Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Et aktuelt eksempel, hvor man møder meget forskellige risikoopfattelser, er idebatten om konsekvenserne er de øgede hastighedsgrænser på motorveje,som er besluttet skal gælde fra 1. maj 2004. Politikerne bag beslutningen menerikke, at der fx vil ske flere dødsfald bl.a., fordi beslutningen følges op afforbedringer af sikkerhed. Men bl.a. Rådet for Større Færdselssikkerhed haradvaret kraftigt imod de højere hastigheder, da de mener, det vil betyde fleredøde og flere kvæstede i den danske trafik.4.4 Risikoforståelse og kommunikationRisici kan ifølge nogle af de forskere, som Thomas Breck har analyseret, erkendespå to forskellige måder. Enten ved at videnskaben bliver klogere, hvorefterden nye viden formidles til befolkningen og samfundet eller ved, at befolkningenbliver klogere, og deres erfaringsbaserede viden formidles til oganerkendes af de videnskabelige eksperter.Parallelt med forståelsen af risiko har opfattelsen af risikokommunikation ogsågennemløbet en udvikling fra en pædagogisk fase via en PR-fase hen imod endialog- og netværksfase. Denne fremgår af Thomas Brecks gennemgang omeffektiv risikokommunikation. Modellerne har forskellige billeder af modtageren.Den pædagogiske fase hænger sammen med den tekniske og naturvidenskabeligeforståelse af risiko, hvor god kommunikation består i at informere befolkningenog politikerne om, hvad eksperterne når frem til i en risikovurdering,fx sandsynligheden for en ulykke eller farligheden af et kemisk stof samtforanstaltninger om sikkerhed, så folk kan træffe de rigtige beslutninger. Derer et ideal om ”korrekt” information, hvor de rigtige tal og oplysninger omsandsynligheder og konsekvenser via de rigtige kanaler og uden for meget støji kommunikationen når frem i tide til modtagerne. Billedet er, at lægfolk tagerfejl, hvis deres risikoopfattelse afviger fra eksperternes/myndighedernes, og detskyldes først og fremmest manglende viden. Målet er, at lægfolkenes opfattelseskal laves om.PR-fasen bygger på, at befolkningen ikke altid deler eksperternes risikoopfattelseeller følger deres råd, enten fordi de ikke stoler på eksperternes vurderingeller, de tillægger risikoen en anden betydning. Under hensyn til den individuelleoplevelse af risiko bliver idealet her at sikre ”effektiv og målrettet” kommunikation.Her prøver man at tage højde for modtagernes anderledes forudsætningerog oplevelse af risici ved at målrette budskabet og benytte forskelligevirkemidler til at nå målgruppen. I denne strategi gør man brug af sprog ogvirkemidler fra reklameverden, hvor man bl.a. ikke ser befolkningen under ét,men som forskellige segmenter efter deres værdier og livsstil. Dette ligger fxbag de kampagner, som skal få befolkningen til at følge gode råd om kost,livsstil og adfærd, som efter myndighedernes og eksperternes opfattelse ermindre risikable for dem selv og andre og måske mindre udgiftskrævende forsamfundet. Her er billedet, at befolkningen har en forkert opfattelse, som ikkeskyldes uvidenhed, men at de vurderer andre forhold end eksperterne. Herskal man både informere og påvirke befolkningen.Dialog– og netværkskommunikation er et middel til at udbrede kredsen afaktører og personer i vurdering af risici – det er en gensidig social læreprocessom grundlag for at løse risikokonflikter. Den afspejler, at definitionen af risiciikke kan overlades til eksperter og myndigheder. Betydningen af forskellige67