Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

6.2.3 Hvordan borgerne har det med risici i hverdagen og ved forskellige produkterDe fleste kan svagt huske de to sager om olivenolie og VEET, men ikke sagenom plastrørene. Deltagerne i fokusgruppemøderne bekymrer sig generelt ikkeret meget om risikoaspekter ved forbrugerprodukter eller ved miljøforhold idagligdagen. De følger lidt med, når der er en sag. Men mange giver udtrykfor, at de næsten er mere skeptiske over for sagerne end for selve kernen i sagerne.For produkter som VEET og olivenolie, hvor forbrugerne har en mulighed fortil- eller fravalg, mener de fleste, at det er op til forbrugerne selv at undersøge,hvilke produkter der kan være problematiske. I den slags sager skal myndighederneikke agere ”barnepige” med forbud og tage problematiske produkterned fra hylderne. Et mindretal på ca. 1/3 mener dog, at de produkter, somman kan købe i butikkerne skal være i orden og uden risiko for forbrugerne.De finder det derfor rigtigt, at myndighederne skrider ind og kræver problematiskeprodukter fjernet fra hylderne.De fleste udtrykker, at det primært er producenternes ansvar, at produkterneikke udgør en risiko for forbrugerne. Myndighederne tillægges et ansvar for atsikre, dels at reglerne er gode nok, dels at producenterne lever op til reglerne.En del erkender, at de nok er for godtroende i forhold til de faktiske risici.Flere anfører, at det ikke er rimeligt, at der må være skadelige stoffer i kosmetik.De mener, at mærkningen for kosmetik som minimum bør være på liniemed andre produkttyper med tilsvarende skadelige stoffer, fx maling og rengøringsmidler.Alle mener, at myndighederne skal værne ekstra om drikkevandsforsyningerne,hvor der altid har været gjort en stor indsats i Danmark. Det har afgørendebetydning, at forbrugerne ikke reelt har et alternativ. Vi bruger og drikkervandet direkte fra hanerne i Danmark uden at skulle bekymre os om kvalitetenog risici. Deltagerne anfører, at alle problemer i forhold til drikkevand ogvandforsyningen skal undersøges grundigt, og der skal tages højde for muligeproblemer, når man fx udskifter vandrørene.Risikosagerne fylder generelt kun lidt i deltagernes hverdag, og sagerne påvirkerkun i mindre grad deltagernes adfærd. En med allergi er særlig opmærksom,mens de øvrige mener, de er dækket ind ved at købe kvalitetsproduktereller mærkevarer. De fleste stoler næsten blindt på, at de vil være beskyttet vedmyndighedernes håndtering af sagerne, og at de derfor ikke selv behøver atforholde sig aktivt til sagerne. Alligevel giver risici ved specielt fødevarer ogkosmetik løbende grund til bekymring, særligt hos kvinderne.Der er stor enighed om, at der er for mange sager, hvor man som borger fårforskellig information undervejs.”Der er for mange sager, hvor det først er skidt, og så lidt senere er ok alligevel –myndighederne bør undersøge sagerne til bunds, før de melder ud.”Det mener et flertal af deltagerne, når der ikke er tale om akutte toksiske stoffer.Mange mener ikke, at det gør en stor forskel på antallet eller omfanget afskader, hvis myndighederne lige tager sig tid til at undersøge sagerne tilbunds, før de melder ud. Andre mener, at forbrugerne skal advares straks, nårmyndighederne bliver opmærksomme på et problem. Endelig mener nogle114