Troværdighed er uanset strategi et af nøgleordene <strong>for</strong> at nå ud til modtagernemed den tiltænkte in<strong>for</strong>mation. Der vil ofte være behov <strong>for</strong> at bruge flere mediersamtidigt. Erfaringen siger således, at det er svært både med den pædagogiskeog PR-strategien at nå tilstrækkeligt ud til målgrupperne med budskaberne,da stort anlagte oplysningskampagner har begrænset effekt.I risikokommunikationen som i næsten al anden kommunikation mellemmyndigheder og borgere er mediernes rolle helt central. Mediernes rolle skitseresi to modeller:• Oplysningsmodellen – medierne er saglige <strong>for</strong>midlere af den ”objektive”risiko til borgere og politikere.• Arenamodellen – medierne er arena <strong>for</strong> <strong>for</strong>skellige risikoopfattelser, derdebatteres i et åbent <strong>for</strong>um mellem alle aktører.Oplysningsmodellen afspejler i høj grad <strong>for</strong>midling af korte <strong>for</strong>enklede budskaber,mens arenamodellen giver plads til en større bredde i debatten.Mediernes rolle er præget af kommercielle interesser, hvor de bl.a. baserer sigpå <strong>for</strong>tællinger, dvs. historier der kan iscenesættes gerne med skurke og helte.Læserne bør der<strong>for</strong> være opmærksom på, at der ikke altid er tale om sagligneutral <strong>for</strong>midling, og at medierne kan have egne budskaber, som de ønsker atfå igennem.Man må også være bevidst om de <strong>for</strong>skellige præmisser, der kendetegner <strong>for</strong>skernesog journalisternes måde at arbejde på. De grundige udredninger med<strong>for</strong>behold <strong>for</strong> usikkerhed og manglende viden, som oftest er vilkårene <strong>for</strong> <strong>for</strong>skerne,kan ikke bruges i <strong>for</strong>midlingen gennem medierne, hvor budskabernehelst skal være få, klare og konkrete.En vigtig og svær opgave <strong>for</strong> myndighederne består i, hvordan de får skabtpraksis <strong>for</strong> arenamodellen ud fra dialog- og netværksstrategien. Hvordan udnytterog udbygger de eksisterende netværk til at sikre spredning af viden ogdialogen om holdninger i <strong>for</strong>bindelse med risikosager. Det handler i høj gradom at finde alliancepartnere, der har den <strong>for</strong>nødne tillid, så der opnås størreeffekt af indsatsen.Myndighederne kan dog ikke indtage rollen som politisk aktør i værdidiskussionerne,men må se sig selv som en slags proceskonsulenter, der er garant <strong>for</strong>en åben og ærlig proces frem til beslutningerne.4.5 Miljøstyrelsens rolleI <strong>for</strong>hold til at <strong>for</strong>stå Miljøstyrelsens håndtering og kommunikation i <strong>for</strong>bindelsemed risikosager, er det væsentligt at præcisere Miljøstyrelsens myndighedsrolle.Miljøstyrelsens rolle skitseres i dette afsnit ud fra centrale aktuelledokumenter med beskrivelser af Miljøstyrelsens arbejde <strong>for</strong> at indkredse, ihvilket omfang der er fastlagt retningslinier, som har indflydelse på, hvordanMiljøstyrelsen bør håndtere risikosager og risikokommunikation. Miljøstyrelsenskontaktperson i kommunikationsafdelingen har læst og kommenteretafsnittet <strong>for</strong> at sikre, at det er i overensstemmelse med de seneste ændringer afstyrelsens virke.76
De overordnede linier <strong>for</strong> Miljøstyrelsens mål og opgaver fremgår af ”Miljøstyrelsenår 2002 – visioner og perspektiver <strong>for</strong> en styrelse i udvikling” 23 . IMiljøstyrelsens seneste årsberetning 24 er også skitseret Miljøstyrelsens mission,vision, værdigrundlag og hovedopgaver. Endelig giver Miljøstyrelsens gennemgangaf miljøreguleringen med fokus på sundhedsaspekter 25 et aktueltbillede af, dels miljølovgivningen i Danmark i <strong>for</strong>hold til sammenhængenmellem miljøfaktorer og sundhed samt aktører og virkemidler, dels en beskrivelseaf målsætningerne og indsatsen inden <strong>for</strong> en række områder, herundermiljøfaktorer i luften, i jord, i drikkevand, i badevand, i svømmebassiner, ispildevand, i affald, kemiske stoffer i produkter og støj.I afsnittet her medtages de overordnede målsætninger og retningslinier, mensde konkrete målsætninger og indsatsen <strong>for</strong> specifikke områder er beskrevet ibilag A.4.5.1 Miljøstyrelsens mål og værdierMiljøstyrelsen har i 1998 <strong>for</strong>muleret 4 overordnede mål, som stadig er gældende.Miljøstyrelsen skal således sikre:• at modtageren er i fokus ved løsningen af alle opgaver. Det gør man bl.a.ved at skrive og tale, så det er let at <strong>for</strong>stå og ved at bruge en venlig tone• at deres løsninger altid er miljøfagligt, juridisk og økonomisk underbyggedeog koordineret med andre berørte – såvel eksternt som internt• en enkel og smidig administration, og alle opgaver skal løses inden <strong>for</strong> enacceptabel tid, der afhænger af opgavens karakter. Der er sat konkrete mål<strong>for</strong> ”acceptabel tid” <strong>for</strong> udvalgte typer af opgaver• et godt samarbejde med andre aktører, så man opnår de miljømæssigt ogsamlet set mest <strong>for</strong>svarlige løsninger.Af den seneste beretning fra Miljøstyrelsen fremgår det desuden, at:”Det er Miljøstyrelsens mission at bidrage til beskyttelse af miljøet. Miljøstyrelsenhar ansvaret <strong>for</strong> at administrere og bidrage til ud<strong>for</strong>mning af den danske miljølovgivning,EU-lovgivning, samt internationale aftaler om miljøbeskyttelse, der skalsikre rene produkter, ren luft, vand og jord og dermed gode levevilkår <strong>for</strong> mennesker,flora og fauna. Indsatsen rækker i stadig større grad ud over landets grænser.””Det er Miljøstyrelsens vision at spille en central rolle i arbejdet <strong>for</strong> en bæredygtigudvikling, hvor mennesker og miljø beskyttes mod <strong>for</strong>urening – først og fremmestved en <strong>for</strong>ebyggende indsats. Dette gælder såvel i Danmark som i <strong>for</strong>hold til andrelande.””Miljøstyrelsens værdigrundlag er, at styrelsen på grundlag af højt fagligt niveauskal være:• en effektiv, omstillingsberedt og grøn virksomhed• internationalt orienteret, og på udvalgte områder førende• en åben virksomhed, der kommunikerer og samarbejder• en attraktiv, mangfoldig og familievenlig arbejdsplads, hvor alle bidrager til atgøre en <strong>for</strong>skel”23”Miljøstyrelsen år 2002 – visioner og perspektiver <strong>for</strong> en styrelsen i udvikling”,Miljø- og Energiministeriet, juni 1998.24”Miljøstyrelsens års<strong>rapport</strong> 2002”.25”Gennemgang af miljøreguleringen med fokus på sundhedsaspekterne”, Miljøprojektnr. 843, 2003.77
- Page 2:
Miljøstyrelsen vil, når lejlighed
- Page 9 and 10:
1 Sammenfatning og konklusionerRisi
- Page 11 and 12:
evne til at fremstå med høj trov
- Page 13 and 14:
Arenamodellen - her er medierne are
- Page 15 and 16:
del af befolkningen end fokusgruppe
- Page 17 and 18:
de informere politikerne og oplyse
- Page 19 and 20:
2 Summary and conclusionsRisk commu
- Page 21 and 22:
In assessing a given risk, it is im
- Page 23 and 24:
2.1.3 Perception of the Danish EPA
- Page 25 and 26: 2.1.5 Assessment of how the authori
- Page 27: This project has developed an Intra
- Page 30 and 31: • Hvordan kommunikerer Miljøstyr
- Page 32 and 33: Borgersynspunkterne er efterfølgen
- Page 34 and 35: 3. At skabe betingelser for dialog
- Page 36 and 37: et element i samfunds- og teknologi
- Page 38 and 39: Niveau 3, som er mest relevant for
- Page 40 and 41: Eksempler i relation til en teknisk
- Page 42 and 43: Eksempler på sandsynlighed set ud
- Page 44 and 45: tausikkerhed) eller ved at forudsig
- Page 47 and 48: Den tredje er information i forbind
- Page 49 and 50: 4.2 Risikosamfundet og interesserDe
- Page 51 and 52: Mange frygter i stedet tilsætnings
- Page 53 and 54: efolkningens side til de råd og an
- Page 55 and 56: • ”De leger gud. I dag er det s
- Page 57 and 58: Thomas Breck refererer til en ameri
- Page 59 and 60: lig. Et godt udgangspunkt angives a
- Page 61 and 62: 4.3.1.1 Oplevelse af risiko ved for
- Page 63 and 64: Radon kan hverken ses eller lugtes,
- Page 65 and 66: tragiske ulykke - inden for systeme
- Page 67 and 68: Et aktuelt eksempel, hvor man møde
- Page 69 and 70: ”I risikokommunikationen i forbin
- Page 71 and 72: Myndigheders og andre aktørers udt
- Page 73 and 74: sandsynliggøre og/eller betvivle e
- Page 75: live stemplet som ”forkert”. De
- Page 79 and 80: Miljøstyrelsen skal udarbejde vejl
- Page 81 and 82: Danmark har en af verdens højeste
- Page 83 and 84: di eksponeringen kan ske på alle s
- Page 85 and 86: I februar 2002 blev der fundet et t
- Page 87 and 88: den ikke er farlig. Problemet er, a
- Page 89 and 90: • Udgifter, valgmuligheder, faren
- Page 91 and 92: e på den måde ud fra en lille und
- Page 93 and 94: 5 Erfaringer fra caseanalyserHvorda
- Page 95 and 96: fordrejninger af fakta eller skjult
- Page 97 and 98: 5.2.5 Etablering og genetablering a
- Page 99 and 100: undersøgelser. Danva (Dansk Vand o
- Page 101 and 102: 5.4.2 Case 2: Analyse af VEET- sage
- Page 103 and 104: (Afmelding/studievært)”Og Miljø
- Page 105 and 106: 3. Dernæst skal alle billige olive
- Page 107 and 108: 6 BorgersynspunkterBorgerne er som
- Page 109 and 110: I sagen om plastrørene undrer delt
- Page 111 and 112: fleste samtidig ønsker, at sagerne
- Page 113 and 114: Der var ingen reelle forskelle på
- Page 115 and 116: deltagere, at produkter, der er pro
- Page 117 and 118: gøringsmidler, kræver anden mærk
- Page 119 and 120: 3. Borgernes bekymring om risikosag
- Page 121 and 122: Vurderingerne fordeler sig nogenlun
- Page 123 and 124: Som det fremgår har en stor del af
- Page 125 and 126: 706050Procent403020100Forsker fra u
- Page 127 and 128:
signifikant højere for borgere med
- Page 129 and 130:
7 Intranet guidelinesParallelt med
- Page 131 and 132:
samlinger af borgernes synspunkter,
- Page 133 and 134:
Figur 7.3: Trin 1: Vurder risikost
- Page 135 and 136:
Figur 7.5: Trin 3: Interessemodsæt
- Page 137 and 138:
Et tredje aspekt er, hvorledes hjem
- Page 139 and 140:
8 Kildeliste8.1 Rapporter og bøger
- Page 141 and 142:
Bilag A1 Miljøstyrelsens rolleI de
- Page 143 and 144:
Miljøstyrelsen har som vigtig mål
- Page 145 and 146:
er. Tiltag for at beskytte miljøet
- Page 147 and 148:
I forbindelse med dansk miljøregul
- Page 149 and 150:
De seneste 10 år er niveauet for d
- Page 151 and 152:
med hensyn til langtidseffekter som
- Page 153 and 154:
hederne anlægger et bredt perspekt
- Page 155 and 156:
Bilag B1 Caseanalyser1.1 Plastrør
- Page 157 and 158:
dokumenterede materiale, man kan br
- Page 159 and 160:
plastrør der er bedst at bruge. Ma
- Page 161 and 162:
Miljøudvalg på mindst seks punkte
- Page 163 and 164:
kunne anvendes på det danske marke
- Page 165 and 166:
godkendelsesprocedure, vandrør af
- Page 167 and 168:
Aktør/gruppe Stilling Holdningforb
- Page 169 and 170:
”skånsom” på emballagen er vi
- Page 171 and 172:
1. august 2002 Forbrugerrådet har
- Page 173 and 174:
Seedorff fra Miljøstyrelsen tror,
- Page 175 and 176:
Forbrugerrådet glæder sig over, a
- Page 177 and 178:
Aktør/gruppe Stilling HoldningKirs
- Page 179 and 180:
farlig. Henrik G. Jensen udtaler i
- Page 181 and 182:
pr. kilo. Produkterne skal fjernes
- Page 183 and 184:
tisk. Det kritiseres, at Fødevared
- Page 185 and 186:
til virksomhederne i regionen, og h
- Page 187 and 188:
Aktør/gruppe Stilling HoldningPoul
- Page 189 and 190:
Bilag C1 OmnibusundersøgelsenI det