Miljøstyrelsen skal medvirke til at udvikle og anvende enkle og økonomiskemiljøregler og koncepter, der kan fremme miljøhensyn.Miljøstyrelsen skal have overblik over nationale og internationale miljøproblemerog kunne sætte disse ind i samfundsmæssige helheder samt anviseafbalancerede løsningsmuligheder.Miljøstyrelsen skal fastholde og udbygge det miljøfaglige og administrativeniveau i opgaveløsningen og samarbejde med myndigheder, <strong>for</strong>skningsinstitutionerog organisationer ved løsning af sine opgaver – det gælder nationaltsom internationalt.Internationale <strong>for</strong>handlingerMiljøstyrelsen skal på Danmarks vegne føre <strong>for</strong>handlinger om internationalemiljøkonventer og aftaler, og i EU skal styrelsen <strong>for</strong>handle <strong>for</strong>slag til Råds- ogKommissionsretsakter og deltage i udfyldelsen af disse regler i <strong>for</strong>valtningskomiteer.Miljø-styrelsen har desuden en rolle i <strong>for</strong>bindelse med internationale<strong>for</strong>handlinger og erfaringsudveksling i andre internationale organer, bl.a.OECD, FN og Norden.MinisterbetjeningMiljøstyrelsen skal sekretariatsbetjene ministeren. Det indebærer, at styrelsenlaver udkast til svar på spørgsmål og henvendelser til ministeren fra Folketinget,myndigheder, presse, virksomheder og borgere. Det betyder også, at styrelsen<strong>for</strong>bereder og deltager i møder i Folketinget og i ministerens <strong>for</strong>handlingeri internationalt regi, herunder EUs miljøråd samt, at styrelsen udarbejderog <strong>for</strong>handler udkast til lov<strong>for</strong>slag, bekendtgørelser, redegørelser oghandlingsplaner.Vejledning, oplysning og <strong>for</strong>midlingMiljøstyrelsen skal udarbejde vejlednings- og oplysningsmateriale og <strong>for</strong>midlemiljøviden til beslutningstagere, andre myndigheder, virksomheder og borgere.Miljøministeriets centrale in<strong>for</strong>mationscenter – Frontlinien – spiller envigtig rolle i Miljøstyrelsens in<strong>for</strong>mationsarbejde.Opgave- og organisationsudviklingMiljøstyrelsen skal løbende kunne prioritere opgaverne og tage nye emner ogfagområder op og afvikle andre. Styrelsen skal rationalisere og effektivisereopgaveløsningen, ligesom de skal kunne dokumentere opnåede resultater ogressource<strong>for</strong>brug hertil.Miljøstyrelsen administrerer følgende lovgivninger:• Miljøbeskyttelsesloven• Vand<strong>for</strong>syningsloven• Lov om kemiske stoffer og produkter• Havmiljøloven• Lov om betaling <strong>for</strong> spildevandsanlæg• Lov om jord<strong>for</strong>ureningMiljøarbejdet spænder fagligt over mange områder, der omfatter: Begrænsningaf <strong>for</strong>urening af vand, luft og jord, udvikling af bæredygtig produktion ide <strong>for</strong>skellige sektorer, regulering af affaldsproduktion, kemiske stoffer ogbioteknologi, renere teknologi og oprydning efter <strong>for</strong>tidens syndere.142
Miljøstyrelsen har som vigtig målsætning, at miljøproblemerne ikke skal løsesisoleret og enkeltvis – de skal altid vurderes i sammenhæng, så løsningen af étmiljøproblem ikke skaber et nyt.Regering og Folketing har tidligere besluttet at gennemføre strategisk miljøplanlægning.Gennem strategisk miljøplanlægning er intentionen at skabe etredskab til vurdering af, om målene nås med de besluttede initiativer, og omder er behov <strong>for</strong> at justere indsatsen. Herved kan den samlede indsats gøresmere <strong>for</strong>ebyggende og målrettet.Et væsentligt omdrejningspunkt har været den strategiske miljøplanlægning,der indebar, at der hvert fjerde år blev udarbejdet en samlet beskrivelse afmiljøtilstanden og påvirkningerne heraf. På baggrund af denne er der tidligereblevet udarbejdet en Natur- og Miljøpolitisk redegørelse, som gav en overordnetstatus <strong>for</strong> miljø-indsatsen og gav rammerne <strong>for</strong> de initiativer, der vilblive taget i relation til natur- og miljøpolitikken. De to første Natur- og MiljøpolitiskeRedegørelser kom i hhv. 1995 og 1999. Der vil ikke blive udarbejdetflere. Det er besluttet i stedet at tage udgangspunkt i Danmarks strategi<strong>for</strong> bæredygtig udvikling fra 2002 og opfølgningen på dette arbejde. I denne<strong>for</strong>bindelse er der udarbejdet et sæt af indikatorer <strong>for</strong> en bæredygtig udvikling.Et andet væsentligt omdrejningspunkt <strong>for</strong> miljøindsatsen er en målsætningom grøn markedsøkonomi, der skal sikre, at markedsmekanismerne arbejder<strong>for</strong> et bedre miljø. Tankegangen bygger videre på den produktorienteredemiljøindsats, som skal begrænse ressource<strong>for</strong>bruget og den miljøbelastning,som produktionen, anvendelsen og bortskaffelsen af produkter og brugen aftjenesteydelser kan give anledning til. Målet er, dels at miljøproblemer ses i enhelhed, dels at gøre danske virksomheder bedre til at udnytte det voksendeinternationale marked <strong>for</strong> miljøvenlige produkter. Miljøstyrelsen har en rolle iarbejdet med at gøre det kendt <strong>for</strong> hele varekæden fra producenter og handelssektorentil <strong>for</strong>brugerne, hvordan man kan medvirke til denne udvikling.Miljøstyrelsen har en opgave med at understøtte udviklingen af et stort marked<strong>for</strong> renere produkter. Dette omfatter en indsats <strong>for</strong> at fremme den offentligegrønne indkøbspolitik. Erfaringer og værktøjer herfra skal spredes videretil private virksomheder. Miljøstyrelsen skal desuden medvirke til, at de miljømærkedeprodukter udbredes effektivt på markedet.Rammerne <strong>for</strong> en dansk indsats fastlægges af både danske og internationaleregler. Der<strong>for</strong> er det væsentligt at sikre danske indspil i de internationalesammenhæng, hvor vilkårene <strong>for</strong> markedsføring af produkter og krav til produktersmiljøegenskaber besluttes. Det gælder især i <strong>for</strong>bindelse med standardiseringskrav,EUs kemikalieregulering og udbudsdirektiver samt VerdenshandelsorganisationenWTO.Et helt centralt aspekt i Miljøstyrelsens indsats er, at den skal tilrettelægges udfra et solidt vidensgrundlag, og at resultaterne af indsatsen skal kunne dokumenteres.Det er væsentligt, at Miljøstyrelsens opgaver løses på et højt fagligt niveau.En <strong>for</strong>udsætning er, at der er et solidt vidensgrundlag om fx udviklingen imiljøtilstanden og de <strong>for</strong>urenende udledninger, miljøproblemer og deres årsa-143
- Page 2:
Miljøstyrelsen vil, når lejlighed
- Page 9 and 10:
1 Sammenfatning og konklusionerRisi
- Page 11 and 12:
evne til at fremstå med høj trov
- Page 13 and 14:
Arenamodellen - her er medierne are
- Page 15 and 16:
del af befolkningen end fokusgruppe
- Page 17 and 18:
de informere politikerne og oplyse
- Page 19 and 20:
2 Summary and conclusionsRisk commu
- Page 21 and 22:
In assessing a given risk, it is im
- Page 23 and 24:
2.1.3 Perception of the Danish EPA
- Page 25 and 26:
2.1.5 Assessment of how the authori
- Page 27:
This project has developed an Intra
- Page 30 and 31:
• Hvordan kommunikerer Miljøstyr
- Page 32 and 33:
Borgersynspunkterne er efterfølgen
- Page 34 and 35:
3. At skabe betingelser for dialog
- Page 36 and 37:
et element i samfunds- og teknologi
- Page 38 and 39:
Niveau 3, som er mest relevant for
- Page 40 and 41:
Eksempler i relation til en teknisk
- Page 42 and 43:
Eksempler på sandsynlighed set ud
- Page 44 and 45:
tausikkerhed) eller ved at forudsig
- Page 47 and 48:
Den tredje er information i forbind
- Page 49 and 50:
4.2 Risikosamfundet og interesserDe
- Page 51 and 52:
Mange frygter i stedet tilsætnings
- Page 53 and 54:
efolkningens side til de råd og an
- Page 55 and 56:
• ”De leger gud. I dag er det s
- Page 57 and 58:
Thomas Breck refererer til en ameri
- Page 59 and 60:
lig. Et godt udgangspunkt angives a
- Page 61 and 62:
4.3.1.1 Oplevelse af risiko ved for
- Page 63 and 64:
Radon kan hverken ses eller lugtes,
- Page 65 and 66:
tragiske ulykke - inden for systeme
- Page 67 and 68:
Et aktuelt eksempel, hvor man møde
- Page 69 and 70:
”I risikokommunikationen i forbin
- Page 71 and 72:
Myndigheders og andre aktørers udt
- Page 73 and 74:
sandsynliggøre og/eller betvivle e
- Page 75 and 76:
live stemplet som ”forkert”. De
- Page 77 and 78:
De overordnede linier for Miljøsty
- Page 79 and 80:
Miljøstyrelsen skal udarbejde vejl
- Page 81 and 82:
Danmark har en af verdens højeste
- Page 83 and 84:
di eksponeringen kan ske på alle s
- Page 85 and 86:
I februar 2002 blev der fundet et t
- Page 87 and 88:
den ikke er farlig. Problemet er, a
- Page 89 and 90:
• Udgifter, valgmuligheder, faren
- Page 91 and 92: e på den måde ud fra en lille und
- Page 93 and 94: 5 Erfaringer fra caseanalyserHvorda
- Page 95 and 96: fordrejninger af fakta eller skjult
- Page 97 and 98: 5.2.5 Etablering og genetablering a
- Page 99 and 100: undersøgelser. Danva (Dansk Vand o
- Page 101 and 102: 5.4.2 Case 2: Analyse af VEET- sage
- Page 103 and 104: (Afmelding/studievært)”Og Miljø
- Page 105 and 106: 3. Dernæst skal alle billige olive
- Page 107 and 108: 6 BorgersynspunkterBorgerne er som
- Page 109 and 110: I sagen om plastrørene undrer delt
- Page 111 and 112: fleste samtidig ønsker, at sagerne
- Page 113 and 114: Der var ingen reelle forskelle på
- Page 115 and 116: deltagere, at produkter, der er pro
- Page 117 and 118: gøringsmidler, kræver anden mærk
- Page 119 and 120: 3. Borgernes bekymring om risikosag
- Page 121 and 122: Vurderingerne fordeler sig nogenlun
- Page 123 and 124: Som det fremgår har en stor del af
- Page 125 and 126: 706050Procent403020100Forsker fra u
- Page 127 and 128: signifikant højere for borgere med
- Page 129 and 130: 7 Intranet guidelinesParallelt med
- Page 131 and 132: samlinger af borgernes synspunkter,
- Page 133 and 134: Figur 7.3: Trin 1: Vurder risikost
- Page 135 and 136: Figur 7.5: Trin 3: Interessemodsæt
- Page 137 and 138: Et tredje aspekt er, hvorledes hjem
- Page 139 and 140: 8 Kildeliste8.1 Rapporter og bøger
- Page 141: Bilag A1 Miljøstyrelsens rolleI de
- Page 145 and 146: er. Tiltag for at beskytte miljøet
- Page 147 and 148: I forbindelse med dansk miljøregul
- Page 149 and 150: De seneste 10 år er niveauet for d
- Page 151 and 152: med hensyn til langtidseffekter som
- Page 153 and 154: hederne anlægger et bredt perspekt
- Page 155 and 156: Bilag B1 Caseanalyser1.1 Plastrør
- Page 157 and 158: dokumenterede materiale, man kan br
- Page 159 and 160: plastrør der er bedst at bruge. Ma
- Page 161 and 162: Miljøudvalg på mindst seks punkte
- Page 163 and 164: kunne anvendes på det danske marke
- Page 165 and 166: godkendelsesprocedure, vandrør af
- Page 167 and 168: Aktør/gruppe Stilling Holdningforb
- Page 169 and 170: ”skånsom” på emballagen er vi
- Page 171 and 172: 1. august 2002 Forbrugerrådet har
- Page 173 and 174: Seedorff fra Miljøstyrelsen tror,
- Page 175 and 176: Forbrugerrådet glæder sig over, a
- Page 177 and 178: Aktør/gruppe Stilling HoldningKirs
- Page 179 and 180: farlig. Henrik G. Jensen udtaler i
- Page 181 and 182: pr. kilo. Produkterne skal fjernes
- Page 183 and 184: tisk. Det kritiseres, at Fødevared
- Page 185 and 186: til virksomhederne i regionen, og h
- Page 187 and 188: Aktør/gruppe Stilling HoldningPoul
- Page 189 and 190: Bilag C1 OmnibusundersøgelsenI det