Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

efolkningens side til de råd og anbefalinger, de kommer med. Ikke sjældenttror folk mere på fx miljøgrupper end på myndighederne, og det finder mangeblandt de sidstnævnte både frustrerende og uretfærdigt. Det er derfor ikkeunaturligt, at de giver ”bekymringsindustrien” og medierne skylden for atoverdrive risikoen og fordreje virkeligheden for politikerne og fremhæver behovetfor øget oplysning om den faktiske risiko.Men som Thomas Breck angiver, så holder dette billede ikke helt. De konflikterom risici, som i stigende grad fylder medierne og samfundsdebatten,handler ikke alene om risikoens faktiske størrelse – om videnskabelig vished ogusikkerhed, men i lige så høj grad om svigtende tillid til de videnskabeligt baseredeinstitutioner og om forskellige værdiopfattelser. Han angiver tre niveaueraf konflikter om risiko – efter Ortwin Renn, 1998.Faktuelle Konflikter• Beviser, sandsynligheder og manglende videnKonflikter om tillid• Til institutioner, videnskaben, eksperter og egne erf aringerVærdikonflikter• Sociale og kulturelle normer, etik, ideologi og livsanskuelserDer ligger en potentiel interessekonflikt i, at de videnskabelige risikovurderinger/analysergennem de senere år får større og større betydning for de politiskebeslutninger på en række områder. Fx er EUs godkendelse af tilsætningsstoffertil fødevarer, kemiske bekæmpelsesmidler og gensplejsede organismer alenebaseret på en videnskabelig risikovurdering. Tendensen er endnu meretydelig i de internationaleorganer som fx Verdenshandelsorganisationen (WTO) og det internationaleorgan for fødevarestandarder (Codex Alimentarius), som i takt med globaliseringenfår stigende indflydelse på godkendelse af fx tilsætningsstoffer og gensplejsedefødevarer. Her fokuseres der ifølge Thomas Breck ofte udelukkendepå den videnskabelige risikovurdering, mens etiske og samfundsmæssigeaspekter lades ude af betragtning – denne fremgangsmåde letter mulighedenfor bred international enighed.Resultatet har imidlertid været, at den slags risikovurderinger langsomt, mensikkert mister deres legitimitet i befolkningen. Det peger på behovet for at fåandre aspekter ind i risikovurderingen ved siden af de videnskabelige.Gensplejsede fødevarer bruges igen som eksempel. Hvor det angives, at holdningsundersøgelseri EU viser, at over halvdelen af befolkningen er negativtindstillet over for gensplejsede fødevarer – i Danmark er det 60%. Hidtil haramerikanerne været mere positive – en tendens der ser ud til at vende, efter atforskere i 1999 offentliggjorde undersøgelser, der tyder på, at pollen fra majs,som var gensplejsede til at modstå insektangreb, også kunne skade larver fraden populære Monarch-sommerfugl. Godkendelsen af gensplejsede plantersker i dag (næsten) udelukkende på basis af en videnskabelig vurdering efterprincippet, at hvis det ikke er farligt for natur eller miljø, så er det i orden.Derimod er det ikke tilstrækkeligt at hævde, at der kan være etiske eller samfundsmæssigeproblemer forbundet med dem.53