uge solcreme og lade være, og at debatten var skarpere i solcremesagen,hvor mange aktører var imod Miljøstyrelsens håndtering.6.1.2 Oplevelse af risikosager og risiko ved produkterSamlet viser omnibusundersøgelsen, at cirka 3/4 af befolkningen er bekymret<strong>for</strong> risikosager. Bekymringen er størst blandt kvinder, hvor 4/5 svarer bekræftende,mens det kun gælder <strong>for</strong> 2/3 af mændene. Omnibusundersøgelsen viserogså, at der er flere kvinder end mænd, som selvstændigt søger yderligere in<strong>for</strong>mation,når der verserer risikosager, og som følger myndighedernes anvisninger.Hvis man ser på alders<strong>for</strong>delingen, så er der både blandt de helt unge og deældre en større andel, som enten ikke er bekymret eller, som er bekymret, menikke kan <strong>for</strong>holde sig til sagerne.Deltagerne i fokusgrupperne udtrykker derimod, at de generelt ikke bekymrersig ret meget om risikoaspekter ved <strong>for</strong>brugerprodukter eller ved miljø<strong>for</strong>holdi dagligdagen. Sagerne påvirker kun i mindre grad deltagernes adfærd.Mange giver i fokusgrupperne udtryk <strong>for</strong>, at de næsten er mere skeptiske over<strong>for</strong> sagerne, end <strong>for</strong> det sagerne handler om.Næsten alle i fokusgrupperne <strong>for</strong>venter dog, at dagligvarer – herunder fxkosmetik – kan bruges uden, at <strong>for</strong>brugerne skal bekymre sig om en risiko oguden, at de minutiøst skal nærlæse en brugsanvisning. Alligevel giver risicispecielt ved fødevarer og kosmetik løbende grund til bekymring, særligt hoskvinderne – hvilket underbygger resultatet fra omnibusundersøgelsen.6.1.3 Vurdering af myndighedernes håndtering af risikosagerGroft skitseret er lidt mere end 1/3 af respondenterne i omnibusundersøgelsentilfredse med myndighedernes håndtering af sagerne, knap 1/3 er utilfredsemed håndteringen, mens den sidste 1/3 hverken er tilfredse og utilfredse. Iomnibusundersøgelsen var det ikke muligt at få uddybet, hvad hhv. tilfredshedeller utilfredshed blandt borgerne beror på.I fokusgrupperne vurderede stort set alle, at Fødevaredirektoratet håndteredesagen om olivenolie godt, mens der ikke er stor tilfredshed med Miljøstyrelsenshåndtering af de to andre sager om hhv. VEET og plastrør. Deltagerneoplever Miljøstyrelsen som system<strong>for</strong>svarer frem <strong>for</strong> <strong>for</strong>midler og beskytter af<strong>for</strong>brugerne.I VEET-sagen opfatter deltagerne Miljøstyrelsen <strong>for</strong> vag – det er ikke godtnok, at reglerne er overholdt, hvis folk kommer til skade ved brug af almindeligedagligvareprodukter. Miljøstyrelsen bedømmes også på deres manglendetilkendegivelse af sympati med ofrene. Miljøstyrelsen burde meget hurtigthave meddelt, at reglerne var skrappere med hensyn til mærkning <strong>for</strong> de tilsvarendestoffer i andre produkter og have <strong>for</strong>talt om handlemuligheder, herunderat <strong>for</strong>bud og krav til stofferne kun kan ske gennem EU-regulering.Miljøstyrelsen bør desuden være opmærksom på at sikre in<strong>for</strong>mation til særligemålgrupper. Her nævnes unge, som måske ikke altid følger nyheder, men ihøjere grad bliver påvirket af den markante markedsføring fra producenterneside.108
I sagen om plastrørene undrer deltagerne sig over, at Miljøstyrelsen ikke viser,at de tager <strong>for</strong>skernes bekymring mere alvorlig og går i en dialog med <strong>for</strong>skerne.I fokusgrupperne anførte deltagerne, at de indimellem oplever, at myndighedernei nogle sager er mere fokuseret på at markedsføre sig selv end at <strong>for</strong>midledet konkrete i en sag.6.1.4 Forventning til myndighedernes håndteringBorgerne <strong>for</strong>venter, at myndighederne skal sikre borgernes/<strong>for</strong>brugernes interesser.Det viser både fokusgrupperne og omnibusundersøgelsen.Et flertal af borgerne fra omnibusundersøgelsen (61%) <strong>for</strong>venter, at myndighedernesikrer fuld beskyttelse af alle <strong>for</strong>brugerne, mens 44% <strong>for</strong>venter, atmyndighederne sikrer, at reglerne overholdes.Der er kun en lille gruppe af borgerne i omnibusundersøgelsen (17%), som<strong>for</strong>venter, at Miljøstyrelsen <strong>for</strong>etager en afvejning af økonomiske og sundhedsmæssigeinteresser. Dette skal se i lyset af, at det reelt er dette, som erudgangspunktet <strong>for</strong> Miljøstyrelsen.Det er værd at bemærke, at ca. 2/3 af befolkningen <strong>for</strong>venter, at Miljøstyrelsensikrer fuld beskyttelse af alle. I de to casesager fremstår det som om, Miljøstyrelsenselv lægger stor vægt på, om reglerne overholdes i deres risikokommunikation.I fokusgrupperne er der delte meninger om, hvilket beskyttelsesniveau myndighederneskal sikre og dermed varetagelsen af bl.a. <strong>for</strong>sigtighedsprincippet.Mange fra fokusgrupperne <strong>for</strong>venter, at hvor <strong>for</strong>brugerne har en reel mulighed<strong>for</strong> fravalg, så skal myndighederne in<strong>for</strong>mere tilstrækkeligt om sagerne,men de skal ikke kræve dem fjernet fra butikker. En tredjedel mener dog, atprodukterne skal fjernes, hvis myndighederne bliver opmærksom på risici.Alle er enige om, at myndighederne skal værne ekstra om drikkevands<strong>for</strong>syningen,da <strong>for</strong>brugerne ikke reelt har et valg. En mistanke <strong>for</strong> drikkevands<strong>for</strong>syningenbør altid undersøges grundigt, også selvom det kan få uoverskueligekonsekvenser.De fleste i fokusgrupperne stoler dog næsten blindt på, at de vil være beskyttetved myndighedernes håndtering af sagerne, og at de der<strong>for</strong> ikke behøver <strong>for</strong>holdesig aktivt selv.I fokusgrupperne udtrykker mange, at de gerne ser, at myndighederne undersøgersagerne bedre, før de melder ud. Det betyder, at de skal undersøge konkretemistænkte produkter, men også produkter som kan minde om dem ellerhave samme effekter. Hvis ikke stofferne har akut toksisk eller skadelig virkning,så mener mange, at det er bedre at få det hele afklaret, før en udmelding.Enkelte udtrykker skepsis <strong>for</strong>, hvis myndighederne holder viden tilbage og ikkemelder ud på en mistanke hurtigst – det kan give stort bagslag.6.1.5 Opfattelse af Miljøstyrelsens rolleI omnibusundersøgelsen er deltagerne blevet spurgt om deres opfattelse afmyndighedernes rolle, når et nyt produkt introduceres på markedet.109
- Page 2:
Miljøstyrelsen vil, når lejlighed
- Page 9 and 10:
1 Sammenfatning og konklusionerRisi
- Page 11 and 12:
evne til at fremstå med høj trov
- Page 13 and 14:
Arenamodellen - her er medierne are
- Page 15 and 16:
del af befolkningen end fokusgruppe
- Page 17 and 18:
de informere politikerne og oplyse
- Page 19 and 20:
2 Summary and conclusionsRisk commu
- Page 21 and 22:
In assessing a given risk, it is im
- Page 23 and 24:
2.1.3 Perception of the Danish EPA
- Page 25 and 26:
2.1.5 Assessment of how the authori
- Page 27:
This project has developed an Intra
- Page 30 and 31:
• Hvordan kommunikerer Miljøstyr
- Page 32 and 33:
Borgersynspunkterne er efterfølgen
- Page 34 and 35:
3. At skabe betingelser for dialog
- Page 36 and 37:
et element i samfunds- og teknologi
- Page 38 and 39:
Niveau 3, som er mest relevant for
- Page 40 and 41:
Eksempler i relation til en teknisk
- Page 42 and 43:
Eksempler på sandsynlighed set ud
- Page 44 and 45:
tausikkerhed) eller ved at forudsig
- Page 47 and 48:
Den tredje er information i forbind
- Page 49 and 50:
4.2 Risikosamfundet og interesserDe
- Page 51 and 52:
Mange frygter i stedet tilsætnings
- Page 53 and 54:
efolkningens side til de råd og an
- Page 55 and 56:
• ”De leger gud. I dag er det s
- Page 57 and 58: Thomas Breck refererer til en ameri
- Page 59 and 60: lig. Et godt udgangspunkt angives a
- Page 61 and 62: 4.3.1.1 Oplevelse af risiko ved for
- Page 63 and 64: Radon kan hverken ses eller lugtes,
- Page 65 and 66: tragiske ulykke - inden for systeme
- Page 67 and 68: Et aktuelt eksempel, hvor man møde
- Page 69 and 70: ”I risikokommunikationen i forbin
- Page 71 and 72: Myndigheders og andre aktørers udt
- Page 73 and 74: sandsynliggøre og/eller betvivle e
- Page 75 and 76: live stemplet som ”forkert”. De
- Page 77 and 78: De overordnede linier for Miljøsty
- Page 79 and 80: Miljøstyrelsen skal udarbejde vejl
- Page 81 and 82: Danmark har en af verdens højeste
- Page 83 and 84: di eksponeringen kan ske på alle s
- Page 85 and 86: I februar 2002 blev der fundet et t
- Page 87 and 88: den ikke er farlig. Problemet er, a
- Page 89 and 90: • Udgifter, valgmuligheder, faren
- Page 91 and 92: e på den måde ud fra en lille und
- Page 93 and 94: 5 Erfaringer fra caseanalyserHvorda
- Page 95 and 96: fordrejninger af fakta eller skjult
- Page 97 and 98: 5.2.5 Etablering og genetablering a
- Page 99 and 100: undersøgelser. Danva (Dansk Vand o
- Page 101 and 102: 5.4.2 Case 2: Analyse af VEET- sage
- Page 103 and 104: (Afmelding/studievært)”Og Miljø
- Page 105 and 106: 3. Dernæst skal alle billige olive
- Page 107: 6 BorgersynspunkterBorgerne er som
- Page 111 and 112: fleste samtidig ønsker, at sagerne
- Page 113 and 114: Der var ingen reelle forskelle på
- Page 115 and 116: deltagere, at produkter, der er pro
- Page 117 and 118: gøringsmidler, kræver anden mærk
- Page 119 and 120: 3. Borgernes bekymring om risikosag
- Page 121 and 122: Vurderingerne fordeler sig nogenlun
- Page 123 and 124: Som det fremgår har en stor del af
- Page 125 and 126: 706050Procent403020100Forsker fra u
- Page 127 and 128: signifikant højere for borgere med
- Page 129 and 130: 7 Intranet guidelinesParallelt med
- Page 131 and 132: samlinger af borgernes synspunkter,
- Page 133 and 134: Figur 7.3: Trin 1: Vurder risikost
- Page 135 and 136: Figur 7.5: Trin 3: Interessemodsæt
- Page 137 and 138: Et tredje aspekt er, hvorledes hjem
- Page 139 and 140: 8 Kildeliste8.1 Rapporter og bøger
- Page 141 and 142: Bilag A1 Miljøstyrelsens rolleI de
- Page 143 and 144: Miljøstyrelsen har som vigtig mål
- Page 145 and 146: er. Tiltag for at beskytte miljøet
- Page 147 and 148: I forbindelse med dansk miljøregul
- Page 149 and 150: De seneste 10 år er niveauet for d
- Page 151 and 152: med hensyn til langtidseffekter som
- Page 153 and 154: hederne anlægger et bredt perspekt
- Page 155 and 156: Bilag B1 Caseanalyser1.1 Plastrør
- Page 157 and 158: dokumenterede materiale, man kan br
- Page 159 and 160:
plastrør der er bedst at bruge. Ma
- Page 161 and 162:
Miljøudvalg på mindst seks punkte
- Page 163 and 164:
kunne anvendes på det danske marke
- Page 165 and 166:
godkendelsesprocedure, vandrør af
- Page 167 and 168:
Aktør/gruppe Stilling Holdningforb
- Page 169 and 170:
”skånsom” på emballagen er vi
- Page 171 and 172:
1. august 2002 Forbrugerrådet har
- Page 173 and 174:
Seedorff fra Miljøstyrelsen tror,
- Page 175 and 176:
Forbrugerrådet glæder sig over, a
- Page 177 and 178:
Aktør/gruppe Stilling HoldningKirs
- Page 179 and 180:
farlig. Henrik G. Jensen udtaler i
- Page 181 and 182:
pr. kilo. Produkterne skal fjernes
- Page 183 and 184:
tisk. Det kritiseres, at Fødevared
- Page 185 and 186:
til virksomhederne i regionen, og h
- Page 187 and 188:
Aktør/gruppe Stilling HoldningPoul
- Page 189 and 190:
Bilag C1 OmnibusundersøgelsenI det