Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

More documents

Recommendations

Info

efolkningen. I bilag A er angivet målsætningen og indsatsen i forhold til dekonkrete miljømedier.4.5.4 Miljøreguleringen i DanmarkMiljølovgivningen er generelt karakteriseret ved rammelovgivning. I lovenfastsættes de generelle mål og principper, fordeling af kompetencer mellemmyndigheder og procedurer. Rammelovgivningen udmøntes i bekendtgørelserog følges ofte op med vejledninger. Der er flere grundlæggende principper formiljøpolitikken i både Danmark og EU.• Forureneren betaler princippet – er et udtryk for, at omkostningerne vedmiljøforringelse, skade og oprensning bæres af forureneren og ikke afsamfundet.• Forebyggelsesprincippet – betyder, at der tages foranstaltninger, som kanhindre, at der opstår forringelser eller skade, frem for at udbedre skader ogforringelser efterfølgende.• Forsigtighedsprincippet – er et politisk princip, der anvendes, når der ermistanke om, at aktiviteter eller stoffer kan være til skade for miljøet ellermenneskers sundhed, men hvor der ikke foreligger endeligt bevis.• Substitutionsprincippet – vægter vigtigheden af, at produkters mulige risiciog livscykler indgår i beslutningsprocessen, så der er mulighed for atvægte mindre skadelige stoffer eller produktionsprocesser.Miljølovgivningen omfatter regulering af miljøfaktorer, som har betydning forsundheden, og er i høj grad en integreret del af, hvad der normalt forstås vedmiljøregulering. Regulering har til formål at mindske eksponering af mennesker,dvs. reducere eller fjerne risikoen for samtidig tilstedeværelse af menneskeog miljøfaktor. Regulering kan omfatte anvendelse af forbud, kvalitetskriterier,substitution m.v.Mange miljøfaktorer kan udgøre en potentiel sundhedsrisiko for befolkningen,men forekomsten af skadelige effekter vil ofte være svær at påvise. Hvis reguleringenfølger en epidemiologisk tankegang, giver det en tendens til at laderegulerende tiltag følge effekterne, og de vil være bagefter. Der bliver derforgjort store anstrengelser for at udvikle information og regulering baseret påden forudsete risiko for at forebygge snarere end at basere indsatsen på retrospektivviden. Risikoen vurderes på fx forudsigelser om effekten på menneskerbaseret på erfaring, testresultater på forskellige forsøgsorganismer og videnom de fysiske og kemiske karakteristika for den enkelte miljøfaktor.De miljøfaktorer, som vi forsøger at kontrollere, er dem, der påvirker mennesketssundhed og velbefindende. For at beskytte menneskets sundhed og velbefindendeer det vigtigt at følge en miljøfaktors vej fra udledning til effekt forat kunne regulere eller forebygge mest effektivt. For at identificere systemetselementer mellem udledning og den mulige påvirkning af mennesker opereresmed en ”livscyklusmodel” for en miljøfaktor:Udleder::Bærer::Medie:Effekt:Miljøfaktoren bliver genereret i en sektor og udledt fra kilden.Ofte bæres miljøfaktorerne i produkter eller i affaldMiljøfaktoren er til stede i et medie som fx luft eller vandSundhedsskadelige effekter ved eksponering af mennesker.Den lineære model fra ”vugge til grav” giver ikke et fuldstændigt billede, dader kan forekomme ”sløjfer” for mange kemiske stoffer og produkter underproduktion, ændring, bearbejdning, brug, bortskaffelse og genvinding, og for-82
di eksponeringen kan ske på alle stadier. Mennesker kan således eksponeresfor miljøfaktorer i alle dele af forskellige sektorer, gennem kontakt med produktereller affald, eller gennem et forurenet miljø. Tilsvarende kan reguleringenaf miljøfaktorer finde sted i alle dele af systemet og påvirke alle spredningsveje.Normalt vil regulering ved kilden være mest effektiv til at begrænseefterfølgende eksponering.Som eksempler på regulering i forskellige dele af systemer angiver Miljøstyrelsen:Sektor/primær kilde:kemikalierMærkning, forbud, substitution, affalds- og spildevandsre-Produkter og affald:guleringMiljømæssige medier:Udledningskontrol, forbud mod eller erstatning af konkreteGrænseværdier/kvalitetskriterier, måleprogrammerMenneskelig adfærd: Badeforbud, råd/vejledning til mennesker, der bor på forurenedegrunde.Miljøfaktorer i forhold til forskellige medier og målsætningen for indsatsengennemgås kort i bilag A.4.5.5 Opsamling om Miljøstyrelsens rolleDe centrale formuleringer om Miljøstyrelsens rolle og virke ud fra et perspektivfor håndtering og kommunikation af risikosager sammenfattes her.De overordnede mål er i denne sammenhæng yderst relevante, nemlig at:• sætte modtageren i fokus ved bl.a. at formidle let forståeligt og venligt• underbygge løsninger ud fra miljøfaglige, juridiske og økonomiske aspekterog koordinere med andre aktører.Det sidste suppleres med, at beslutningsgrundlag skal underbygges og vægtesi forhold til miljøfaglige, tekniske, juridiske, økonomiske, samfundsmæssige oginternationale aspekter. Miljøstyrelsen skal vurdere samfundsmæssige helhederog anvise afbalancerede løsningsmuligheder. Deres mål er, at miljøproblemerikke ses isoleret og enkeltvis, men vurderes i sammenhæng.I gennemgangen af Miljøstyrelsens rolle springer det i øjnene, at• ”Miljøstyrelsens vision er at spille en central rolle i arbejdet for en bæredygtigudvikling, hvor mennesker og miljø beskyttes mod forurening –først og fremmest ved en forebyggende indsats, der skal sikre rene produkter,ren luft, vand og jord og dermed gode levevilkår for mennesker,flora og fauna”.• ”Miljøstyrelsens mission er … at sikre rene produkter, ren luft, vand ogjord og dermed gode levevilkår for mennesker, flora og fauna …”Miljøstyrelsens mission og vision udtrykker en unuanceret beskyttelse af borgerneog miljøet mod forureningen, mens rammerne for beslutningsgrundlagafspejler en afvejning mellem forskellige aspekter, der bl.a. dækker en økonomiskafvejning.Miljøstyrelsen skal udarbejde vejlednings- og oplysningsmaterialer og formidlemiljøviden bredt i samfundet til beslutningstagere, andre myndigheder, virksomhederog borgere.83
Page 2:
Miljøstyrelsen vil, når lejlighed
Page 9 and 10:
1 Sammenfatning og konklusionerRisi
Page 11 and 12:
evne til at fremstå med høj trov
Page 13 and 14:
Arenamodellen - her er medierne are
Page 15 and 16:
del af befolkningen end fokusgruppe
Page 17 and 18:
de informere politikerne og oplyse
Page 19 and 20:
2 Summary and conclusionsRisk commu
Page 21 and 22:
In assessing a given risk, it is im
Page 23 and 24:
2.1.3 Perception of the Danish EPA
Page 25 and 26:
2.1.5 Assessment of how the authori
Page 27:
This project has developed an Intra
Page 30 and 31:
• Hvordan kommunikerer Miljøstyr
Page 32 and 33: Borgersynspunkterne er efterfølgen
Page 34 and 35: 3. At skabe betingelser for dialog
Page 36 and 37: et element i samfunds- og teknologi
Page 38 and 39: Niveau 3, som er mest relevant for
Page 40 and 41: Eksempler i relation til en teknisk
Page 42 and 43: Eksempler på sandsynlighed set ud
Page 44 and 45: tausikkerhed) eller ved at forudsig
Page 47 and 48: Den tredje er information i forbind
Page 49 and 50: 4.2 Risikosamfundet og interesserDe
Page 51 and 52: Mange frygter i stedet tilsætnings
Page 53 and 54: efolkningens side til de råd og an
Page 55 and 56: • ”De leger gud. I dag er det s
Page 57 and 58: Thomas Breck refererer til en ameri
Page 59 and 60: lig. Et godt udgangspunkt angives a
Page 61 and 62: 4.3.1.1 Oplevelse af risiko ved for
Page 63 and 64: Radon kan hverken ses eller lugtes,
Page 65 and 66: tragiske ulykke - inden for systeme
Page 67 and 68: Et aktuelt eksempel, hvor man møde
Page 69 and 70: ”I risikokommunikationen i forbin
Page 71 and 72: Myndigheders og andre aktørers udt
Page 73 and 74: sandsynliggøre og/eller betvivle e
Page 75 and 76: live stemplet som ”forkert”. De
Page 77 and 78: De overordnede linier for Miljøsty
Page 79 and 80: Miljøstyrelsen skal udarbejde vejl
Page 81: Danmark har en af verdens højeste
Page 85 and 86: I februar 2002 blev der fundet et t
Page 87 and 88: den ikke er farlig. Problemet er, a
Page 89 and 90: • Udgifter, valgmuligheder, faren
Page 91 and 92: e på den måde ud fra en lille und
Page 93 and 94: 5 Erfaringer fra caseanalyserHvorda
Page 95 and 96: fordrejninger af fakta eller skjult
Page 97 and 98: 5.2.5 Etablering og genetablering a
Page 99 and 100: undersøgelser. Danva (Dansk Vand o
Page 101 and 102: 5.4.2 Case 2: Analyse af VEET- sage
Page 103 and 104: (Afmelding/studievært)”Og Miljø
Page 105 and 106: 3. Dernæst skal alle billige olive
Page 107 and 108: 6 BorgersynspunkterBorgerne er som
Page 109 and 110: I sagen om plastrørene undrer delt
Page 111 and 112: fleste samtidig ønsker, at sagerne
Page 113 and 114: Der var ingen reelle forskelle på
Page 115 and 116: deltagere, at produkter, der er pro
Page 117 and 118: gøringsmidler, kræver anden mærk
Page 119 and 120: 3. Borgernes bekymring om risikosag
Page 121 and 122: Vurderingerne fordeler sig nogenlun
Page 123 and 124: Som det fremgår har en stor del af
Page 125 and 126: 706050Procent403020100Forsker fra u
Page 127 and 128: signifikant højere for borgere med
Page 129 and 130: 7 Intranet guidelinesParallelt med
Page 131 and 132: samlinger af borgernes synspunkter,
Page 133 and 134:
Figur 7.3: Trin 1: Vurder risikost
Page 135 and 136:
Figur 7.5: Trin 3: Interessemodsæt
Page 137 and 138:
Et tredje aspekt er, hvorledes hjem
Page 139 and 140:
8 Kildeliste8.1 Rapporter og bøger
Page 141 and 142:
Bilag A1 Miljøstyrelsens rolleI de
Page 143 and 144:
Miljøstyrelsen har som vigtig mål
Page 145 and 146:
er. Tiltag for at beskytte miljøet
Page 147 and 148:
I forbindelse med dansk miljøregul
Page 149 and 150:
De seneste 10 år er niveauet for d
Page 151 and 152:
med hensyn til langtidseffekter som
Page 153 and 154:
hederne anlægger et bredt perspekt
Page 155 and 156:
Bilag B1 Caseanalyser1.1 Plastrør
Page 157 and 158:
dokumenterede materiale, man kan br
Page 159 and 160:
plastrør der er bedst at bruge. Ma
Page 161 and 162:
Miljøudvalg på mindst seks punkte
Page 163 and 164:
kunne anvendes på det danske marke
Page 165 and 166:
godkendelsesprocedure, vandrør af
Page 167 and 168:
Aktør/gruppe Stilling Holdningforb
Page 169 and 170:
”skånsom” på emballagen er vi
Page 171 and 172:
1. august 2002 Forbrugerrådet har
Page 173 and 174:
Seedorff fra Miljøstyrelsen tror,
Page 175 and 176:
Forbrugerrådet glæder sig over, a
Page 177 and 178:
Aktør/gruppe Stilling HoldningKirs
Page 179 and 180:
farlig. Henrik G. Jensen udtaler i
Page 181 and 182:
pr. kilo. Produkterne skal fjernes
Page 183 and 184:
tisk. Det kritiseres, at Fødevared
Page 185 and 186:
til virksomhederne i regionen, og h
Page 187 and 188:
Aktør/gruppe Stilling HoldningPoul
Page 189 and 190:
Bilag C1 OmnibusundersøgelsenI det
show all

Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?