Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

More documents

Recommendations

Info

Eksempler i relation til en teknisk risiko:• Objekter i nærheden af en reaktor, der havarerer udsættes/eksponeres fortryk, varme og bestråling.• Objekter i trafikken kan udsættes for uheld, der medfører eksponering formekaniske kræfter og tryk/varme fra brand/eksplosion.• Objekter i nærheden af vulkanudbrud eksponeres for varme og/eller nedfaldnematerialer (sten m.v.).4.1.2 Konsekvens/effektKonsekvensen/effekten er det resultat, der kan blive følgen af en eksponeringderved, at faren bringes til udfoldelse. Konsekvens og effekt er synonymer.Der er en tendens til, at konsekvens benyttes i forbindelse med teknisk risiko,mens effekt mere benyttes i forbindelse med miljø- og sundhedsmæssig risiko.Inden for den tekniske risiko skelnes af og til mellem de to begreber, fx konsekvensener størrelsen af en radioaktiv sky, mens effekten er ”konsekvensen”heraf på fx mennesker.I forbindelse med risikovurdering er der typisk fokus på uønskede konsekvenser/effekter,mens der i andre sammenhænge også kan være positive resultater.Investering i aktier er et eksempel, der indebærer en risiko, men hvor konsekvensenkan være et positivt resultat (kursgevinst).Eksempler i relation til miljø- og sundhedsmæssige risici:• Ved udsættelse for ultraviolet lys er solskoldning, hudkræft og grå stærmulige konsekvenser/effekter.• Konsekvensen/effekten af radioaktiv bestråling kan fx være leukæmi.• En mulig konsekvens/effekt af trafikos er forværring af lungesygdomme.• Konsekvensen/effekten af brug af bundmaling på skibe kan være påvirkningaf vandlevende organismer.• Konsekvensen/effekten af indånding af organiske opløsningsmidler kanvære skader på nervesystemet.• Ved (uforsigtig) omgang med pesticider i fx gartnerier og landbrug kankonsekvensen/effekten være kroniske forgiftninger.Eksempler for teknisk risiko:• Konsekvensen/effekten af en reaktor, der havarerer, er fysisk ødelæggelseog tab af menneskeliv.• De mulige konsekvenser/effekter af trafikuheld er materielle skader, dødog lemlæstelse.• De mulige konsekvenser/effekter af et vulkanudbrud er materielle skader,forbrændingsskader og død.4.1.2.1 ÅrsagssammenhængDet er væsentligt, at der foreligger en konstateret årsagssammenhæng mellemårsagen og de eller de forbundne konsekvenser/effekter. Årsagssammenhængenkan være dokumenteret på meget forskellige niveauer, fra veldokumenterettil hypotetisk. Årsagssammenhængen kan opfattes som en beskrivelse af ennaturlov (en kausalitet) som den ene yderlighed, eller som en rent empirisksammenhæng (en association) som den anden yderlighed – i praksis er detofte en blanding.4.1.2.2 AlvorenAlvoren af en konsekvens/effekt er udtrykt ved den vægt, som konsekvensen/effektentillægges på grundlag af grad og type. Ordet alvor bruges i nogle40
tilfælde i forbindelse med beskrivelse og definition af risiko. Angivelse af alvorener typisk en subjektiv vurdering, som fx skal foretages, når der skal ske enkonkret afvejning af, hvordan en given risiko skal håndteres. Denne afvejningkan fx indgå i en cost benefit analyse af et konkret forslag til risikoreduktion.Eksempler på vurdering af forskellige typer af effekter:• Død/lemlæstelse vil normalt blive vægtet højere end materiel skade vedtrafikuheld, vulkanudbrud og atomreaktorhavarier.• Giftighed vil normalt vægtes højere end lugtgener.Eksempler på forskellige grader af effekter:• Graden af forbrænding karakteriseres som en 1., 2. eller 3. grads forbrændring.• Graden af en irritationseffekt kan fx karakteriseres som lille, middel ellerstor.4.1.2.3 OmfangetOmfanget af en konsekvens/effekt er et udtryk for udbredelsen af konsekvensen/effekten.Omfanget kan dække over flere forhold:• Antallet af objekter, der bliver ramt af en konsekvens/effekt.• Udbredelsen af effekttypen på det enkelte objekt.Eksempler på omfanget relateret til antallet:• Antallet af mennesker/dyr, der bliver skadet.• Antallet/mængden af bygninger, der bliver beskadiget ved en eksplosion.Eksempler på omfanget i forhold til udbredelse:• Hudarealet, der bliver forbrændt.• Den procentvise forøgelse af åndedrætsgenerne hos astmatikere.• Størrelsen af det hul i jorden, som en eksplosion forårsager.Det erkendes i Miljørisikorådets terminologirapport, at det er en hårfin balanceat skelne mellem alvor og omfang, specielt mellem grad og udbredelse af engiven effekt. Den præcise definition af alvor og omfang er i skarp kontrast tildaglig anvendelse og opfattelse af begreberne. Her vil alvoren af et uheld ofteblive beskrevet/opfattet i relation til antallet af tilskadekomne. Derudover er enobjektiv vægtning af alvoren og omfang utopi. Som eksempel nævnes, atsamfundet (inkl. det politiske system) vægter uheld med flere dødsfald (fx entogulykke) som ”alvorligere” end flere mindre uheld (trafikuheld). Fortolkningog håndtering af alvor/omfang er tæt forbundet med risikoopfattelse (seafsnit 4.3).4.1.2.4 Hyppighed/frekvensHyppighed/frekvens er et udtryk for antal udfald pr. tidsenhed.Eksempler i relation til den almene definition:• Antal biluheld pr. uge.• Antal reaktorhavarier i verden pr. 100 år.• Antal rørbrud om året.• Antal smog-irriterende indlæggelser pr. år i Danmark.• Antal ophold i solen i juli måned.Sandsynlighed har to mulige definitioner. Sandsynligheden kan være den forventedefrekvens eller, sandsynligheden er den forventede brøkdel af et giventudfald for en population.41
Page 2: Miljøstyrelsen vil, når lejlighed
Page 9 and 10: 1 Sammenfatning og konklusionerRisi
Page 11 and 12: evne til at fremstå med høj trov
Page 13 and 14: Arenamodellen - her er medierne are
Page 15 and 16: del af befolkningen end fokusgruppe
Page 17 and 18: de informere politikerne og oplyse
Page 19 and 20: 2 Summary and conclusionsRisk commu
Page 21 and 22: In assessing a given risk, it is im
Page 23 and 24: 2.1.3 Perception of the Danish EPA
Page 25 and 26: 2.1.5 Assessment of how the authori
Page 27: This project has developed an Intra
Page 30 and 31: • Hvordan kommunikerer Miljøstyr
Page 32 and 33: Borgersynspunkterne er efterfølgen
Page 34 and 35: 3. At skabe betingelser for dialog
Page 36 and 37: et element i samfunds- og teknologi
Page 38 and 39: Niveau 3, som er mest relevant for
Page 42 and 43: Eksempler på sandsynlighed set ud
Page 44 and 45: tausikkerhed) eller ved at forudsig
Page 47 and 48: Den tredje er information i forbind
Page 49 and 50: 4.2 Risikosamfundet og interesserDe
Page 51 and 52: Mange frygter i stedet tilsætnings
Page 53 and 54: efolkningens side til de råd og an
Page 55 and 56: • ”De leger gud. I dag er det s
Page 57 and 58: Thomas Breck refererer til en ameri
Page 59 and 60: lig. Et godt udgangspunkt angives a
Page 61 and 62: 4.3.1.1 Oplevelse af risiko ved for
Page 63 and 64: Radon kan hverken ses eller lugtes,
Page 65 and 66: tragiske ulykke - inden for systeme
Page 67 and 68: Et aktuelt eksempel, hvor man møde
Page 69 and 70: ”I risikokommunikationen i forbin
Page 71 and 72: Myndigheders og andre aktørers udt
Page 73 and 74: sandsynliggøre og/eller betvivle e
Page 75 and 76: live stemplet som ”forkert”. De
Page 77 and 78: De overordnede linier for Miljøsty
Page 79 and 80: Miljøstyrelsen skal udarbejde vejl
Page 81 and 82: Danmark har en af verdens højeste
Page 83 and 84: di eksponeringen kan ske på alle s
Page 85 and 86: I februar 2002 blev der fundet et t
Page 87 and 88: den ikke er farlig. Problemet er, a
Page 89 and 90: • Udgifter, valgmuligheder, faren
Page 91 and 92:
e på den måde ud fra en lille und
Page 93 and 94:
5 Erfaringer fra caseanalyserHvorda
Page 95 and 96:
fordrejninger af fakta eller skjult
Page 97 and 98:
5.2.5 Etablering og genetablering a
Page 99 and 100:
undersøgelser. Danva (Dansk Vand o
Page 101 and 102:
5.4.2 Case 2: Analyse af VEET- sage
Page 103 and 104:
(Afmelding/studievært)”Og Miljø
Page 105 and 106:
3. Dernæst skal alle billige olive
Page 107 and 108:
6 BorgersynspunkterBorgerne er som
Page 109 and 110:
I sagen om plastrørene undrer delt
Page 111 and 112:
fleste samtidig ønsker, at sagerne
Page 113 and 114:
Der var ingen reelle forskelle på
Page 115 and 116:
deltagere, at produkter, der er pro
Page 117 and 118:
gøringsmidler, kræver anden mærk
Page 119 and 120:
3. Borgernes bekymring om risikosag
Page 121 and 122:
Vurderingerne fordeler sig nogenlun
Page 123 and 124:
Som det fremgår har en stor del af
Page 125 and 126:
706050Procent403020100Forsker fra u
Page 127 and 128:
signifikant højere for borgere med
Page 129 and 130:
7 Intranet guidelinesParallelt med
Page 131 and 132:
samlinger af borgernes synspunkter,
Page 133 and 134:
Figur 7.3: Trin 1: Vurder risikost
Page 135 and 136:
Figur 7.5: Trin 3: Interessemodsæt
Page 137 and 138:
Et tredje aspekt er, hvorledes hjem
Page 139 and 140:
8 Kildeliste8.1 Rapporter og bøger
Page 141 and 142:
Bilag A1 Miljøstyrelsens rolleI de
Page 143 and 144:
Miljøstyrelsen har som vigtig mål
Page 145 and 146:
er. Tiltag for at beskytte miljøet
Page 147 and 148:
I forbindelse med dansk miljøregul
Page 149 and 150:
De seneste 10 år er niveauet for d
Page 151 and 152:
med hensyn til langtidseffekter som
Page 153 and 154:
hederne anlægger et bredt perspekt
Page 155 and 156:
Bilag B1 Caseanalyser1.1 Plastrør
Page 157 and 158:
dokumenterede materiale, man kan br
Page 159 and 160:
plastrør der er bedst at bruge. Ma
Page 161 and 162:
Miljøudvalg på mindst seks punkte
Page 163 and 164:
kunne anvendes på det danske marke
Page 165 and 166:
godkendelsesprocedure, vandrør af
Page 167 and 168:
Aktør/gruppe Stilling Holdningforb
Page 169 and 170:
”skånsom” på emballagen er vi
Page 171 and 172:
1. august 2002 Forbrugerrådet har
Page 173 and 174:
Seedorff fra Miljøstyrelsen tror,
Page 175 and 176:
Forbrugerrådet glæder sig over, a
Page 177 and 178:
Aktør/gruppe Stilling HoldningKirs
Page 179 and 180:
farlig. Henrik G. Jensen udtaler i
Page 181 and 182:
pr. kilo. Produkterne skal fjernes
Page 183 and 184:
tisk. Det kritiseres, at Fødevared
Page 185 and 186:
til virksomhederne i regionen, og h
Page 187 and 188:
Aktør/gruppe Stilling HoldningPoul
Page 189 and 190:
Bilag C1 OmnibusundersøgelsenI det
show all

Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?