3. At skabe betingelser <strong>for</strong> dialog om risikospørgsmål, så alle berørte parterkan deltage i en målrettet, kvalificeret og demokratisk konfliktløsningsproces.Teknologirådet peger på, at behovet <strong>for</strong> to- eller flervejskommunikation, hvorman taler med og lytter til bekymrede og interesserede borgere, skyldes, at deri mange tilfælde er troværdighedsproblemer <strong>for</strong> myndigheder og erhvervsliv<strong>for</strong>bundet med risikokonflikter, og der kan være brug <strong>for</strong> at bygge bro mellemeksperter, beslutningstagere og befolkning, hvis offentlighedens tillid til beslutningerneslegitimitet skal genopbygges. Hertil kommer en stigende erkendelseaf, at beslutninger om risiko af og til er blevet truffet på et mangelfuldtog usagligt grundlag.Risiko er en uomgængelig dimension ved vores <strong>for</strong>brug og levemåder. Risicier ofte usynlige, grænseløse og usikre. Risici må der<strong>for</strong> synliggøres <strong>for</strong>, at vikan <strong>for</strong>holde os til dem, sådan lyder melding bl.a. fra Gertrud Øllgaard på etdebatmøde afholdt af Forbrugerin<strong>for</strong>mation i september 2002 om <strong>for</strong>brugernei risikosamfundet. Gertrud Øllgaard har arbejdet med et <strong>for</strong>bruger<strong>for</strong>skningsprojektom risikopolitik under Nordisk Ministerråd. 4Gertrud Øllgaard bruger et populistisk begreb ”risikoting” <strong>for</strong> at signalere, atting er synonymt med risiko. Ting/risiko har som kendetegn, at de ikke kandeles op i primære og sekundære kvaliteter. De er alle de egenskaber, som deer sammensat af. Ting er virkelige – det er ikke bare noget, som nogen sigereller, medierne finder på. Men medierne og debatten er med til at give dem<strong>for</strong>m. Ting er ikke bare stabile og varige faste elementer, men kan være usikreog <strong>for</strong>anderlige. Opgaven er at vurdere alle konsekvenser og usikkerheder og<strong>for</strong>midle dette over <strong>for</strong> befolkningen. Det er en opgave <strong>for</strong> naturvidenskabenog socialvidenskaben også at vise, hvordan risici tager <strong>for</strong>m som fænomener,som vi kan <strong>for</strong>holde os til.Som det fremgår, kan risikospørgsmål ikke kun vurderes som en teknisk disciplin.Subjektive faktorer og sociale relationer spiller ind på opfattelsen af risikofænomener.Det har stor betydning <strong>for</strong> risikokommunikationen og konflikterog risiko. Mediernes håndtering af risikospørgsmål har også betydning <strong>for</strong>oplevelsen af risici. Det er ”godt stof”, da det afspejler uenigheder og ”magtkampe”i <strong>for</strong>hold til <strong>for</strong>skellige interesser.4.1 Definition og begreberDer bruges <strong>for</strong>skellige terminologier og begreber omkring risiko. I det følgendevil blive gennemgået en række centrale begreber og definitioner, som mankan støde på i litteraturen. Her er først og fremmest taget udgangspunkt i <strong>rapport</strong>en”Risikoterminologi – oplæg til fælles <strong>for</strong>ståelse og bedre dialog” fraMiljørisikorådet. 5 Hvor der i teksten bruges og suppleres med andre kilder, erdette anført eksplicit.4Uddrag fra indlæg på Forbrugerin<strong>for</strong>mationsdebat<strong>for</strong>um – <strong>for</strong>brugerne i risikosamfundet:Afmagt eller <strong>for</strong>brugermagt – Risiko er også ting. Af Gertrud Øllgaard, AdviceAnalyse.5Miljørisikorådet er stiftet af Akademiet <strong>for</strong> de Tekniske Videnskaber (ATV) med det<strong>for</strong>mål at yde et kvalificeret bidrag til vurdering og diskussion af risici, der berørersundhed og miljø i Danmark.34
I <strong>rapport</strong>en fra Miljørisikorådet angives det, at risikoterminologien er meget<strong>for</strong>skellig <strong>for</strong> <strong>for</strong>skellige faggrupper, der beskæftiger sig med risikovurderingog risikohåndtering. Dette bunder bl.a. i <strong>for</strong>skellige fagtraditioner, i <strong>for</strong>skelligegrundopfattelser, i indarbejdede vaner og i oversættelser af begreber typisk fraengelsk til dansk. Hertil skal lægges, at fagterminologi altid udvikles og især idiscipliner, der er nye og selv under løbende dynamisk udvikling, som det ertilfældet med hele risikoområdet.Forskellig brug af begreber kan føre til uklarhed og mis<strong>for</strong>ståelser i debatterneom risikospørgsmål. Formålet med <strong>rapport</strong>en fra Miljørisikorådet er at medvirketil at skabe fælles <strong>for</strong>ståelse og bedre dialog mellem videnskabsfolk,myndighedspersoner og andre, der ”professionelt” beskæftiger sig med vurdering,håndtering og kommunikation af risici.”Risiko kan <strong>for</strong>årsages af mange <strong>for</strong>skelligartede faktorer, fx kemiske stoffer, fysiskekræfter, mikrobiologiske eller genmodificerede organismer. Disse faktorer kan væremenneskeskabte eller naturgivne (fx et vulkanudbrud) og potentielt medføre skadeeller effekt på mennesker, miljøer, genstande og sågar finansmarkeder.” Rapportenfra Miljørisikorådet sætter fokus på kemiske og fysiske faktorer og de hermed<strong>for</strong>bundne potentielle skader på mennesker, miljøer og genstande. Men somangivet i <strong>rapport</strong>en kan tankerne og ideerne overføres til de fleste typer af risici.Der skelnes i Miljørisikorådets <strong>rapport</strong> mellem nogle grundlæggende termer,såsom fare og risko og aktionsorienterede termer som fareidentifikation, risikoanalyse,risikovurdering og risikohåndtering.De grundlæggende termer anvendes til at beskrive eller karakterisere de kemiske,biologiske og fysiske processer, der <strong>for</strong>ekommer i årsagsvirknings<strong>for</strong>løbfra risiko-kilden til den mulige konsekvens/effekt. En række af disse begreberkan kvantificeres gennem en konkret vurdering/analyse af et risikoscenarium.De aktionsorienterede termer er <strong>for</strong>bundet med de administrative, politiske,videnskabelige og sociologiske processer omkring arbejdet med at identificere,karakterisere, regulere og kommunikere risiko i samfundet. Miljørisikorådethar opstillet en figur med eksempler på årsagssammenhænge i de kemiske,biologiske og fysiske processer, der leder fra risikokilder til evt. konsekvenser/effekter,og som søges karakteriseret ved vurdering/analyse af en risiko.Denne figur er i lidt <strong>for</strong>enklet udgave medtaget som figur 4.1, se side 26.Forløbet af risikohåndteringen er vist i figur 4.2, side 26. Figuren viser dendynamiske sammenhæng mellem de <strong>for</strong>skellige indsatser ved en risikohåndtering.I Miljørisikorådets <strong>rapport</strong> er gengivet, hvordan de <strong>for</strong>skellige begreber er defineretaf en række centrale danske og internationale aktører og organisationer.I gennemgangen her vil kun blive gengivet de danske begreber. For yderligereuddybninger og sammenligninger henvises til Miljørisikorådets <strong>rapport</strong>.Risiko fremstår i Miljørisikorådets <strong>rapport</strong> som objektive konkrete problemområder,der kan skitseret i en model a la: Risikokilde => konsekvens/effekt => risikohåndtering.Det fremgår ikke af Miljørisikorådets gennemgang, hvordan man opfatter densituation, hvor mange af de produkter, som vi omgiver os med i dagligdagen –ved almindelig brug, som fx vores fødevarer – kan udgøre en risiko. At det er35
- Page 2: Miljøstyrelsen vil, når lejlighed
- Page 9 and 10: 1 Sammenfatning og konklusionerRisi
- Page 11 and 12: evne til at fremstå med høj trov
- Page 13 and 14: Arenamodellen - her er medierne are
- Page 15 and 16: del af befolkningen end fokusgruppe
- Page 17 and 18: de informere politikerne og oplyse
- Page 19 and 20: 2 Summary and conclusionsRisk commu
- Page 21 and 22: In assessing a given risk, it is im
- Page 23 and 24: 2.1.3 Perception of the Danish EPA
- Page 25 and 26: 2.1.5 Assessment of how the authori
- Page 27: This project has developed an Intra
- Page 30 and 31: • Hvordan kommunikerer Miljøstyr
- Page 32 and 33: Borgersynspunkterne er efterfølgen
- Page 36 and 37: et element i samfunds- og teknologi
- Page 38 and 39: Niveau 3, som er mest relevant for
- Page 40 and 41: Eksempler i relation til en teknisk
- Page 42 and 43: Eksempler på sandsynlighed set ud
- Page 44 and 45: tausikkerhed) eller ved at forudsig
- Page 47 and 48: Den tredje er information i forbind
- Page 49 and 50: 4.2 Risikosamfundet og interesserDe
- Page 51 and 52: Mange frygter i stedet tilsætnings
- Page 53 and 54: efolkningens side til de råd og an
- Page 55 and 56: • ”De leger gud. I dag er det s
- Page 57 and 58: Thomas Breck refererer til en ameri
- Page 59 and 60: lig. Et godt udgangspunkt angives a
- Page 61 and 62: 4.3.1.1 Oplevelse af risiko ved for
- Page 63 and 64: Radon kan hverken ses eller lugtes,
- Page 65 and 66: tragiske ulykke - inden for systeme
- Page 67 and 68: Et aktuelt eksempel, hvor man møde
- Page 69 and 70: ”I risikokommunikationen i forbin
- Page 71 and 72: Myndigheders og andre aktørers udt
- Page 73 and 74: sandsynliggøre og/eller betvivle e
- Page 75 and 76: live stemplet som ”forkert”. De
- Page 77 and 78: De overordnede linier for Miljøsty
- Page 79 and 80: Miljøstyrelsen skal udarbejde vejl
- Page 81 and 82: Danmark har en af verdens højeste
- Page 83 and 84: di eksponeringen kan ske på alle s
- Page 85 and 86:
I februar 2002 blev der fundet et t
- Page 87 and 88:
den ikke er farlig. Problemet er, a
- Page 89 and 90:
• Udgifter, valgmuligheder, faren
- Page 91 and 92:
e på den måde ud fra en lille und
- Page 93 and 94:
5 Erfaringer fra caseanalyserHvorda
- Page 95 and 96:
fordrejninger af fakta eller skjult
- Page 97 and 98:
5.2.5 Etablering og genetablering a
- Page 99 and 100:
undersøgelser. Danva (Dansk Vand o
- Page 101 and 102:
5.4.2 Case 2: Analyse af VEET- sage
- Page 103 and 104:
(Afmelding/studievært)”Og Miljø
- Page 105 and 106:
3. Dernæst skal alle billige olive
- Page 107 and 108:
6 BorgersynspunkterBorgerne er som
- Page 109 and 110:
I sagen om plastrørene undrer delt
- Page 111 and 112:
fleste samtidig ønsker, at sagerne
- Page 113 and 114:
Der var ingen reelle forskelle på
- Page 115 and 116:
deltagere, at produkter, der er pro
- Page 117 and 118:
gøringsmidler, kræver anden mærk
- Page 119 and 120:
3. Borgernes bekymring om risikosag
- Page 121 and 122:
Vurderingerne fordeler sig nogenlun
- Page 123 and 124:
Som det fremgår har en stor del af
- Page 125 and 126:
706050Procent403020100Forsker fra u
- Page 127 and 128:
signifikant højere for borgere med
- Page 129 and 130:
7 Intranet guidelinesParallelt med
- Page 131 and 132:
samlinger af borgernes synspunkter,
- Page 133 and 134:
Figur 7.3: Trin 1: Vurder risikost
- Page 135 and 136:
Figur 7.5: Trin 3: Interessemodsæt
- Page 137 and 138:
Et tredje aspekt er, hvorledes hjem
- Page 139 and 140:
8 Kildeliste8.1 Rapporter og bøger
- Page 141 and 142:
Bilag A1 Miljøstyrelsens rolleI de
- Page 143 and 144:
Miljøstyrelsen har som vigtig mål
- Page 145 and 146:
er. Tiltag for at beskytte miljøet
- Page 147 and 148:
I forbindelse med dansk miljøregul
- Page 149 and 150:
De seneste 10 år er niveauet for d
- Page 151 and 152:
med hensyn til langtidseffekter som
- Page 153 and 154:
hederne anlægger et bredt perspekt
- Page 155 and 156:
Bilag B1 Caseanalyser1.1 Plastrør
- Page 157 and 158:
dokumenterede materiale, man kan br
- Page 159 and 160:
plastrør der er bedst at bruge. Ma
- Page 161 and 162:
Miljøudvalg på mindst seks punkte
- Page 163 and 164:
kunne anvendes på det danske marke
- Page 165 and 166:
godkendelsesprocedure, vandrør af
- Page 167 and 168:
Aktør/gruppe Stilling Holdningforb
- Page 169 and 170:
”skånsom” på emballagen er vi
- Page 171 and 172:
1. august 2002 Forbrugerrådet har
- Page 173 and 174:
Seedorff fra Miljøstyrelsen tror,
- Page 175 and 176:
Forbrugerrådet glæder sig over, a
- Page 177 and 178:
Aktør/gruppe Stilling HoldningKirs
- Page 179 and 180:
farlig. Henrik G. Jensen udtaler i
- Page 181 and 182:
pr. kilo. Produkterne skal fjernes
- Page 183 and 184:
tisk. Det kritiseres, at Fødevared
- Page 185 and 186:
til virksomhederne i regionen, og h
- Page 187 and 188:
Aktør/gruppe Stilling HoldningPoul
- Page 189 and 190:
Bilag C1 OmnibusundersøgelsenI det