eller lille. Eksperterne har ofte stor tiltro til de risikovurderinger, som de selvlaver, men denne tiltro deles ikke altid af befolkningen. Måske <strong>for</strong>di man mener,at de udelukkelser og valg, som er <strong>for</strong>etaget, ikke er de rigtige – dette kanvære endnu en årsag til konflikter om risiko. Og måske <strong>for</strong>di eksperternes troværdighedmere end en gang er blevet undergravet af, at det ”usandsynlige”uheld alligevel skete, at nogle kontrolmekanismer svigtede eller, at ny videnviser, at man tog fejl.Der er ikke enighed om, hvornår en risiko er acceptabel <strong>for</strong> den enkelte og <strong>for</strong>samfundet. Eksperter, som ønsker at nedtone en risiko, <strong>for</strong>søger ofte at henvisetil, at dødsrisikoen er minimal, at det vil være u<strong>for</strong>holdsmæssigt dyrt atbringe en risiko længere ned eller, at man i <strong>for</strong>vejen accepterer lige så storeeller større risici på andre områder. Men modsat eksperterne anlægger folkalmindeligvis et bredere syn på risici. Vi accepterer risici hver dag på arbejdet,ved transport, når vi dyrker sport osv. Men der er ikke altid et ligefremt <strong>for</strong>holdmellem risikoens størrelse – målt i antal dødsfald – og vores accept afden.En helt ny undersøgelse af eksperters og lægfolks syn på zoonoserisiko 11 understøtter,at der kan være stor <strong>for</strong>skel mellem eksperters og lægfolks syn pårisikovurdering og syn på, hvordan der bør prioriteres. Undersøgelsen viser, atlægfolk umiddelbart rangordner risikoen og prioriteringerne efter alvorlighedenaf konsekvenserne – fx død værre end ikke-dødelig sygdom, og de ser imindre grad på frekvenserne – fx at hyppigheden af antal mavetilfælde erlangt større end hyppigheden af dødsfald. Eksperterne vurderer derimod, at etstort antal af infektioner kombineret med alvorligheden af infektionerne somen større trussel. 12Thomas Breck anfører, at vurderingen af, hvornår en risiko <strong>for</strong>ekommer acceptabelbl.a. afhænger af, om vi er <strong>for</strong>trolige med og har gavn af den risikofyldteaktivitet, og om vi har valgt den frivilligt eller, den påføres af andre.Risikoen ved at spise fed mad kan godt <strong>for</strong>ekomme acceptabel, mens tilsætningsstofferi maden ikke gør det. En risiko <strong>for</strong> egen vinding kan være acceptabel,mens en påført risiko <strong>for</strong> andres vinding ikke er acceptabel. Sådanneaspekter glemmer eksperter og offentlige myndigheder tit at medtage i deresrisikovurdering og -kommunikation.Thomas Breck peger ligesom Ulrich Beck på, at mange af nutidens risici erkarakteriseret ved det – vi ikke ved om dem – snarere end det – vi ved. Forskelligevidenskabelige <strong>for</strong>klaringer står over <strong>for</strong> hinanden, og parterne i samfundsdebattenkappes via medierne om at udlægge den videnskabelige usikkerhedog herigennem definere, hvad der er værd at frygte. Hertil kommer, atde nye risici i modsætning til tidligere tiders naturskabte farer og trusler i vidudstrækning er teknologi og samfundsskabte. Hvordan man skal træffe beslutningerunder disse nye betingelser af produceret usikkerhed, er et aktueltsamfundsproblem.Stillet over <strong>for</strong> komplekse problemer og videnskabelig usikkerhed bliverspørgsmålet om, hvem man skal tro, i høj grad et spørgsmål om tillid. Offentligemyndigheder, som har til opgave at in<strong>for</strong>mere om risici <strong>for</strong> sundhed ogmiljø på et videnskabeligt grundlag, oplever i disse år en svigtende tiltro fra11Zoonoserisiko er risikoen <strong>for</strong>, at sygdomme kan overføres fra dyr til mennesker.12Fra indlæg af Karsten Klint Jensen fra <strong>Center</strong> <strong>for</strong> Bioetik & Risikovurdering, KVLpå Levnedsmiddelselskabet (IDA) møde om ”Håndtering og kommunikation af risikorelateret til fødevarer”, oktober 2003.52
efolkningens side til de råd og anbefalinger, de kommer med. Ikke sjældenttror folk mere på fx miljøgrupper end på myndighederne, og det finder mangeblandt de sidstnævnte både frustrerende og uretfærdigt. Det er der<strong>for</strong> ikkeunaturligt, at de giver ”bekymringsindustrien” og medierne skylden <strong>for</strong> atoverdrive risikoen og <strong>for</strong>dreje virkeligheden <strong>for</strong> politikerne og fremhæver behovet<strong>for</strong> øget oplysning om den faktiske risiko.Men som Thomas Breck angiver, så holder dette billede ikke helt. De konflikterom risici, som i stigende grad fylder medierne og samfundsdebatten,handler ikke alene om risikoens faktiske størrelse – om videnskabelig vished ogusikkerhed, men i lige så høj grad om svigtende tillid til de videnskabeligt baseredeinstitutioner og om <strong>for</strong>skellige værdiopfattelser. Han angiver tre niveaueraf konflikter om risiko – efter Ortwin Renn, 1998.Faktuelle Konflikter• Beviser, sandsynligheder og manglende videnKonflikter om tillid• Til institutioner, videnskaben, eksperter og egne erf aringerVærdikonflikter• Sociale og kulturelle normer, etik, ideologi og livsanskuelserDer ligger en potentiel interessekonflikt i, at de videnskabelige risikovurderinger/analysergennem de senere år får større og større betydning <strong>for</strong> de politiskebeslutninger på en række områder. Fx er EUs godkendelse af tilsætningsstoffertil fødevarer, kemiske bekæmpelsesmidler og gensplejsede organismer alenebaseret på en videnskabelig risikovurdering. Tendensen er endnu meretydelig i de internationaleorganer som fx Verdenshandelsorganisationen (WTO) og det internationaleorgan <strong>for</strong> fødevarestandarder (Codex Alimentarius), som i takt med globaliseringenfår stigende indflydelse på godkendelse af fx tilsætningsstoffer og gensplejsedefødevarer. Her fokuseres der ifølge Thomas Breck ofte udelukkendepå den videnskabelige risikovurdering, mens etiske og samfundsmæssigeaspekter lades ude af betragtning – denne fremgangsmåde letter muligheden<strong>for</strong> bred international enighed.Resultatet har imidlertid været, at den slags risikovurderinger langsomt, mensikkert mister deres legitimitet i befolkningen. Det peger på behovet <strong>for</strong> at fåandre aspekter ind i risikovurderingen ved siden af de videnskabelige.Gensplejsede fødevarer bruges igen som eksempel. Hvor det angives, at holdningsundersøgelseri EU viser, at over halvdelen af befolkningen er negativtindstillet over <strong>for</strong> gensplejsede fødevarer – i Danmark er det 60%. Hidtil haramerikanerne været mere positive – en tendens der ser ud til at vende, efter at<strong>for</strong>skere i 1999 offentliggjorde undersøgelser, der tyder på, at pollen fra majs,som var gensplejsede til at modstå insektangreb, også kunne skade larver fraden populære Monarch-sommerfugl. Godkendelsen af gensplejsede plantersker i dag (næsten) udelukkende på basis af en videnskabelig vurdering efterprincippet, at hvis det ikke er farligt <strong>for</strong> natur eller miljø, så er det i orden.Derimod er det ikke tilstrækkeligt at hævde, at der kan være etiske eller samfundsmæssigeproblemer <strong>for</strong>bundet med dem.53
- Page 2: Miljøstyrelsen vil, når lejlighed
- Page 9 and 10: 1 Sammenfatning og konklusionerRisi
- Page 11 and 12: evne til at fremstå med høj trov
- Page 13 and 14: Arenamodellen - her er medierne are
- Page 15 and 16: del af befolkningen end fokusgruppe
- Page 17 and 18: de informere politikerne og oplyse
- Page 19 and 20: 2 Summary and conclusionsRisk commu
- Page 21 and 22: In assessing a given risk, it is im
- Page 23 and 24: 2.1.3 Perception of the Danish EPA
- Page 25 and 26: 2.1.5 Assessment of how the authori
- Page 27: This project has developed an Intra
- Page 30 and 31: • Hvordan kommunikerer Miljøstyr
- Page 32 and 33: Borgersynspunkterne er efterfølgen
- Page 34 and 35: 3. At skabe betingelser for dialog
- Page 36 and 37: et element i samfunds- og teknologi
- Page 38 and 39: Niveau 3, som er mest relevant for
- Page 40 and 41: Eksempler i relation til en teknisk
- Page 42 and 43: Eksempler på sandsynlighed set ud
- Page 44 and 45: tausikkerhed) eller ved at forudsig
- Page 47 and 48: Den tredje er information i forbind
- Page 49 and 50: 4.2 Risikosamfundet og interesserDe
- Page 51: Mange frygter i stedet tilsætnings
- Page 55 and 56: • ”De leger gud. I dag er det s
- Page 57 and 58: Thomas Breck refererer til en ameri
- Page 59 and 60: lig. Et godt udgangspunkt angives a
- Page 61 and 62: 4.3.1.1 Oplevelse af risiko ved for
- Page 63 and 64: Radon kan hverken ses eller lugtes,
- Page 65 and 66: tragiske ulykke - inden for systeme
- Page 67 and 68: Et aktuelt eksempel, hvor man møde
- Page 69 and 70: ”I risikokommunikationen i forbin
- Page 71 and 72: Myndigheders og andre aktørers udt
- Page 73 and 74: sandsynliggøre og/eller betvivle e
- Page 75 and 76: live stemplet som ”forkert”. De
- Page 77 and 78: De overordnede linier for Miljøsty
- Page 79 and 80: Miljøstyrelsen skal udarbejde vejl
- Page 81 and 82: Danmark har en af verdens højeste
- Page 83 and 84: di eksponeringen kan ske på alle s
- Page 85 and 86: I februar 2002 blev der fundet et t
- Page 87 and 88: den ikke er farlig. Problemet er, a
- Page 89 and 90: • Udgifter, valgmuligheder, faren
- Page 91 and 92: e på den måde ud fra en lille und
- Page 93 and 94: 5 Erfaringer fra caseanalyserHvorda
- Page 95 and 96: fordrejninger af fakta eller skjult
- Page 97 and 98: 5.2.5 Etablering og genetablering a
- Page 99 and 100: undersøgelser. Danva (Dansk Vand o
- Page 101 and 102: 5.4.2 Case 2: Analyse af VEET- sage
- Page 103 and 104:
(Afmelding/studievært)”Og Miljø
- Page 105 and 106:
3. Dernæst skal alle billige olive
- Page 107 and 108:
6 BorgersynspunkterBorgerne er som
- Page 109 and 110:
I sagen om plastrørene undrer delt
- Page 111 and 112:
fleste samtidig ønsker, at sagerne
- Page 113 and 114:
Der var ingen reelle forskelle på
- Page 115 and 116:
deltagere, at produkter, der er pro
- Page 117 and 118:
gøringsmidler, kræver anden mærk
- Page 119 and 120:
3. Borgernes bekymring om risikosag
- Page 121 and 122:
Vurderingerne fordeler sig nogenlun
- Page 123 and 124:
Som det fremgår har en stor del af
- Page 125 and 126:
706050Procent403020100Forsker fra u
- Page 127 and 128:
signifikant højere for borgere med
- Page 129 and 130:
7 Intranet guidelinesParallelt med
- Page 131 and 132:
samlinger af borgernes synspunkter,
- Page 133 and 134:
Figur 7.3: Trin 1: Vurder risikost
- Page 135 and 136:
Figur 7.5: Trin 3: Interessemodsæt
- Page 137 and 138:
Et tredje aspekt er, hvorledes hjem
- Page 139 and 140:
8 Kildeliste8.1 Rapporter og bøger
- Page 141 and 142:
Bilag A1 Miljøstyrelsens rolleI de
- Page 143 and 144:
Miljøstyrelsen har som vigtig mål
- Page 145 and 146:
er. Tiltag for at beskytte miljøet
- Page 147 and 148:
I forbindelse med dansk miljøregul
- Page 149 and 150:
De seneste 10 år er niveauet for d
- Page 151 and 152:
med hensyn til langtidseffekter som
- Page 153 and 154:
hederne anlægger et bredt perspekt
- Page 155 and 156:
Bilag B1 Caseanalyser1.1 Plastrør
- Page 157 and 158:
dokumenterede materiale, man kan br
- Page 159 and 160:
plastrør der er bedst at bruge. Ma
- Page 161 and 162:
Miljøudvalg på mindst seks punkte
- Page 163 and 164:
kunne anvendes på det danske marke
- Page 165 and 166:
godkendelsesprocedure, vandrør af
- Page 167 and 168:
Aktør/gruppe Stilling Holdningforb
- Page 169 and 170:
”skånsom” på emballagen er vi
- Page 171 and 172:
1. august 2002 Forbrugerrådet har
- Page 173 and 174:
Seedorff fra Miljøstyrelsen tror,
- Page 175 and 176:
Forbrugerrådet glæder sig over, a
- Page 177 and 178:
Aktør/gruppe Stilling HoldningKirs
- Page 179 and 180:
farlig. Henrik G. Jensen udtaler i
- Page 181 and 182:
pr. kilo. Produkterne skal fjernes
- Page 183 and 184:
tisk. Det kritiseres, at Fødevared
- Page 185 and 186:
til virksomhederne i regionen, og h
- Page 187 and 188:
Aktør/gruppe Stilling HoldningPoul
- Page 189 and 190:
Bilag C1 OmnibusundersøgelsenI det