3, som er mest relevant for
- Page 40 and 41:
Eksempler i relation til en teknisk
- Page 42 and 43:
Eksempler på sandsynlighed set ud
- Page 44 and 45:
tausikkerhed) eller ved at forudsig
- Page 47 and 48:
Den tredje er information i forbind
- Page 49 and 50:
4.2 Risikosamfundet og interesserDe
- Page 51 and 52:
Mange frygter i stedet tilsætnings
- Page 53 and 54:
efolkningens side til de råd og an
- Page 55 and 56:
• ”De leger gud. I dag er det s
- Page 57 and 58:
Thomas Breck refererer til en ameri
- Page 59 and 60:
lig. Et godt udgangspunkt angives a
- Page 61 and 62:
4.3.1.1 Oplevelse af risiko ved for
- Page 63 and 64:
Radon kan hverken ses eller lugtes,
- Page 65 and 66:
tragiske ulykke - inden for systeme
- Page 67 and 68:
Et aktuelt eksempel, hvor man møde
- Page 69 and 70:
”I risikokommunikationen i forbin
- Page 71 and 72:
Myndigheders og andre aktørers udt
- Page 73 and 74: sandsynliggøre og/eller betvivle e
- Page 75 and 76: live stemplet som ”forkert”. De
- Page 77 and 78: De overordnede linier for Miljøsty
- Page 79 and 80: Miljøstyrelsen skal udarbejde vejl
- Page 81 and 82: Danmark har en af verdens højeste
- Page 83 and 84: di eksponeringen kan ske på alle s
- Page 85 and 86: I februar 2002 blev der fundet et t
- Page 87 and 88: den ikke er farlig. Problemet er, a
- Page 89 and 90: • Udgifter, valgmuligheder, faren
- Page 91 and 92: e på den måde ud fra en lille und
- Page 93 and 94: 5 Erfaringer fra caseanalyserHvorda
- Page 95 and 96: fordrejninger af fakta eller skjult
- Page 97 and 98: 5.2.5 Etablering og genetablering a
- Page 99 and 100: undersøgelser. Danva (Dansk Vand o
- Page 101 and 102: 5.4.2 Case 2: Analyse af VEET- sage
- Page 103 and 104: (Afmelding/studievært)”Og Miljø
- Page 105 and 106: 3. Dernæst skal alle billige olive
- Page 107 and 108: 6 BorgersynspunkterBorgerne er som
- Page 109 and 110: I sagen om plastrørene undrer delt
- Page 111 and 112: fleste samtidig ønsker, at sagerne
- Page 113 and 114: Der var ingen reelle forskelle på
- Page 115 and 116: deltagere, at produkter, der er pro
- Page 117 and 118: gøringsmidler, kræver anden mærk
- Page 119 and 120: 3. Borgernes bekymring om risikosag
- Page 121 and 122: Vurderingerne fordeler sig nogenlun
- Page 123: Som det fremgår har en stor del af
- Page 127 and 128: signifikant højere for borgere med
- Page 129 and 130: 7 Intranet guidelinesParallelt med
- Page 131 and 132: samlinger af borgernes synspunkter,
- Page 133 and 134: Figur 7.3: Trin 1: Vurder risikost
- Page 135 and 136: Figur 7.5: Trin 3: Interessemodsæt
- Page 137 and 138: Et tredje aspekt er, hvorledes hjem
- Page 139 and 140: 8 Kildeliste8.1 Rapporter og bøger
- Page 141 and 142: Bilag A1 Miljøstyrelsens rolleI de
- Page 143 and 144: Miljøstyrelsen har som vigtig mål
- Page 145 and 146: er. Tiltag for at beskytte miljøet
- Page 147 and 148: I forbindelse med dansk miljøregul
- Page 149 and 150: De seneste 10 år er niveauet for d
- Page 151 and 152: med hensyn til langtidseffekter som
- Page 153 and 154: hederne anlægger et bredt perspekt
- Page 155 and 156: Bilag B1 Caseanalyser1.1 Plastrør
- Page 157 and 158: dokumenterede materiale, man kan br
- Page 159 and 160: plastrør der er bedst at bruge. Ma
- Page 161 and 162: Miljøudvalg på mindst seks punkte
- Page 163 and 164: kunne anvendes på det danske marke
- Page 165 and 166: godkendelsesprocedure, vandrør af
- Page 167 and 168: Aktør/gruppe Stilling Holdningforb
- Page 169 and 170: ”skånsom” på emballagen er vi
- Page 171 and 172: 1. august 2002 Forbrugerrådet har
- Page 173 and 174: Seedorff fra Miljøstyrelsen tror,
- Page 175 and 176:
Forbrugerrådet glæder sig over, a
- Page 177 and 178:
Aktør/gruppe Stilling HoldningKirs
- Page 179 and 180:
farlig. Henrik G. Jensen udtaler i
- Page 181 and 182:
pr. kilo. Produkterne skal fjernes
- Page 183 and 184:
tisk. Det kritiseres, at Fødevared
- Page 185 and 186:
til virksomhederne i regionen, og h
- Page 187 and 188:
Aktør/gruppe Stilling HoldningPoul
- Page 189 and 190:
Bilag C1 OmnibusundersøgelsenI det