Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

live stemplet som ”forkert”. Det er forsøgt gennem opionsmålinger og kvalitativeinterview at kortlægge behovet for kommunikation og information omrisici ved maden både hos forbrugerne, medierne, fødevareindustrien og deforskellige organisationer. Endelig har det været hensigten, at forbrugerne ifremtiden skal inddrages mere aktivt i myndighedernes risikokommunikation.Programmet har, som Thomas Breck angiver, på mange måder været et pionérprojektinden for myndighedernes håndtering af dialogorienteret risikokommunikation.Forskellige aktører har forskellige opfattelser af, hvorvidt deter lykkedes at nå målene i programmet. Nogle mente, det var de forkertemyndigheder, som deltog, fordi de var for afhængige af erhvervsinteresser ogderfor mindre troværdige. Ligeledes fremgår det af Thomas Brecks eksempel,at en database om fødevarer og fødevarerelateret sygdomme måtte opgives,fordi der var for meget politik, og interesserne i at formulere indholdet var forforskellige.Det sidste angiver, som Thomas Breck peger på, et dilemma for myndighederne,hvis man bevæger sig fra en opfattelse af risikokommunikation somkorrektiv og effektiv kommunikation til en mere dialogpræget form, hvor størrelsenog betydningen af risiko er et mere åbent spørgsmål. Risikodefinitionskampekan ikke undgå at blive politiske, fordi valg og accept af risiko afhængeraf vores værdier og behov. Myndighederne opgiver på den ene side at værerepræsentant for den objektive sande risiko, men de kan på den anden sideikke indtage rollen som politiske aktører på linje med de øvrige aktører. Myndighedernebliver en slags proceskonsulent, de skal være en garant for, at processenhar været åben, ærlig og redelig snarere end en garant for produktet(den acceptable risiko).4.4.4 Opsamling om risikoforståelse og risikokommunikationDer opstilles tre faser eller strategier i risikokommunikationen, som afspejleren generel udvikling fra korrekt information til borgerne, over behov for holdningsændringerhos borgerne til involvering af borgerne.Risikokommunikationens tre faserDen pædagogiske fase• Analyse: Lægfolks risikoopfattelse er fejlagtig og skyldes manglende viden.• Mål: Gennem oplysning og undervisning at opdrage befolkningen til at acceptereeksperternes risikovurdering.PR-fasen• Analyse: Lægfolks anderledes risikoopfattelse skyldes, at de lægger andre forhold tilgrund for bedømmelsen end eksperterne.• Mål: At få folk til at ændre holdning eller adfærd gennem forskellige former forpåvirkning.Dialog– og netværksfasen• Analyse: Lægfolks viden og erfaringer rummer væsentlige kilder til problemløsning,som i dag ofte ignoreres.• Mål: At skabe betingelser for en gensidig social læreproces som grundlag for løsningaf konflikter om risiko.Valget af strategi eller fase i risikokommunikation afspejler i høj grad den aktuellerisikoforståelse. De tre strategier eller faser udelukker dog ikke hinanden.Valget af strategi bør afhænge af budskabet og må vurderes i den konkretesituation.75