Med <strong>for</strong>sigtighedsprincippet erkender man, at langtidseffekter af teknologierog kemikalier er vanskelige at <strong>for</strong>udsige og ofte umulige at bevise. Det erkendesogså, at mange teknologier og kemikalier historisk set har vist sig at føre tilalvorlige og ofte uoprettelige skader på menneskets sundhed og miljøet.Forsigtighedsprincippet løser ikke konflikterne om risici, men den flytter diskussionerne,så bredere værdier kan indgå. Det er stadig en ”kamp” om, hvilkeaktører der kan fremføre de stærkeste argumenter, og hvilken tillid man hartil de <strong>for</strong>skellige aktører.I debatten om risiko har myndighederne og eksperterne en tendens til at mene,at uenighed om risici skyldes manglende viden og mislykket kommunikationtil borgerne. De har ofte svært ved at erkende, at vurderingen af en risiko ihøj grad handler om andre værdier og om tillidsbrist.4.3 Opfattelse/oplevelse af risiko og risikoacceptRisici opleves og opfattes <strong>for</strong>skelligt af lægfolk og eksperter. Spørgsmålet er ,hvor<strong>for</strong> folk tilsyneladende accepterer visse <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> risici, men afviser andre,der objektivt set er langt mindre farlige – et spørgsmål der er aktuelt i entid, hvor mange frivilligt opsøger risikoen inden <strong>for</strong> ekstreme sportsgrene,indtager farlige stimulanser som alkohol, tobak og ecstacy og hyppigt overskriderfartgrænserne, mens de samtidig væmmes ved tanken om gensplejsetmad, kyllinger med salmonella og rester af pesticider i drikkevandet. Det kanlyde irrationelt, og nogle naturvidenskabelige eksperter er ikke sene til at udlæggedet som ren og skær inkonsekvens og dobbeltmoral. Men, som ThomasBreck angiver, er der måske en anden <strong>for</strong>klaring, som er rationel nok.4.3.1 Oplevelsen af risikoRisikoen <strong>for</strong>, at en bestemt miljøfaktor vil kunne skade helbredet, kan opleves<strong>for</strong>skelligt. Det betyder, at nogle mennesker vil være mere bekymrede endandre i de samme situationer.Når almindelige mennesker danner deres egen mening om en risiko, supplererde eksperternes kvantitative risiko med en række kvalitative faktorer. Såledeshar flere <strong>for</strong>hold betydning <strong>for</strong>, hvordan den enkelte oplever risikoen <strong>for</strong> enpotentiel skadelig miljøfaktor. Hvis man ser på tværs af de <strong>for</strong>skellige kilderom risikokommunikation, fremgår det, at det bl.a. handler om:• den enkeltes viden om risiko <strong>for</strong> mere eller mindre alvorlige helbredsskader• tillid til eksperter, myndigheder, industri m.fl.• man ser en synlig nytteværdi af risikofaktoren• udsættelsen <strong>for</strong> miljøfaktoren kan kontrolleres af den enkelte• risikoen påføres frivilligt eller ufrivilligt• risikoen ses som en egentlig trussel, og om den er velkendt eller ukendt• risikoen <strong>for</strong>ekommer naturligt eller unaturligt/menneskeskabt• de moralske og etiske <strong>for</strong>hold omkring risikoen – er den retfærdig?• personens generelle og individuelle tærskel <strong>for</strong> bekymring• det er en selv eller andre, der udsættes <strong>for</strong> en miljøfaktor• afvejning i <strong>for</strong>hold til andre risici (fx vurderes udsættelse af helbredstrusseli arbejdsmiljø i <strong>for</strong>hold til evt. risiko <strong>for</strong> arbejdsløshed).60
4.3.1.1 Oplevelse af risiko ved <strong>for</strong>skellige miljøfaktorerStatens Institut <strong>for</strong> Folkesundhed har stået bag opsamlingen på en undersøgelseaf, hvordan befolkningen oplever risikoen <strong>for</strong> eget helbred ved miljøpåvirkninger.Det er en del af en større undersøgelse i <strong>for</strong>bindelse med sundheds-og sygelighedsundersøgelsen 2000. 16 Her er <strong>for</strong> første gang i Danmarkved en stor national stikprøve undersøgt, hvordan voksne danskere opleverrisiko <strong>for</strong> eget helbred fra <strong>for</strong>skellige slags miljøfaktorer hhv. i og omkring boligen,på arbejdspladsen og i mad og drikkevand.Undersøgelsen viser, at der er store <strong>for</strong>skelle på oplevelsen af risiko <strong>for</strong> egethelbred ved <strong>for</strong>skellige slags miljøfaktorer og i <strong>for</strong>skellige grupper af befolkningen.Undersøgelsen viser, at bekymringen i befolkningen er mindre <strong>for</strong> miljøfaktoreri og omkring boligen og arbejdspladsen end <strong>for</strong> maden og drikkevandet.Bakterier eller anden <strong>for</strong>urening i mad eller drikkevand eller tilsætningsstoffer imad er den gruppe af miljøfaktorer, hvor flest (29%) angiver at være megeturolige <strong>for</strong>, at et eller flere af <strong>for</strong>holdene kan skade deres helbred. Set i <strong>for</strong>holdtil enkeltfaktorer er halvdelen af befolkningen ifølge undersøgelsen bekymret(summen af lidt og meget urolig) <strong>for</strong> <strong>for</strong>urenet drikkevand, mens op mod 70%er bekymret <strong>for</strong> maden. Bekymringen i <strong>for</strong>hold til enkeltfaktorer i fødevarer erangivet i tabel 4.1.Tabel 4.1: Svarene på spørgsmålene om: Er De urolig <strong>for</strong>, at noget af følgendekan skade Deres helbred? (angivet i pr ocent af alle, der har svaret)MiljøfaktorKonserveringsmidler eller farvestofferi madenPesticidrester eller andre <strong>for</strong>ureningermed kemikalier i madenEr ikke ikontaktmed ellerudsat <strong>for</strong>detNej, ikkeuroligJa, lidturoligJa, megeturolig5,9 40,6 42,7 10,87,0 30,5 46,3 16,3Bakterier, fx salmonella i maden 5,1 25,6 47,4 21,7Forurenet drikkevand 11,8 38,8 34,3 15,1I <strong>for</strong>hold til miljøfaktorer omkring eller i boligen og i arbejdsmiljøet viser undersøgelsen,at ca. 12% af den voksne befolkning er meget urolige <strong>for</strong>, at eteller flere <strong>for</strong>hold i eller omkring boligen kan skade deres helbred, mens ca. 8%af de erhvervsaktive (16-66 årige) angiver, at de er meget urolige <strong>for</strong>, at <strong>for</strong>holdi <strong>for</strong>bindelse med deres arbejde – fx støj, andres tobaksrøg på arbejdspladseneller luft<strong>for</strong>urening fra arbejdsprocesser – kan skade deres helbred.For miljøfaktorer i og omkring boligen er det især andres tobaksrøg, luft<strong>for</strong>ureningfra trafik og <strong>for</strong>urening fra industri, som flest er lidt eller meget urolige<strong>for</strong> (ca. 20-25%). I arbejdsmiljøet er en tilsvarende andel cirka 20% lidteller meget urolige <strong>for</strong>, at andres tobaksrøg, luft<strong>for</strong>urening fra arbejdsprocessersamt støj kan skade deres helbred.16Miljøfaktorer i danskernes hverdag. Redigeret af Lis Keiding. Statens Institut <strong>for</strong>Folkesundhed. 2003.61
- Page 2:
Miljøstyrelsen vil, når lejlighed
- Page 9 and 10: 1 Sammenfatning og konklusionerRisi
- Page 11 and 12: evne til at fremstå med høj trov
- Page 13 and 14: Arenamodellen - her er medierne are
- Page 15 and 16: del af befolkningen end fokusgruppe
- Page 17 and 18: de informere politikerne og oplyse
- Page 19 and 20: 2 Summary and conclusionsRisk commu
- Page 21 and 22: In assessing a given risk, it is im
- Page 23 and 24: 2.1.3 Perception of the Danish EPA
- Page 25 and 26: 2.1.5 Assessment of how the authori
- Page 27: This project has developed an Intra
- Page 30 and 31: • Hvordan kommunikerer Miljøstyr
- Page 32 and 33: Borgersynspunkterne er efterfølgen
- Page 34 and 35: 3. At skabe betingelser for dialog
- Page 36 and 37: et element i samfunds- og teknologi
- Page 38 and 39: Niveau 3, som er mest relevant for
- Page 40 and 41: Eksempler i relation til en teknisk
- Page 42 and 43: Eksempler på sandsynlighed set ud
- Page 44 and 45: tausikkerhed) eller ved at forudsig
- Page 47 and 48: Den tredje er information i forbind
- Page 49 and 50: 4.2 Risikosamfundet og interesserDe
- Page 51 and 52: Mange frygter i stedet tilsætnings
- Page 53 and 54: efolkningens side til de råd og an
- Page 55 and 56: • ”De leger gud. I dag er det s
- Page 57 and 58: Thomas Breck refererer til en ameri
- Page 59: lig. Et godt udgangspunkt angives a
- Page 63 and 64: Radon kan hverken ses eller lugtes,
- Page 65 and 66: tragiske ulykke - inden for systeme
- Page 67 and 68: Et aktuelt eksempel, hvor man møde
- Page 69 and 70: ”I risikokommunikationen i forbin
- Page 71 and 72: Myndigheders og andre aktørers udt
- Page 73 and 74: sandsynliggøre og/eller betvivle e
- Page 75 and 76: live stemplet som ”forkert”. De
- Page 77 and 78: De overordnede linier for Miljøsty
- Page 79 and 80: Miljøstyrelsen skal udarbejde vejl
- Page 81 and 82: Danmark har en af verdens højeste
- Page 83 and 84: di eksponeringen kan ske på alle s
- Page 85 and 86: I februar 2002 blev der fundet et t
- Page 87 and 88: den ikke er farlig. Problemet er, a
- Page 89 and 90: • Udgifter, valgmuligheder, faren
- Page 91 and 92: e på den måde ud fra en lille und
- Page 93 and 94: 5 Erfaringer fra caseanalyserHvorda
- Page 95 and 96: fordrejninger af fakta eller skjult
- Page 97 and 98: 5.2.5 Etablering og genetablering a
- Page 99 and 100: undersøgelser. Danva (Dansk Vand o
- Page 101 and 102: 5.4.2 Case 2: Analyse af VEET- sage
- Page 103 and 104: (Afmelding/studievært)”Og Miljø
- Page 105 and 106: 3. Dernæst skal alle billige olive
- Page 107 and 108: 6 BorgersynspunkterBorgerne er som
- Page 109 and 110: I sagen om plastrørene undrer delt
- Page 111 and 112:
fleste samtidig ønsker, at sagerne
- Page 113 and 114:
Der var ingen reelle forskelle på
- Page 115 and 116:
deltagere, at produkter, der er pro
- Page 117 and 118:
gøringsmidler, kræver anden mærk
- Page 119 and 120:
3. Borgernes bekymring om risikosag
- Page 121 and 122:
Vurderingerne fordeler sig nogenlun
- Page 123 and 124:
Som det fremgår har en stor del af
- Page 125 and 126:
706050Procent403020100Forsker fra u
- Page 127 and 128:
signifikant højere for borgere med
- Page 129 and 130:
7 Intranet guidelinesParallelt med
- Page 131 and 132:
samlinger af borgernes synspunkter,
- Page 133 and 134:
Figur 7.3: Trin 1: Vurder risikost
- Page 135 and 136:
Figur 7.5: Trin 3: Interessemodsæt
- Page 137 and 138:
Et tredje aspekt er, hvorledes hjem
- Page 139 and 140:
8 Kildeliste8.1 Rapporter og bøger
- Page 141 and 142:
Bilag A1 Miljøstyrelsens rolleI de
- Page 143 and 144:
Miljøstyrelsen har som vigtig mål
- Page 145 and 146:
er. Tiltag for at beskytte miljøet
- Page 147 and 148:
I forbindelse med dansk miljøregul
- Page 149 and 150:
De seneste 10 år er niveauet for d
- Page 151 and 152:
med hensyn til langtidseffekter som
- Page 153 and 154:
hederne anlægger et bredt perspekt
- Page 155 and 156:
Bilag B1 Caseanalyser1.1 Plastrør
- Page 157 and 158:
dokumenterede materiale, man kan br
- Page 159 and 160:
plastrør der er bedst at bruge. Ma
- Page 161 and 162:
Miljøudvalg på mindst seks punkte
- Page 163 and 164:
kunne anvendes på det danske marke
- Page 165 and 166:
godkendelsesprocedure, vandrør af
- Page 167 and 168:
Aktør/gruppe Stilling Holdningforb
- Page 169 and 170:
”skånsom” på emballagen er vi
- Page 171 and 172:
1. august 2002 Forbrugerrådet har
- Page 173 and 174:
Seedorff fra Miljøstyrelsen tror,
- Page 175 and 176:
Forbrugerrådet glæder sig over, a
- Page 177 and 178:
Aktør/gruppe Stilling HoldningKirs
- Page 179 and 180:
farlig. Henrik G. Jensen udtaler i
- Page 181 and 182:
pr. kilo. Produkterne skal fjernes
- Page 183 and 184:
tisk. Det kritiseres, at Fødevared
- Page 185 and 186:
til virksomhederne i regionen, og h
- Page 187 and 188:
Aktør/gruppe Stilling HoldningPoul
- Page 189 and 190:
Bilag C1 OmnibusundersøgelsenI det