Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

tragiske ulykke – inden for systemets logik acceptabel. Man kan godt tænkesig, at de efterladte til de omkomne ser anderledes på dette, ligesom pendlere,der daglig benytter strækningen, måske gør. I den konkrete sag skiftede ”systemet”senere mening og gik ind for ATC. Det var ikke så meget for at nedsætteden objektive risiko for at dø ved en togulykke, som i forvejen er megetlille, men primært fordi det vil øge passagernes oplevelse af sikkerhed – detsubjektive element i risikobegrebet. Betydningen og accepten af en risiko vilaltid afhænge af, hvem der oplever den, hvorfra den opleves, og hvornår denopleves.Risikoaccept betragtes som noget, der ikke alene er baseret på viden, menogså på værdier og holdninger. 18 Forbrugernes reaktioner i forhold til forskelligetyper af risici kan karakteriseres ved, at: 19 , 20• det er lettere at acceptere kendte og fortrolige risici end nye og ukendte• det er lettere at acceptere risici, som man selv kan styre• det er lettere at acceptere en risiko, hvor man selv har en direkte eller indirektefordel• det er sværere at acceptere en risiko, der rammer i flæng frem for en mereretfærdig fordeling af fordele og ulemper• det er lettere at acceptere en risiko med en forsinket frem for en umiddelbareffekt• det er sværere at acceptere en katastrofal og dødelig effekt med mindresandsynlighed end en kronisk, snigende og ikke dødelig effekt med enstørre sandsynlighed• der er (større) tillid til nationale myndigheder og kontrolsystemer og mistillidtil marked og global produktion.• der er større tillid til det naturligt forekomne (ikke pillet ved) i modsætningtil tilsætningsstoffer, hormoner, sprøjtemidler og genmodificering.Erkendelsen af de subjektive risikofaktorer har, som Thomas Breck beskriver,ofte ført til den konklusion, at det er eksperternes risikoopfattelse, som er denrigtige, mens lægfolkenes er den forkerte. Målet har derfor været for eksperterog myndigheder, at befolkningen skal informeres og korrigeres, så borgernekommer til at ”frygte det rigtige” – altså det der objektivt set er mest grund tilat frygte. Her ses den objektive risiko som en videnskabelig kvantificerbarstørrelse – en slag facitliste. Mens den subjektive – forkerte risiko – ses som envrangforestilling, der skyldes nogle kvalitative og emotionelle tillæg til denobjektive risiko, som man kan studere og komme til at forstå bedre, men ikkebør acceptere som sand viden på linje med den objektive risiko.Den subjektive risiko – som beskriver den oplevede risiko – uddyber risikoforståelsen,men den rummer ifølge Thomas Brecks gennemgang ikke den fuldeforståelse. Her er man også nødt til at medtage en social forståelse. Risici erikke noget, som bare findes som fysiske genstande eller fænomener eller i detenkelte individ. De opstår eller konstrueres efter behov i bestemte sociale ogkulturelle situationer. De forhold, der ses som risikable, er udvalgt på en sådanmåde, at de fastholder de veletablerede kulturelle normer og praksis, og deunderstøtter de sociale relationer i en gruppe. Vi vælger at udnævne bestemte18Kommunikation om risiko: Lad lægfolk lægge grunden. Teknologirådet (nr. 127).19Dialog om det usikre – nye veje i risikokommunikation. Af Thomas Breck. AkademiskForlag. 2001.20Uddrag fra indlæg på Forbrugerinformationsdebatforum – forbrugerne i risikosamfundet:Afmagt eller forbrugermagt – Risiko er også ting. Af Gertrud Øllgaard,Advice Analyse.65